Myanmars hellige grotter kan besøges af alle

Mod Pindaya

Vi er denne denne morgen fløjet til Heho, der ligger i Shan-staten i den nordøstlige del af Myanmar, og derfra kørt i bus gennem en enestående smuk natur mod byen Pindaya. Turen gik gennem bølgende landbrugsland, hvor kvinderne var i gang med høsten og bønderne allerede var ved at forberede næste såning bag deres oksetrukne redskaber.

Conqueror Resort

Fremme på det store Conqueror Resort, der ligger i udkanten af Pindaya, får vi hver sin bungalow, der ligger omgivet af små haveanlæg med blomstrende buske. Fra den lille terrasse ved bungalowen er der udsigt til templerne oppe på den stejle bjergskråning.

Pindaya-grotten

En af grotterne er Pindaya-grotten - Shwe Umin (Den Gyldne Grotte) - der i virkeligheden er tre sammenhængende drypstenshuler, hvoraf den længste er 150 meter lang. Her har man siden sidst i 1700-årene placeret buddhastatuer i forskellige størrelser og udformninger. Pindaya-grotten blev hellig bl.a. fordi der knytter sig et sagn til stedet:
En kæmpestor edderkop fangede engang syv prinsesser, der badede i den nærliggende sø Pone Ta Lote, og holdt dem indespærret i drypstenshulen. Men så kom den frygtløse Prins Kummabhaya fra Inle-søen og skød edderkoppen med en enkel pil fra sin flitsbue.
Og historien er god nok - for både prinsen og den store edderkop ses ved indgangen til den lange overdækkede trappe, som leder op til grottens indgang. 

Mere end 8.000 buddhaer på ét sted

Vi vælger at tage elevatoren op til et flot udsigtspunkt og slipper så for 130 trappetrin. I den kølige hule møder vi et helt specielt syn, hvor mere end 8.000 buddhastatuer i forskellige størrelser står tæt placeret alle steder rundt omkring os. Langt de fleste er forgyldte, enkelte er udført i marmor, men fælles for de fleste er, at navnet på den person, organisation eller det firma, som har ofret figuren, er nævnt ved statuen. Det er denne overdådige mængde af buddhastatuer samlet på ét enkelt sted, der gør Pindaya-grotten til noget helt specielt.

Markedet i Pindaya

Næste formiddag tager vi til byen for at se markedet, der ikke adskiller sig fra andre markeder vi har besøgt i Myanmar. Her er masser af folk som handler grøntsager, fisk og kød m.v. og i Pone Ta Lote-søen er kvinderne i gang med klatvasken.

Forskellige ansigter

Vi finder et sted på hovedgaden, hvorfra vi kan iagttage den mangfoldighed af forskellige stammefolk som ses i gadebilledet.

Vandretur til bjerglandsby

Hen på formiddagen vandrer vi op gennem skoven til en mindre bjerglandsby. Undervejs møder vi kvinder fra denne og nabo-landsbyen som har været på markedet og nu bærer deres tunge byrder i en flettet kurv spændt om hovedet med en rem. Mens de hviler sig, når vi frem til dem og jeg skal naturligvis prøve om jeg kan bære en af kvindernes kurve spændt på mit hoved, og under kvindernes milde latter, må jeg konstatere, at det er både tungt og svært - og at min rygsæk er at foretrække. Vi kommer forbi te-plantager, ser dræberfigner og andre eksotiske vækster, inden vi når op til landsbyen. Her venter landsbyens borgmester på os og i hans hus bliver der serveret frokost, men han synes også, at vi skal have lidt underholdning og sender bud efter et par lokale musikere og dansere. De har smidt hvad de har haft i hænderne og kommer straks for at optræde for os.

Med udsigt til pagoder

Efter frokosten ser vi landsbyens munkekloster, hvor drenge helt ned til 10 år undervises, hvorefter vi fortsætter vandreturen ned ad bjerget tilbage mod hotellet. Udsigten ned i dalen er betagende, ligesom de mange gyldne og hvide pagoder vi passerer undervejs - nogle bygget på de yderste klippefremspring, så de kan ses fra lang afstand.

Vi fortsætter helt ned til hotellet, hvor vi resten af dagen kan slappe af på bungalowens terrasse eller ved svømmebassinet - eller igen tage ind til byen. 

Næste dag fortsætter rundrejsen i Myanmar mod Inle-søen med flydende haver, pælehuse, templer og en af landets største stupa-komplekser.