Pyin Oo Lwin med højlandets blomster

Kandawgyi Hill Resort i Pyin Oo Lwin

Der er kun et par timers kørsel fra Mandalays intense og larmende trafik til den friske, klare luft i bjergene ved Pyin Oo Lwin. Man forstår godt, at kolonitidens englændere i perioder søgte op i disse kølige egne fra lavlandets ulidelige varme, for her kunne de dyrke deres roser, spille cricket - og drømme sig tilbage til England. Englænderne kaldte sådanne steder i bjergene for "hill stations" og det er netop i et tidligere kolonitidshus, at hotel Kandsawgyi Hill Resort er indrettet. Vi indlogeres i dobbelte bungalower, som ligger flot i den parklignende have lidt uden for byen.

Kandawgyi botaniske have

Kandawgyi botaniske have i Pyin Oo Lwin ligger i gåafstand fra hotellet og vi bruger en times tid på at opleve denne smukke have. Med et udleveret kort er det let at finde rundt i det store anlæg, der minder mere om en park end en egentlig botanisk have. Centralt ligger en stor sø omkranset af smukke staudebede og vi spadserer med uret rundt om søen. Vi kommer forbi ældgamle træer - ja, faktisk har man også her en forstenet skov - og gennem en skov af kæmpemæssige bambus. Her ligner den hjemlige bambus nærmest græs i forhold til disse giganter. Her findes mere end 75 forskellige bambusarter!

I en indhegning i parkens sydligste hjørne ses et underligt dyr - en såkaldt Takin (en gedeantilope) - der lever vildt i bl.a. det nordligste Myanmar. 

På vestsiden af søen når vi frem til stedets orkidéhave med ca. 300 forskellige orkidéer i blomst. I samme område har man et museum med en større samling sommerfugle, biller og græshopper fra det meste af verden.

I parkens nordvestlige hjørne står et karakteristisk udsigtstårn Nan Myint - og det må vi naturligvis op i for at nyde udsigten. En elevator bringer os hurtigt til toppen - og så kan vi tage den udvendige trappe ned.

På vejen tilbage krydser vi søen, hvor sorte svaner holder til, og kommer over på Pagode-øen, naturligvis med en gylden pagode, inden vi alle atter mødes på stedets café for at slukke tørsten. Den time som var afsat til besøget viser sig at være for lidt - her er faktisk meget at se på.
Denne aftenen spiser vi en fremragende middag på restaurant Lake Front Feel, men stedet er koldt, så husk varmt tøj, hvilket også er nødvendigt om natten - vi er trods alt i 1.200 meters højde over havet.

Markedsdag i Pyin Oo Lwin

Vi tager ind til byen og på hovedgaden ses en stor hvid bygning - byens moské - så her er muslimer blandt de mange buddhister. Det er i det hele taget en blandet befolkningsgruppe, som har slået sig ned i Pyin Oo Lwin. Her er en broget forsamling af burmesere, indere og nepalesere, der er efterkommere efter de gurkhaer, som i generationer har været en del af den britiske hær og som valgte at slå sig ned her, efter at briterne trak sig ud i 1948.

Vi ser byens marked, som ikke skiller sig ud fra andre markeder. Her er alt hvad man skal bruge i dagligdagen af fødevarer og beklædning og andre forbrugsgoder. Sådanne markeder er farverige og har nogle steder en duft af spændende krydderier, mens der andre steder lugter af tørfisk for ikke at nævne den kvalmende dunst omkring det ferske kød, som ligger fremme på bordene.

Maha Ant Htoo Kan Thar Pagode

Da vi senere skal samme vej tilbage mod Mandalay, stopper bussen ved Maha Ant Htoo Kan Thar Pagode, hvortil der knytter sig en særlig historie: Der var tre store buddhafigurer som skulle transporteres fra Mandalay til Kina, men undervejs faldt den ene af vognen. Trods adskillige forsøg kunne man ikke få denne buddhafigur op på vognen igen, så man besluttede at lade den stå og sende de to på vognen til bestemmelses stedet i Kina. Da den tabte buddhafigur ikke lod sig rokke, var gode råd dyre. En munk satte sig på buddhafiguren og bad og reciterede Buddhas hellige tekster i syv dage. Herefter blev Buddhafiguren let at flytte og man besluttede at bygge et tempel rundt omkring den - hvilket er blevet til Maha Ant Kan Thar Pagode, der ligger smukt på en bjergtop med vid udsigt.

Trængsel omkring god kaffe

På sidste del af turen mod Mandalay lufthavn gør vi holdt ved en kaffebar for at smage kvalitetskaffe. Det kan næsten ikke undgås, at der opstår kaos, når en god håndfuld vesterlændinge nærmest på ryggen af hinanden på én gang skal have kaffe, og hvor kun en enkelt mand kan betjene kaffemaskinen ad gangen. En anden mand modtager penge og en kone kigger på - alt mens nogen forsøger at oversætte det man ønsker at drikke. Der er ikke andet at gøre end at slå koldt vand i blodet vente på at alle har fået deres kaffe - og så kan vi i ro bestille det vi ønsker. Kaffen var i øvrigt rigtig god! 

Sidst på dagen flyver vi til den gamle kongeby Bagan for i de næste dage at se på flere templer og pagoder.