Isfahan - en perle af islamisk arkitektur

Ørkenens karavaneherberger

Før ørkenbyen Nain holder bussen ind ved et af de mange karavanseraier, som der er set flere af undervejs gennem det knastørre ørkenlandskab. Her er flere ret så velholdte bygninger, der fungerede som herberger, hvor de rejsende handelsfolk kunne søge ly for natten - og de røvere som altid lurede undervejs - ligesom der her var mulighed for at handle med hinanden. I nabo-herberget står et par dromedarer, som var det vigtigste dyr i karavanetransporterne gennem ørkenen.

Nain - en ørkenby

Da vi når Nain, der ligger ca. halvejs mellem Yazd og Isfahan, kører vi direkte hen til fredagsmoskéen Masjed-e Jame, der oprindeligt er fra midten af 900-årene og dermed en af Irans ældste moskéer. Her er ingen farverige kakler eller mosaikker. Det er specielt de endnu eksisterende gamle gipsafstøbninger og mønstrene på vægge og søjler i bedehallen, som er interessante, ligesom den gamle talerstol - minbaren hvorfra imamen talte til de rettroende - der er udført i træ med fine mønstre.

Ikke langt fra moskéen ses Nains gamle slot, der er helt eroderet og ikke kan besøges - men er et foto værd.

Khaju-broen i Isfahan

Isfahan var et vigtigt karavaneknudepunkt på Silkevejen. Det var under Safavid-dynastiet (1501-1736) at Shah Abbas I (den Store) i 1598 gjorde Isfahan til Perserrigets hovedstad og lod mange af de flotte bygningsværker opføre. I dag er Isfahan den tredje største by i Iran med omkring to mio. indbyggere.

Før vi kommer til hotel Parisan Kowsar, stopper bussen ved en af byens mest kendte broer Khaju-broen over floden Zayandeh. Floden er nu ganske tør og har ikke siden 00’erne været naturligt fyldt med vand, da det ikke længere regner så meget i Iran. I dag fyldes floden fra et vandreservoir længere oppe ad floden ved det iranske nytår, der finder sted omkring forårsjævndøgn 20. marts og floden er vandfyldt i ca. tre måneder. I den periode kan man længere sydpå f.eks. i Shiraz så bruge vandet til bl.a. at overrisle marker. Resten af året ligger Zayandeh-floden som et udtørret flodleje der snor sig gennem Isfahan. 
Khaju-broen blev opført i 1650 og fungerede som bl.a. toldsted på karavaneruten fra Shiraz. Den er i to etager med 24 arkader og en ottekantet kongelig pavillon midt på broen og kunne bruges som dæmning. Broen har høje mure på toppen for at beskytte de belæssede dromedarer mod stærke vindstød.
Du kan spadsere de 133 meter over til modsatte bred og se bl.a. løver som står ved broen. Rør ved løven og ønsk, så skulle dit ønske gå i opfyldelse!

Iranske tæpper

På rundrejsen indgår også en demonstration af iranske tæpper i forskellige kvaliteter, hvorefter vi indkvarteres på hotellet, der ligger lige ved en af de øvrige broer - Se-o-se Pol. Samme aften spiser vi på restaurant Arakhan, der er smukt dekoreret og har udmærket mad og en flink betjening.

Paladset Chehel Sotoun - de 40 søjlers palads

Næste dags udflugt starter ved det naturhistoriske museum (der står modeller af en dinosaurus uden for) og herfra går det til paladset Chehel Sotoun, der ligger lige i nærheden. Paladset, der ligger i en af Isfahans smukke parker, kaldes også for ”De 40 søjlers palads”, da de 20 træsøjler i paladsets modtagehal spejler sig i bassinet foran paladset (når der er vand i). Chehel Sotoun-paladset stod færdigt i 1647 og det var her, at shahen modtog udenlandske gæster og holdt receptioner.
Arkaden i modtagehallen er flot dekoreret med spejlmosaik, men det er dog inde i paladsets store hal, at overraskelsen sker. Overalt er lofter og vægge rigt udsmykket med mønstre og malerier fra 1700- og 1800-årene. Her ses bl.a. kæmpestore billeder på væggene, der viser forskellige historiske slag mod osmannerne og mod inderne. Men her er også billeder af hvorledes shahen modtog sine gæster og blev underholdt.

Imam Pladsen - Maydan-e Imam

Det populære torv - Imam Pladsen - der er Verdens næststørste plads (efter Den Himmelske Freds Plads i Beijing) og blev anlagt mellem 1592 og 1629. Pladsen har flere navne bl.a. Maydan-e Shah eller Maydan-e Naqsh-e Jahan og senest Khomeinis Plads. Isfahans centrale plads er 500 meter lang og 160 meter bred og er hele vejen rundt flankeret af bygninger, moskeer og paladser og udgør essensen af islamisk arkitektur - og er naturligvis medtaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Mod syd ligger den flotte moske Masjed-e Imam og i modsatte ende (mod nord) indgangen til Gheisariyeh basaren. Udover denne basar nord for pladsen er arkaden hele vejen rundt om pladsen også basar med et væld af forretninger. Midt på pladsen mod øst ligger moskeen Masjed-e Sheikh Lotfollah og lige overfor mod vest det flotte Ali Qapu Palads. Pladsen er prydet med vandbassiner omkranset af græsarealer buske og træer, hvor mange iranere spadserer rundt eller slapper af på plænerne eller bænkene. Og så kan du komme med hestedrosche rundt på pladsen, hvis du ikke orker at gå.

Sheikh Lotfollah Moské

Først besøges Sheik Lotfollah Moskéen, der af mange anses som Irans flotteste moské. En fuldkommen fajancekuppel i beige og lyserøde farver rejser sig over husene bag moskéens flotte blå facade med farverige kalker og mosaikker. Moskéen er fra i begyndelsen af 1600-årene og bygget specielt til kvinderne ved det kongelige harem. Fra indgangsportalen med rigt farvelagte kakler og mosaikker og de traditionelle gipsstøbninger under buen kommer du ind gennem en smal, smuk dekoreret gang til selve moskeen, der ligger lidt skråt i forhold til pladsen, da en moske altid skal vende mod Mekka.
Det centrale bederum er dækket med vidunderligt mosaikarbejde og har arkader hele vejen rundt, hvorover vinduer giver lysindfald. På det farverige loft i kuplen danner dagslyset en stribe af gyldne ”påfuglefjer”.

Ali Qapu Palads

Lige på den anden side af pladsen ligger det seks etager høje Ali Qapu Palads. Herfra kunne shahen fra træbalkonen, der vender ud mod pladsen, overvære militærparader samt forskellige sportsgrene som polo- og brydningsturneringer. Det er muligt at komme op på etagerne gennem en snoet (heldigvis ensrettet) trappe med ekstremt høje trin. Værelserne er naturligvis smukt dekorerede med forskellige mønstre. Du kan fortsætte til øverste etage, som har en helt specielt musikhal hvis vægge er dekorerede med et netværk af nicher i træværket for at give den rette akustik. En anden snoet og stejl trappe leder dig atter ned i stueplan.

Masjed-e Imam

Efter frokost på den nærliggende restaurant Small House er det tid til at se nærmere på pladsens store moské Masjed-e Imam. Moskéen er bygget oven på fundamentet af en tidligere moské fra islams første dage. Arbejdet med opførelsen af den nuværende moské blev påbegyndt i 1612 og afsluttet i 1638, men senere dynastier har løbende tilføjet de unikke indendørs dekorationer. Den majestætisk flotte indgangsportal er prydet med to minareter og har farvede kakler på såvel sidefløjene som i fronten. Under indgangsarkaden ses traditionelle gips støbninger og omkring hele indgangen er citater fra Koranen. Inde i den imponerende gård, er selve den religiøse del også vendt en smule i forhold til Imam-pladsen, for at få retning mod Mekka. Her er flere farverige arkader med yderligere to minareter og en stor kuppel. Inde i bedehallerne er det farvespækkede bueloft holdt oppe af massive stensøjler.

Gheisariyeh basar

Basarerne i Isfahan hører til de mest spændende i hele Mellemøsten. De udgør en sand labyrint af snævre stræder dækket af høje stenhvælvinger. Kobbersmedene hamrer på gryder og pander side om side med tekstiltrykkerne, mens tæppehandlernes stemmer ivrigt prøver at trænge igennem med lokkende tilbud. Flere steder udvider stræderne sig til pladser med kupler - nogle med lifligt springvand. Her ser du hvorledes kunsthåndværkere arbejder med kobber og indlægger forskellige farver i flotte tallerkner og fade, ligesom her er mulighed for at købe tekstiler, tæpper, miniaturemalerier, smykker o.m.a.

Masjed-e Jame - Fredagsmoskéen

Ingen tager til Isfahan uden et besøg i byens store Fredagsmoske Masjed-e Jame, der er landets største og ældste, og som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Moskéen blev påbegyndt tilbage i 771 og er til slutningen af 1800-tallet blevet ombygget og udvidet flere gange i forskellige stilarter som derfor afspejler persisk arkitekturhistorie. Midt i den store indergård står en lille firkantet forhøjning, der skal symbolisere Mekka og som de rettroende kan gå rundt om og ”øve sig” før rejsen går til denne pilgrimsby. Rundt om gården er her flere arkader og du kan besøge de hellige bederum med stensøjler fra 900-årene. Her ses også flere gips-arbejder i fantastiske mønstre.

Vank Katedralen i det armenske kvarter Jolfa

De iranske, kristne armeniere boede i Kaukasusområdet i det nordlige Iran, men var truet af osmannerne. De var dygtige handelsfolk og kunne tjene penge, hvorfor shahen ønskede dem til sin hovedstad. I begyndelsen af 1600-årene beordrede Shah Abbas I mere end 350.000 familier flyttet, men 50.000 omkom undervejs. Armenierne fik tildelt et kvarter syd for Zayandeh-floden, som nu kaldes Jolfa. De fik lov til at beholde deres kristne religion, og rige som de var, havde de råd til at bygge kirker. Her er stadig 13 kirker, hvoraf flere fortsat er i brug, her iblandt den storslåede Vank Katedral som besøges. 

Du kommer ind i katedralens gård under et højt klokketårn, der er en del af det beskedne ydre, og derfra ind i selve kirkerummet. Her er det indre en stilblanding af islamisk-persisk og kristen-europæisk kunst. Store fresker viser scener fra det gamle testamente. Her er fresker som viser Jesus liv fra fødsel til død. Også det gode Paradis mod det onde Helvede er afbilledet. Overalt på væggene, buerne og kuplen er der rigt dekoreret med kristne motiver og persiske mønstre. 
Fra katedralens gård er der adgang til et museum, der er blandt de største armenske museer i Verden. Blandt de udstillede kirkelige genstande ses flere ældgamle bibler helt tilbage fra 1000-tallet med tegnede fortællinger. Her midt i det muslimske Iran var der i midten af 1960’erne ca. 100.000 armeniere, men i dag er her blot omkring 7.000, der har frihed til at udøve deres kristne tro.

Aften på Imam pladsen

Resten af dagen er på egen hånd og efter at have hentet mere varmt tøj på hotellet (det bliver koldt, når solen går ned) spadserer vi ind til Imam-pladsen for at se det hele i aftenens belysning. Mens mørket sænker sig, bliver vi flere gange kontaktet af iranere som gerne vil vide mere om os og om Danmark. Og naturligvis fortæller vi beredvilligt. Da mørket kommer, forandres pladsen og enhver bør unde sig at se Imam pladsen i aftenlyset - specielt Imam moskéen, hvis blå farver i kakler og mosaikker giver et helt specielt lysspil. Mange mener at netop denne moské er blandt de smukkeste i landet. I basaren til venstre for moskéen ligger Bastani Traditional Rastaurant, hvor vi nyder aftensmaden i flotte omgivelser, lyse farver og fine vægmalerier. Stedet kan anbefales.

Den historiske gravplads - Takht-e-Foulad

Hele denne dag går med at udforske Isfahan på egen hånd og vi spadserer længere sydpå til den historiske gravplads Takht-e-Foulad. Her kan mange gravsteder spores tilbage til 1000- og 1100-tallet og 600 år frem. Udover de mange liggende gravsten med fine ornamenteringer ses flere mere mondæne gravmonumenter og hele bygninger med iransk kunst.
Vi træder ind bag en væg, hvor en enlig mand ser undrende på os. Han kalder på en anden mand som meget velvilligt låser porten op ind til et af gravmonumenterne og guider os rundt. Han  spørger om der er noget specielt, vi vil se, mens han udleverer et kort over områder med tegninger af forskellige monumenter. Jeg peger på et par monumenter og straks går han med os ud på gaden og videre forbi nyere bebyggelse tæt på gravstederne. Det viser sig, at han er turguide og har arbejdet i USA og er yderst hjælpsom.

Hele området er noget større end vi umiddelbart regner med, men alligevel leder han os frem til monumenterne, hvorefter vi takker ham og giver lidt drikkepenge for hans ulejlighed. Vi ser bl.a. gravstedet for Baba Rokn Al-Din og ikke langt derfra en meget smuk brønd med fire udsmykkede vindtårne. Vi krydser gennem området forbi flere imponerende gravsteder nogle med dekorerede løjkupler. Det er også i dette område vi finder den ufærdige Mosalla moské med dens karakteristiske minareter, der skal blive Irans største moske og som man har bygget på siden 1980’erne. Gravpladsen Takht-e-Foulad benyttes ikke længere og døde anbringes nu på en ny gravplads nær lufthavnen.

Parker og broer langs Zayandeh-floden

Eftermiddagen bruges på at spadsere gennem parken langs Zayandeh-floden fra den længste bro Allahverdi Khan fra 1602, der også kaldes Se-o-se broen, da den har 33 arkader på nederste niveau. Den 360 meler lange bro er 14 meter bred og et yndet opholdssted for unge mennesker - både dag og aften. Vi spadserer østover i den blomsterrige park, forbi Khaju broen (som vi tidligere har besøgt) og ser flere fontæner og moderne skulpturer.

På den anden side af floden stopper vi på tilbagevejen ved den mindre Chubi bro, hvor der midt på broen ligger den lille Farhang Café, som serverer udmærket kaffe og kage. Her møder vi (igen) en gruppe unge, smilende kvinder, som gerne vil i dialog med os.

Næste dag køres der nordpå mod Kasan, der ligger som en oase i ørkenen.