Nizwa og omegn med Jabal Shams, Oman

Fredagsmarked i Nizwa

I lang tid var Nizwa residens for den regerende imam indtil 1784, hvor hovedstaden blev flyttet til Muscat. Helt op til 1950’erne havde byen fortsat ry for religiøs fanatisme og mistænkelighed over for fremmede. I dag er alt anderledes og Nizwa, der er Omans næststørste turistdestination, byder turister velkommen til en by der er blevet totalt renoveret op gennem 1990’erne under den daværende sultan Qaboos. Den venligsindede befolkning møder vi på Nizwas berømte fredagsmarkedet, hvor der kommer hundredvis lokale for at handle geder og køer. Her kan vi frit og uhindret spadsere rundt mellem de handlende omanere.

Nizwa Fort

Helt centralt i Nizwa ligger Nizwa Fort med sit karakteristiske runde tårn, der dominerer hele byen. Fortet blev opført over en 12-årig periode i slutningen af 1600-årene som residens og administrativt center for imamen, der herskede over det indre af Oman. Fra fortets gårdsplads fører flere gange op til terrasser og udsigtspunkter. En helt speciel, smal trappe går zig-zag op til fortets tårn 40 meter over gadeniveau, hvorfra vi har en panoramisk udsigt udover den charmerende by omgivet af palmer og nogle af Omans højeste bjerge. Nedenfor ses den store Sultan Qaboos Moské samt den berømte Nizwa Souk.

Det larmer fra fortets gårdsplads og her opfører nogle omanere en gammel krigsdans, mens de svinger sabler over deres hoveder og trommerne lyder. Fra gården, der har en dyb brønd, er der adgang til et mindre museum, hvor omanernes traditionelle klædedragter, smykker og kaffekander kan ses.

Fra gårdspladsen er der adgang til en mindre palmehave, hvor der er rejst et originalt beduintelt, indrettet en legeplads ligesom her er en mindre zoo med bl.a. dromedar og de udryddelsestruede arabiske oryx-antiloper.

Suken i Nizwa

I Nizwa Souk mærkes orientens duft af den kostbare røgelse, parfumer samt krydderier. Her bydes der på smagsprøver af forskellige dadler. I souken begejstres vi af de unikke beduinsølvsmykker og de traditionelle arabiske kaffekander og ikke mindst de berømte khanjar-dolke, som mændene bar i et sølvspænde omkring livet ved festlige lejligheder. Her er også et utal af keramiske varer fra bl.a. keramikbyen Bahla.

Ruinlandsbyen Birkat al Mauz med dadelplantage

I landsbyen Birkat al Mauz for foden af Jebel Akhdar (Det Grønne Bjerg), spadserer vi en mindre tur gennem ruinbyen. Det har ikke kunnet svare sig at genopføre eller renovere de gamle, lerklinede bygninger fra 1700-årene og befolkningen er i stedet flyttet til en helt nybygget by. Det er ikke tilrådeligt at spadsere mellem de faldefærdige bygninger, der er til gengæld mulighed for at spadsere en tur gennem den frodige dadelpalmelund. Her flyver talrige, smukke ellekrager med turkisfarvede vinger mellem palmerne. Dadler har altid været populære på Den Arabiske Halvø, hvor vi finder nogle af verdens bedste, og dadler var sammen med røgelse en stor eksportvare i gamle dage. Specielt beduinerne havde stor gavn af de holdbare dadler som supplement til ørkenens andre måltider.

Falaj Daris Hotel

Efter besøget kører vi til Falaj Daris Hotel, der ligger som en fredelig oase omkranset af en mur i det tørre område lidt uden for Nizwa. Ved poolen er det oplagt at slappe af i solen, inden vi hen under aftenen kører til en lokal restaurant for at spise aftensmad og på den måde støtter lokalsamfundet.

Al Misfah - en pittoresk landsby med vandingssystemet falaj

Dagens udflugt begynder ved Al Hamra, hvor vi skifter til moderne firhjulstrækkere, da vi senere skal op i bjergene. Første stop er ved Al Misfah al Abriyeen, der regnes blandt de smukkeste landsbyer i Oman. Landsbyen, der næsten ligger kamufleret op ad bjergskråningen, har en del forladte lerstenshuse, men flere og flere er ved at blive renoveret, da befolkningen ønsker at beskytte byens kultur med bæredygtig turisme. De fleste beboere er dog flyttet til nyere huse på den anden side af den frodige dal, hvor der dyrkes ferskner, bananer, granatæbler, figner samt dadler m.v.

Det helt særlige ved Al Misfah er det UNESCO-beskyttede vandingssystem falaj, hvor vandet fra naturlige kilder oppe i bjergene ledes i kanaler ned gennem byens frodige terrasser til de frugtbare marker i dalen. At spadsere gennem de snævre gader og ned langs terrasserne med flere flotte udsigtspunkter undervejs er som at befinde sig i en helt anden verden.

Al Hajir ved Wadi Ghul

Også mudderlandsbyen Al Hajir, der ligger ved Wadi Ghul, er et besøg værd. Wadi Ghul er en stor flod som, når det regner, kan samle vand i en større kunstig dam, så man har vand i tørkeperioden.

Ved et kort besøg i Al Hajir mærker vi den eksotiske stemning i de smalle stræder, hvor vi møder et par dromedarer, hvoraf den ene er en af de meget værdifulde væddeløbsdromedarer. Der lyder larm i landsbyen, for en gruppe mænd øver sig på den traditionelle krigsdans.

Jebel Shams og Wadi Nakhr

Foran os venter nu en spektakulær kørsel i firhjulstrækkerne op mod det 3.009 meter høje bjerg Jebel Shams - Omans højeste top. Bjergets navn betyder ”Solens Bjerg”, for det er her, at solens stråler rammer Oman som det første sted. Selve toppen af Jebel Shams er militært område, hvortil der ikke er adgang, men på et fladt plateau over for bjergtoppen venter et enestående naturfænomen - den 1.000 meter dybe kløft Wadi Nakhr - der også kaldes ”Mellemøstens Grand Canyon”. Det giver et sug i maven at nærme sig de fascinerende, lodrette sider ned mod kløftens bund - selv om der er opsat rækværk. Hvor der ikke er rækværk, anbefales det ikke at nærme sig afgrunden! Denne imponerende kløft har et væld af farvenuancer som spiller i sollyset.

Vandingssystemet Fajal Daris

Næste dag begynder med et besøg ved det UNESCO-beskyttede vandingssystem Fajal Daris. De håndgravede gamle kanaler leder vand fra naturlige kilder frem til landsbyerne og de frugtbare oaser.

Tanuf - en sønderbombet landsby

Ikke langt herfra kommer vi til den lerklinede ruinby Tanuf. En selvudråbt ”Konge af Akhdar” Imam Suleiman bin Himyar havde støtte fra store dele af det indre Oman og ville erobre hele Muskat og Oman (som landet hed dengang). Under Jabal-krigen i slutningen af 1950’erne fik sultanen i Muscat Said bin Taimur hjælp af britiske soldater til at bekæmpe oprørene og Tanuf blev bombet og totalt ødelagt. Under denne krig mistede omkring 1000 mennesker livet - heraf ca. 250 engelske soldater. En spadseretur gennem denne sønderbombede by vidner om ødelæggelserne og vi kan se, at det middelalderlige samfund ikke ligger så slagt tilbage i tiden. Det er bemærkelsesværdigt at konstatere, at de underjordiske vandkanaler ejendommeligt nok fortsat er intakte.

Bahla Fort og keramikværksted

I pottemagerbyen Bahla ligger Omans største forsvarsanlæg Bahla Fort, der i 1987 kom på UNESCO’s verdensarvsliste. Bahla Fort er bygget i flere etaper mellem det 12. og 17. århundrede og er flere gange blevet renoveret, så det i dag fremstår som da det blev bygget sammen med den 12 km. Lange bymur.

Bahla er også kendt for sine keramikværksteder og i et af disse demonstreres hvorledes råmaterialet rengøres så leret bliver brugbart til fremstilling af forskelligt keramik- vaser, skåle og krukker m.m. Det er naturligvis muligt at købe keramik med hjem som en god souvenir.

Jabrin Fort - et af Omans flotteste

Det storslåede tre-etagers ørkenfort Jabin ligger med sine takkede tårne lidt isoleret fra andre bygninger på en åben slette. Jabrin Fort, der blev bygget i 1670’erne, fungerede ikke kun som forsvarsanlæg, men tillige som uddannelsessted for islamisk retsvidenskab, medicin samt astrologi.

Bag de fire meter tykke mure ses to dominerende tårne - et i syd og et i nord - hvorfra man kunne forsvare hele fortet. Gennem raffinerede og snoede gange og skjulte trapper kommer vi frem til det indre interiør med fint udskåret døre i cedertræ og forskellige værelser med kunstfærdigt malede lofter med blomstermotiver. Mange af rummene er indrettet med tæpper og puder samt forskellige dragkister. Fra udsigtstårnene er der vid udsigt over området med de omkringliggende dadelplantager.

Næste dag fortsætter rundrejsen i Oman mod oaser og Sharqiya-ørkenen.