I kajak ved Rømø - på jagt efter østers

Tidevandet når maksimum

Nede på stranden har tidevandet nået sit maksimum og nu skal til at trække sig tilbage. Godt seks timer efter højvande er det igen lavvande og så begynder tidevandet atter at stige. Sådan skifter tidevandet hele tiden gennem døgnet. Fra strandkanten glider kajakkerne ud gennem det gråbrune vand, medens bølgerne bevæger sig modsat tidevandsstrømmen. 
Når man padler kajak i Vadehavet, er det nødvendigt at kende til tidevandstabeller, strømforhold og ikke mindst revler og sandbanker.

Ikke i høje bølger

Vi lægger ruten ned mod Havneby - den sydligste by på Rømø - hvorfra der er færgeforbindelse til den tyske ø Sild og vi vil forsøge at komme rundt om havnen og ud i Vesterhavets bølger, men blæsten er for stærk og bølgerne viser skum. Vi drøfter situationen og bliver enige om, at det ikke er nok at kunne holde balancen i kajakken. Vi skal føle os trygge. Begge to. Ellers er der ikke noget ved at padle kajak. Vi vender i stedet kajakkerne og padle mod nord op i Vadehavet.

Dyrelivet

Enkelte steder støder pagajen mod bunden, så lavt er vandet, medens det andre steder er op til 1,4 m dybt. I kajakken kan vi komme ret så tæt på fuglene, der i dag er domineres af strandskader, der basker op i deres sort/hvide fjerpragt og med røde næb, skælder ud over at vi kommer for nær. Efterhånden som tidevandet trækker sig tilbage blotlægges mere og mere havbund, hvilket tiltrækker flere strandfugle, som søger føde her. Og her er masser at tage af. Blot en enkelt strandskade spiser op mod 200 muslinger - om dagen! Her er stenvendere, ryler, spove og mange andre. Hele Vadehavet er kendt for sit enorme fugleliv både om foråret, hvor f.eks. gæs i tusindtal spiser sig mætte i marsken, inden de tager det sidste stykke op til de arktiske egne for at lægge grundlaget for næste generation. Og om efteråret hvor enorme mængder fugle samles om aftenen, inden de går til ro og skaber det vi kalder "Sort Sol". Det sker på vejen sydover.

På en banke med østers

Vi søger længere ud, og på en lille sandbanke går to strandskader og fouragerer. Der søger vi hen. Vi glider ind på banken og står ud af kajakkerne og går søgende rundt og samler stillehavsøsters op. Her er masser af dem. Stillehavsøsters er, som navnet antyder, ikke et naturligt dyr i Vadehavet, men blev i 60’erne udsat i lukkede net med henblik på opdræt. Myndighederne var sikre på sin sag, da stillehavsøsters ikke kan yngle i vand under en temperatur på 27 grader. Man fik tilladelse til at sætte østersene ud i net, så de kunne vokse sig store og lækre. Men som oftest, når vi mennesker blander os i naturens orden, går det galt. Nogle stillehavsøsters slap ud og i det varme dynd i Vadehavet, hvor temperaturen let kommer op på 40 grader, kan østersene ligge lunt og formere sig. De er nu så talrige, at det går ud over hjemlige arter skaldyr, f.eks. blåmuslingerne og stillehavsøsters har nu også bredt sig til bl.a. Limfjorden.
Vi skal længere ud og måske møder vi en sæl. De kommer ofte hen til kajakken - nysgerrige som de er - og skal se, hvad der foregår. Sælen lever her mest af de fladfisk som kommer ind med tidevandet. Vi ser dog ingen sæler i dag.

Flere østers

Vi padler over mod en anden sandbanke. Vi kan ikke se ned igennem vandet, selv om her ikke er ret dybt. Det skyldes bl.a. slik i vandet, som er smådyr, plantedele, mudder og andet organisk materiale, der bæres ind med tidevandet og som lidt efter lidt aflejres på havbunden. Igen går vi ind på en banke og nu kan vi rigtigt se, hvor hurtigt vandet trækker sig tilbage. I de få minutter vi samler stillehavsøsters, når banken at blive mere end dobbelt så stor. Og det vrimler med østers. Da vi har samlet tilstrækkeligt til at vi kan få et ordentligt herremåltid, sætter vi kursen tilbage mod stranden - inden alt vandet forsvinder. Enkelte steder, må jeg have roret halet op for ikke at skrabe på bunden og da vi når stranden, er den væk! Dvs. vi mødes af en bred mudderkyst, som vi bærer kajakkerne op gennem, medens vi synker let ned i "grøden", inden vi kan sætte kajakkerne i sandet.

Herremåltidet

Når østersene har gået et døgns tid i rendende ferskvand og "spyttet" eventuelle sandkorn ud, er de klar til at blive tilberedt. De kan serveres direkte, men eventuelle sandkorn er ikke rare at knase på. Grillen tændes og efter at østersene er åbnet med en kniv - hvilket ikke altid er lige let og kræver et særligt håndelag - får de lidt smør, krydderier og lidt persille og god varme fra grillen. Men i dag er vi blot to, så vi har allieret os med de dygtige kokke på Hotel Kommandørgården, som tilbereder østersene med cognac og andet godt, og til et stykke smørristet brød og med et glas forfriskende hvidvin, kan vi nyde dette herremåltid på terrassen med udsigt over Vadehavet - et spisekammer for både mennesker, fugle, fisk og en masse andre dyr.