Cykelferie i belgiske Gent og omegn

Let at finde vej

En smart fidus, som jeg ikke tidligere er stødt på, er et lille slip (kupon), der kan fæstnes til cykelstyret. Slippen indeholder numrene på de krydspunkter, vi passerer og vi kan så blot følge ruten fra nummer til nummer uden at skulle have det store cykelkort frem. Området er spækket med cykelruter som er angivet på kortet sammen med numrene på krydsningspunkter. Lettere kan det næsten ikke være at finde rundt.

Fladt og uden bakker

Vi kommer hurtigt væk fra byen og trafikerede veje og befinder os snart i landlige omgivelser. Denne del af Flandern er ganske flad, og vi følger i videst mulige omfang floden Leie. Enkelte steder cykles på toppede brosten, der kan være glatte i regnvejr, men i dag er vejret fint. Vi passerer slottet Ooidonk og drejer ind på en ikke asfalteret markvej. Den bløde jord efter nattens regn gør det glat at cykle her og desværre er der en fra gruppen, der styrter i et sving og rammer ned på sin hånd med en kraftig forstuvning til følge. Han kæmper bravt videre til byen Machelen, hvor vi skal have frokost.

I Belgien spiser man med god tid

På restaurant De Karper får vi serveret en gourmetret bestående af små forretter, krydrede, grillede kæmperejer og farseret bryst af perlehøne samt varm æbletærte med is som dessert. 
Maden er fortræffelig - men serveringen meget langsommelig. Her sidder jeg og tripper for at komme videre på denne cykeltur - og glemmer helt den madkultur, som findes i Belgien. 
Nej, det er ikke unormalt, at en frokost eller en middag varer et par timer. Her hygger man sig, sludrer om vejr og vind - og ikke mindst om maden. Så giv dig blot god tid til at nyde maden og tiden mellem retterne. Sådan er det i Belgien.

Mikrobryggeriet Sint Canarus - måske Belgiens mindste bryghus

Det er nu helt rart at komme på cyklerne igen efter måltidet, selv om vores uheldige ven må opgive at fuldføre turen med en meget øm og hævet hånd. Det er synd for ham, for i nabobyen Gottem når vi frem til stedets mikrobryggeri Sint Canarus - måske landets mindste bryghus. Indehaveren Piet Meirhaeghe - "doktor Canarus" - tager imod og forklarer på en humoristisk og lærerig måde om ølbrygningens hemmeligheder, inden vi får smagsprøver på hans kunnen. Jo, godt er det. Men som så mange gange før skrider tiden for os. Lang middag - og øllet smager jo godt i begrænset omfang, så vores planlagte cykeltur bliver afkortet og turen går tilbage til udgangspunktet ad nærmeste rute.

Folkefesten "Flandern Rundt"

En af forårets klassikere inden for cykelsporten er "Flandern Rundt", der blev kørt første gang i 1913. Millioner følger cykelløbet foran fjernsynet og mon ikke samme antal følger kampen direkte på ruten gennem Flandern. Vi skal følge Flandern Rundt på nærmeste hold og tager toget til Oudenaarde ca. en halv times tid fra Gent. Her findes museet "Centrum Ronde van Vlaanderen" og i tilknytning hertil restauranten, hvor vi skal opleve slagets gang og folkefesten. 
Ude på den store markedsplads foran et af Belgiens smukkeste rådhuse, opført i 1526-30, bliver vi modtaget af festklædte damer og herrer i rokokokostymer.

"Flandern Rundt" er for både mænd og kvinder

På rådhuspladsen vrimler det med folk. Det er lige før at starten af kvindernes "Flandern Rundt" skydes i gang og det er vanskeligt at komme frem gennem menneskemylderet. Skuddet lyder og løbet er i gang. Efter en runde omkring rådhuset passerer kvinderne igen byen efter en times tid og alt imens dette pågår, er mændene sat i gang med deres løb, som starter i Brugge. Nu bliver der ro på pladsen og i gaderne i Oudenaarde. Folk forsvinder ind i huse og restauranter og caféer for at følge "Flandern Rundt" på TV. 
Forårsvejret er ustadigt og der kommer ind i mellem en frisk byge, hvilket gør løbet vanskeligt for deltagerne.

Flandern Rundt-museet

Selv besøger jeg Flandern-rundt-museet, som med al tydelighed viser Belgierne som det cykelglade folkefærd de er. Cykling er stort her og navne som Eddy Merckx, Godefroot og Tom Boonen er på alles læber. Vores egen cykelrytter Rolf Sørensen vandt denne forårsklassiker i 1997. I restauranten møder jeg en anden af Flanderns helte, Freddy Maertens, der aldrig selv har vundet "Flandern Rundt", men som er umådelig populær her i Belgien. Vi spiser frokost, mens folk intenst følger med på de ophængte TV-skærme i restauranten. Alle har vi fået udleveret Flandern Rundt-avisen og kan følge med i rute og læse om deltagerne.

Herrefeltet passerer

Hovedretten er spist, og rytterne fra herrefeltet er på vej mod byen. Vi går atter ud på pladsen, som igen virker som et trækpapir på folk. Nu varer det ikke længe, inden cykelrytterne kommer. 
De første reklamebiler i kortegen er passeret med tuden i hornet. Nu følger politiet og officials. Så kommer de forreste udbrydere. Forsigtigt - men alligevel med stor hastighed - passeres de regnvåde brosten, der ind i mellem bryder asfalten som fodgængerfelt. Styrt vil vi ikke have. Inden for en halv time har de førende udbrydere, rytterne på mellemhånd og hovedfeltet passeret - og et par efternølere, hvor kræfterne er ved at slippe op - eller har de været i asfalten?

Og vinderen er ...

Vi følger resten af slagets gang i restauranten, hvor der spilles om, hvem der vinder dette års "Flandern Rundt". Nogle af de barske stigninger som Kobbenberg på 22% er passeret og nu nærmere de forreste sig afslutningen på næstsidste forhindring Muur-Kapelmuur på næsten 20% stigning. Begejstringen vil ingen ende tage. Folk i baren bliver mere og mere højtråbende, som deres favoritter nærmere sig målområdet. Og jo, det bliver Devolder, der vinder dette års "Flandern Rundt" og en af mine medrejsende vinder en pengepræmie under stor jubel. Folkefesten i Ounaarde skal opleves og er du hurtig, kan du måske nå at bestille plads til næste års arrangement på "Centrum Ronde van Vlaanderen".

Ingen Belgien uden øl

Overalt i Belgien findes små og store bryggerier. Snyd ikke dig selv for at opleve de mange smagsstoffer, som de enkelte øl byder på. Vi besøger bryggeriet "Brouwerij Malheur" og får fortalt om bryggeriet og smagt nogle af disse herlige øl. Også det store bryggeri Palm bliver besøgt og her viser man gerne produktionsanlæg, tappehal og pakkeri.

Men gå også hen til den nærliggende herregård, hvor Palm holder traditionerne med de belgiske bryggerheste ved lige. Hestene, der er verdens tungeste hest og kan veje op mod 1,3 tons, blev tidligere brugt som arbejdsheste i marken og trækheste for gods, men bruges i dag ved forskellige festlige lejligheder, ved reklamefremstød for Palm og i konkurrencer med spand (flere heste foran samme vogn). Og på stutteriet avler man selv de kommende generationer - i år to nye føl. 
Fornyelse til bevarelse af traditionerne.