Kom tæt på krigshistorien i Belgien - Ieper og 1. verdenskrig

Flanders Field Museum

Det var netop omkring byen Ieper (på fransk Ypres), at de hårdeste kampe under 1. verdenskrig - også kaldt Den Store Krig - fandt sted mellem 1914 og 1918. Byen blev besat af tyskerne, men kun for en enkelt nat, for den 14. oktober 1914 kom byen atter på de allieredes hænder og forblev der indtil krigens afslutning. Men tyskernes granater var langtrækkende og kunne skyde hen over forsvarslinien og smadre byen.
Op mod 600.000 unge mænd mistede livet her i en krig, som alle troede ville være overstået i løbet af tre måneders tid. Unge eventyrlystne, frivillige - mange fra Storbritannien - lod sig indrulle i hæren, hvor alle over 16 år blev optaget. Kom der en velvoksen knægt og kunne han tale sin sag, lod man ham også komme med, selv om han kun var f.eks. 13 år. Det var trange tider og i hæren fik man mad og tøj, og drog med entusiasme ud på "sit livs eventyr".
Under primitive forhold, våde og beskidte, lå disse unge mennesker i deres "rævehuler" omgivet af pigtråd og kammeraternes lig måned efter måned og ventede på næste kampordre eller tilbagetrækning, når giftgasserne drev hen over området.

Ved indgangen til In Flanders Fields Museum får jeg sammen med billetten navnet på en person, som jeg via interaktive medier kan følge gennem krigen. Udover selve udstillingen vises originale filmoptagelser af byens tilintetgørelse og fra slagmarkerne rundt om byen. Her ses krigens rædsler genfortalt på en lærerig måde, der ikke undgår også at påvirke ens følelser over for de unge, der ofrede deres liv under kummerlige forhold. Krigsmuseet, der er indrettet i byens gamle klædehal - Lakenhalle - ses hvert år af mere end 215.000 besøgende

Sct. Georges Kirke

Et andet mindesmærke efter Den Stor Krig er den engelske kirke St. George’s Memnorial Church fra 1929, hvor tusindvis af mindeplader for de faldne engelsksprogede tropper under 1. verdenskrig er opsat på kirkevæggene. Flag fra de forskellige britiske, canadiske og australske delinger pryder kirken, hvor alt inventar er fra krigens tid. Alt - borde, stole, skabe etc. - er mærket hvor det kommer fra. Her møder vi voksne mennesker, der søger efter deres aner. Måske finder de deres oldefar eller tipoldefar blandt de faldne, som mindes på denne måde.

Et middelalderligt Ieper

Vi spadserer gennem byen og det er, som om tiden har stået stille. Men det har den langtfra. Hele byen blev totalt smadret under 1. verdenskrig og med en vældig indsats blev byen genopbygget, som den så ud før 1914. I dag ses middelalderhuse med takkede gavle stå skulder ved skulder og den vældige katedral Sint Maartins Kathedraal med det 100 meter høje spir er også genopført i sin oprindelige 1200-tals stil og er et besøg værd. Bag katedralen kan jeg gå ind under bagsiden af klædehallen, komme under klokketårnet og ud på den store plads på klædehallens forside.

Lakenhalle - Klædehallen

I middelalderen var Ipres centrum for international handel med tøj, klæder og stoffer. Efter Gent og Brugge var Ieper den tredje vigtigste handelsby i Belgien og havde i 1400-tallet en større befolkning end f.eks. London. Byen blev umådelig rig og kunne bygge den overdådige gotiske klædehal - 125 meter lang - med dets markante klokketårn på 70 meter. Ulden importerede man fra England og på fabrikkerne rundt omkring i Ieper og omegn blev stofferne fremstillet, hvorefter de blev solgt på auktionen i klædehallen, der fungerede som børs.
Når jeg står på Grote Markt kan jeg hele vejen rundt iagttage den smukke genopførte arkitektur. Ved klædehallens gavl ses det vidunderlige gamle rådhus i renæssancestil med en arkade båret af søjler. Flere af bygningerne har bevaret udseendet fra 1300-tallet.

Fæstningsvolden Ramparten

Rundt om Iepers gamle bydel slynger fæstningsvolden Ramparten sig. Den har sin oprindelse fra 1600-tallet og er byens grønne område, hvor en markeret vandrerute på 2,6 km. leder mig rundt langs byens smukke voldgrav med mulighed for at se nærmere på forsvarsanlæggets kældre og underjordiske gange undervejs.

Poperinge under 1. verdenskrig

Nabobyen Poperinge var under 1. verdenskrig centrum for krigshospitaler, hvor de sårede soldater kunne komme under behandling. Det var også stedet, hvor de hårdt plagede soldater kunne få et par dages hvil og komme sig igen mellem de lange perioder ved fronten. Her var restauranter, caféer, dansehaller, biografer og teatre som soldaterne flittigt benyttede.
Et populært sted var Talbot House, hvor soldaterne kunne hygge sig uden øl og uden kvinder. Et sted hvor alle kunne komme og hvor den militære rang ikke galt. Her kunne man synge, spille på klaveret eller læse en bog. I dag er Talbot House indrettet som museum og koncerthus.

Dødscellen ved rådhuset

Under rådhuset i Poperinge ses fortsat et uhyggeligt minde fra Den Stor Krig. Soldaterne på slagmarken blev ofte bombet i dagevis og mange blev sindssyge og vidste til sidst ikke hvad de gjorde. Omtumlet rejste de sig og gik - de deserterede og blev som regel fanget. I stedet for at få den nødvendige lægelige behandling og omsorg, blev de under en rettergang, der ofte varede mindre end 20 minutter, dømt til døden. De blev sat i dødscellen og henrettet næste morgen - ofte af deres kammerater fra eget regiment til skræk og advarsel. 
Seks soldater blev udtaget til at gennemføre eksekveringen og et af geværerne havde løst krudt, så ingen vidste hvem der havde afgivet de dræbende skud. Dødscellen, pælen og stedet hvor henrettelserne af 349 mænd fandt sted, kan endnu ses.

Lijssenthoek militærkirkegård

Rundt omkring i hele Vestflandern ligger militære kirkegårde som øer i landskabet. Den næststørste Lijssenthoek militærkirkegård ligger i gangafstand fra Poperinge. De sårede, der ikke overlevede deres skader, blev bl.a. begravet på denne kirkegård. Her ligger mere end 10.000 faldne begravet - hver under sin sten. Forskellige mærker viser fra hvilke lande de døde kom. Langt de fleste var unge engelske mænd og drenge, men her ligger også en del kinesere, der hjalp til på anden måde under krigen. Mange af kineserne døde i 1919 - altså efter krigen - da de levede under kummerlige forhold og fik både spansk syge og tyfus. Enkelte franske og tyske gravsteder ses også. Det er skræmmende at gå rundt mellem de hvide gravsten og læse navne og alder på de faldne. Her ligger en 15-årig engelsk dreng, den yngste på denne kirkegård. Lidt derfra står navnet på sygeplejersken Nellie Spinler, 26 år, den eneste kvindegrav her. Hun døde efter at være blevet såret ved fronten.

The Last Post i Ieper

Et af Flanderns helt store krigsmonumenter er Menenpoort (The Menin Gate) i Ieper. Dette enorme krigsmonument åbnede i 1929 og bærer navnene på 54.896 soldater, der blev meldt savnet under 1. verdenskrig. Andre steder f.eks. i Passendale findes yderligere 34.000 navne på savnede soldater i Tyne Cot Memorial. Lige siden har man hver eneste aften præcis kl. 20.00 mindet de faldne ved at blæse The Last Post. Et mindre kompagni af hornblæsere marcherer frem i bygningens port og under overværelse af turister, beboere, kommunale folk og honoratiores lyder fanfaren, hvorefter der lægges blomster og kranse. Med mere end fem millioner faldne britiske og allierede soldater omkring Ieper, er byen blevet et symbol på den meningsløse nedslagtning under 1. verdenskrig.