Oaser og Sharqiya-ørkenen i Sultanatet Oman

Oasen Wadi Bani Khalid

Efter at have skiftet fra bus til firhjulstrækkere fortsætter kørslen over imponerende bjerge til den idylliske oase Wadi Bani Khalid. Fra afsætningsstedet er der nogle få hundrede meter at spadsere langs mindre vandhuller og forskellige palmer og mangotræer til vi når den store sø, hvor det turkisblå vand skinner som diamanter. Her er der mulighed for at bade – dog skal man være reglementeret påklædt efter islamisk lov, hvilket vil sige, at mænd skal bære bluse og shorts (ikke badebukser) og kvinder skal bære bluse og nederdel – akkurat som lokalbefolkningen.

Fra restauranten ses en sværm af store, sorte sommerfugle kredse omkring et bestemt træ. Det viser sig dog, at være de smukke solfugle som suger nektar fra træets blomster.

Det er muligt at spadsere længere ind i oasens kløft mod en grotte, men den stenede uvejsomme sti samt gennemstrømmende vand gør turen vanskelig. Inde i kløften ses (desværre) flere turister, som ikke overholder de gældende påklædningsregler og bader i tangatrusser – hvilket er noget respektløst!

Sharqiya Sands - en uendelig ørken

Det er noget af en kontrast til oasen, da vi nærmere os ørkenens kobberfarvede klitter. På kanten af Shargiya Sands lukkes lidt luft ud af bildækkene, så bilerne står bedre fast i sandet. Og så går det ellers i rasende fart hen over sandet – ud i ørkenen. Undervejs ses flere dromedarer langs ruten. Det er tamme dyr, som har fået bundet forbenene sammen så de ikke flytter sig for langt væk fra beduinerne som bor her.

Hos en beduinfamilie

Nogle få kilometer inde i Shaegiya ørkenens kæmpemæssige sandkasse, hvor der ikke er veje, da de umuligt kan holdes fri af sand – sandet er i konstant bevægelse og flytter sig op til ti meter om året – gør vi holdt hos en beduinfamilie. Ved siden af familiens stenhus er indrettet en turisthytte opbygget traditionelt med tørrede dadelpalmeblade for at holde den ekstreme varme ude. Som traditionen byder, stilles sko uden for hytten, da vi træder ind i hyttens skygge og får serveret kaffe og dadler. Her berettes mere om beduinernes levevis. Tidligere levede beduinerne af hyrehold med geder og dromedarer og vandrede gennem ørkenen for at finde nye græsgange – og ikke mindst vand - til dyrene. Egentlige karavaneruter, som vi kender det fra f.eks. Silkevejen, har man ikke haft i Oman. Eksport af røgelse og dadler samt andre varer blev normalt sejlet fra sted til sted langs kysten. Dengang boede beduiner nærmest under åben himmel og hvor de slog lejr, rejste de telte af tykke fåreuldstæpper som kunne skygge for solen.

I dag er beduinernes gamle livsstil ved at forsvinde og flere lever i dag af turisme bl.a. ved at transportere gæster rundt i deres moderne firhjulstrækkere og drive camps i ørkenen.

Sama Al Wasil Desert Camp

Tæt under nogle 80 meter høje sandklitter kommer vi til et af ørkenens gæstehoteller Sama Al Wasil Desert Camp. Det er et stort lukket område, hvor to-familiers bungalower står i en kreds omkring en central bygning omgivet af forskellige træer og buske. I et afsnit af campen ligger spisestedet, hvor vi kan vælge at side under telt eller i det fri med kig til stjernehimmelen.

Der er lejlighed til at spadsere lidt omkring i og uden for campen og komme tæt på de enorme sandklitter og de få fugle som lever omkring campen.

Uden for Sama Al Wasil Desert Camp tilbyder nogle beduiner mindre rideture gennem sandet på ryggen af en dromedar. Det benytter vi os dog ikke af, for vi skal i stedet på bilræs hen over klitterne.

Sandræs - eller bilræs over ørkenens klitter

Vi skal naturligvis tage stilling hvor ”vildt” det skal være af køre sandræs. Nogle foretrækker at køre mere ekstremt end andre, men bilerne følges stort set ad. Og det er en oplevelse at køre op og ned ad sandklitterne – nogle gange mere dramatisk end andre gange. Ved et udsigtspunkt gøres holdt foran en stejl sandbakke for at vi rigtigt kan betragte det dragende ørkenlandskab, der virker uendeligt stort.

Solnedgang i ørkenen

Ved næste stop er der tid til at spadsere lidt rundt i klitterne, mens vi venter på solnedgangen. Her mærker vi ørkenens stilhed og kan iagttage sandets smukke vindblæste mønstre. Mens solen sænker sig i det bølgende ørkenhav, har beduinerne tændt bål og brygget kaffe, hvortil der serveres dadler. Helt fredfyldt ses solnedgangen, der ikke lader sig beskrive, men skal opleves.

Dhow-bådskibsværft i Sur

Næste dag tager vi afsked med beduinerne og skifter igen til bus, der kører langs kysten af Det Arabiske Hav fra Sur til Muscat. Undervejs gøres holdt ved et lille skibsværft i Sur, hvor man fortsat bygger de gamle dhow-træbåde på traditionel vis.

Vandretur i Wadi Shab

Længere op ad kysten sejles vi over søen ved Wadi Shab, der et en lang frugtbar kløft som leder vandet fra bjergene mod kysten. Vandreturen rummer flere flotte naturscenerier og vi vandrer gennem den grønne oase, hvor der dyrkes forskellige frugter som bananer, papaya, citrus, oma.

Visse steder er vandrestien spektakulær og nærmest går under store klippefremspring. Langs de mindre vandløb ligger store sten og små vandfald skal passeres. Vandreturen ind i Wadi Shab er meget længere en vi kan nå på den afsatte tid, og en oplevelse rigere vandrer vi samme vej tilbage.

Bimmah jordfaldshul ved Hawiyat Najm Park

Rundrejsens næste stop er nær fiskerlandsbyen Quriyat ved de bemærkelsesværdige Bimmah jordfaldshuller. En kort spadseretur gennem den smukke Hawiyar Najm Park leder os frem til et enormt jordfaldshul, der er omkring 100 meter i omkreds og cirka 20 meter dybt. En trappe fører ned til vandet i jordfaldshullets dyb, hvor folk kan bade. Jordfaldshullerne kan være skabt af naturlig kalkstenserosion, mens andre mener, at jordfaldshullerne er skabt af nedfaldne meteorer, hvorfor de kalder stedet ”De Faldne Stjerner”.

Hen under eftermiddagen er vi tilbage i Muscat.