Hunas Falls i Sri Lankas højland

Kort afstand - lang køretid

Ad en smal jordvej arbejder bussen sig langsomt op gennem bjerglandskabet med skråninger dækket af tæt regnskov vekslende med åbne arealer med te-plantager. Jordvejen snor sig omkring dybe slugter og er så smal, at hastigheden nærmest går i stå, når to biler må vige og langsomt passerer hinanden. Det tager omkring fem timer at køre fra Sri Lankas hovedstad Colombo til det centrale højland. På kortet ser afstandene ikke voldsomme ud. Sri Lanka, der ligger som en dråbeformet perle omkring 30 km. øst for Indiens sydspids, er blot 435 km. fra nord til syd og ikke mere end 225 km. fra vest til øst på sit bredeste sted. Det kommer derfor som en overraskelse, at det er bælg mørkt, da vi hen på aftenen når hotellet - og ingen ide har om, hvordan landskabet ser ud på den sidste del af køreturen i bjergene. Vi modtages med en frisk vaskeklud og en velkomstdrik, mens den danske rejseleder får fordelt værelserne mellem os.

Europærerne og Sri Lanka

Sri Lanka har været beboet siden den ældre stenalder og var engang i fortiden forbundet med en landtange mellem Indien og det nordlige Sri Lanka ved Manna Island. Landtangen kaldes Adam's Bridge og ligger i dag nogle meter under havets overflade. Stenaldernes jægere og samlere er givetvis kommet den vej til øen og tilknytningen til den store nabo har naturligvis præget landet op gennem tiderne. Man ved, at grækerne kendte til øens placering allerede 300 år f.v.t., men det var først efter beretninger fra Marco Polos rejser i slutningen af 1200-årene, at europæiske opdagelsesrejsende blev sendt ud for at finde alternative handelsruter til de landbaserede krydderiruter. Krydderiernes lange vej fra østen over land bl.a. ad Silkevejen mod Europa var kostbar, og kunne man selv etablere en handelsvej over havet var der ufatteligt mange penge at tjene.

Portugisisk koloni

Som det er de fleste bekendt, blev Colombus sendt ud for at finde søvejen til Indien og kom til Amerika i 1492. Den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama fandt en anden vej syd om Afrika og nåede Indien i 1498. Som opfølgning på denne ekspedition sendte portugiserne en flåde på ni karaveller (datidens skibe) ud for at etablere faste handelsforbindelser med østen, men en storm fik skibene ud af kurs og de drev ind ved Colombo på Sri Lanka i 1505. Man fandt hurtigt ud af landets strategiske placering på vejen til Fjernøsten, og snart var koloniseringen og handlen med de værdifulde krydderier i fuld gang. De vigtigste krydderier var kanel, ingefær, muskatnød og peber. For at opretholde magten involverede portugiserne sig i konflikterne mellem landets forskellige små kongeriger. 
Singaleserne både beundrede og frygtede disse hvide europærer, der spise sten (brød) og drak blod (vin) i deres armerede rustninger. Til og med havde de skydevåben "med en støj højere end torden". De singalesiske konger endte med at flygte ind til det centrale højland, hvor kongebyen Kandy lå beskyttet mellem uvejsomme bjerge.

Dansk islæt

Som andre af de store søfartsnationer i Europa ønskede danske kong Christian IV at gøre Danmark til en kolonimagt. I 1618 blev en flåde på fire skibe sendt afsted, under ledelse af den blot 24-årige adelsmand Ove Giedde, for at etablere handelsforbindelser i Ostindien. Efter en lang og hård sejlads, hvor halvdelen af mandskabet omkom af skørbug, ankom flåden i 1620 til Sri Lanka med forventning om at få tildelt eneretten over øens handel med europæerne. Det lykkedes ikke og ekspeditionen sejlede videre og etablerede den danske handelskoloni Trankebar på Indiens østkyst, hvor Fort Dansborg blev bygget. Kolonien fungerede som mellemstation for Det Dansk Ostindiske Kompagni i 225 år til 1845, hvor briterne tog over.

Hollandsk overherredømme

Portugisernes kolonitid varede i ca. 150 år til 1658, hvor en anden stor søfartsnation Holland fordrev portugiserne. Hollænderne var også tiltrukket af krydderihandlen og havde allieret sig med kongen af Kandy. Det Hollandske Ostindiske Kompagni benyttede også øen som et vigtigt strategisk forsyningssted i handlen med Fjernøsten.

Den britiske koloni Ceylon

Igen gik der ca. 150 år og da hollændernes magt aftog i slutningen af 1700-årene, slog briterne til i 1796 og etablerede sig på Ceylon, som landet hed dengang. Efter Wienerkongressen i 1815 fik briterne tildelt magten over bl.a. Ceylon og i løbet af få år var den sidste konge i Kandy nedkæmpet og mere end 2.300 års kongemagt i landet var slut. Den engelske kolonitid varede til 1948, hvor Ceylon blev en selvstændig republik. I 1972 fik landet sit nuværende navn - Sri Lanka.

På vandretur mellem te-plantager

Efter ankomsten til Hunas Falls og en sen - men overraskende god - aftensmad og en efterfølgende god seng, står vi op til en morgen der afslører, hvor vi egentlig er. Fra værelsets terrasse har vi vid udsigt ud over en grøn dal, hvis nederste steder er dækket med skyer som et skummende, hvidt hav. Neden for hotellet er vandfaldet, der bærer stedets navn, opdæmmet og danner en lille sø. Vandet løber under dæmningen og fortsætter sit fald ned i dalen. Omkring søen vokser forskellige træer, hvor grenenes store bevægelser afslører en gruppe purpurfarvede makakaber, der er i gang med morgenmaden. Foran hotellet findes en parklignende have med et utal af eksotiske blomster. Herfra går der forskellige naturstier ud i området og ned omkring søen.

Efter en fin morgenmadsbuffet uddeler den lokale guide iglesokker til os. De små aggressive, blodsugende skovigler findes overalt i regnskovene. De er på ingen måde giftige eller bærer smitte, men er ubehagelige, da du ikke mærker deres bid. Iglerne, der tiltrækkes af vores varme, sprøjter et bedøvende middel i såret og efterfølgende har blodet svært ved at koagulere. Forsynet med iglesokker og regntøj - den første regnbyge er allerede faldet - spadserer vi ad jordvejen til den nærmeste landsby Elkaduwa, hvor te-plukkerne bor. På ruten passeres både smukke vandfald, hellige træer og eksotiske planter. Vi møder såmænd også en stor skorpion!

Te - den største eksportvare

Den danske rejseleder fortæller om te-planten og teen, der er Sri Lankas største eksportindtægt. Det hele begyndte i 1824, hvor briterne fik store regnskovsområder ryddet og plantede kaffe. Betingelserne for kaffedyrkning var ideelle og som billig arbejdskraft i kaffeplantagerne importerede man tamiler fra Sydindien. Men eventyret varede kort, for en ondartet plantesygdom tog livet af kaffen i løbet af 20 år og i 1870'erne indførte man i stedet te-planten. Det blev en succes. Hvem kender ikke Ceylon te? Det er oftest kvinderne vi ser plukke te-bladene og lægge dem i en sæk, der bæres på ryggen. Det er hårdt arbejde at gå på skråningerne, hvor giftslanger, skorpioner, skovigler og andet kryb kan genere arbejdet. 

Vi følger vandreruten Simpson's Forest, der ligger i ca. 1.000 meters højde og får en flot udsigt ud over landskabet.

Vandretur til Shaheen Mountain

Efter frokost er vejret blevet meget bedre og dagens anden vandring går nu forbi den opdæmmede sø og i et noget mere uvejsomt terræn, ad en stejl skrænt op mod Shaheen Hill, hvor verdens hurtigste falk - Shaheen falken - yngler. Undervejs skulle der være mulighed for at se andre fugle, for Hunas Falls er kendt for sit rige fugleliv. En udleveret brochure fortæller om ikke færre end 133 forskellige fuglearter, som findes i området. Vi ser dog ikke så mange fugle som forventet, men et enkelt glimt af falken får vi da. Derimod kan vi nyde den imponerende udsigt fra bjergtoppen - nu vejret er klaret op.

Der bliver også tid til at spadsere rundt om søen og studere vandfaldet Hunas Falls oppefra, inden regnen igen vælter ned.

Allerede ved 18-tiden har mørket sænket sig over Sri Lanka og atter kan vi se frem til et overraskende flot aftensmåltid og nyder den milde aftenen, inden vi i morgen kører mod kongebyen Kandy.