Oplev sælsafari på Rømø
Kom med på rigtig safari i Vadehavet og oplev det største rovdyr i regionen, spættet sæl. Det er en spændende oplevelse.
Danmark - Sønderjylland
Sønderjylland omfatter det sydligste Jylland fra Rømø i vest til Sønderborg i Øst.
Mest besøgte attraktion: Dybbøl Mølle ved Sønderborg, Nationalpark Vadehavet ved Rømø, Tønder og Møgeltønder
Mere information:
Campingpladser i Sønderjylland
Oplevelser fra skib
SælSafarien foregår med kutteren Rosa Paluga, som kun har en dybdegang på 1,4 meter, hvilket betyder at vi kan komme længere ind i Vadehavet og tættere på sælerne end med noget andet skib. Rosa Paluga kan medtage op til 50 gæster pr. tur. SælSafarien starter med sejlads fra Havneby til Sild med Rømø-Sild Færgen. På sejlturen gennem Vadehavet orienteres om safariens indhold og der bydes på en kop kaffe eller vand. SælSafari ledes selvfølgelig af Sort Safaris® engagerede guider, der altid ved, hvor de absolut største sæloplevelser findes.
På turen fiskes der naturligvis også med minitrawl efter havbundens smådyr som krabber, søstjerner m.m. - et hit hos både børn og voksne. Turen har en samlet varighed på ca. fire timer og kræver praktisk udetøj, der tåler at blive vådt.
Der guides på tysk og dansk og i mindre omfang også engelsk, hvis dette ønskes. SælSafari afvikles i juli og august hver tirsdag, torsdag og lørdag og i september hver torsdag og alle ture starter kl. 09.45 fra Havneby. Billetter kan købes online hos Sort Safari eller på Tønder og Rømø Turistbureauer.
Husk reservation
På hjemturen tilbydes en maritim SælSafari-menu bestående af lækker stjerneskud og isbæger. Det anbefales at man køber SælSafari med menu, så er maden klar til hjemturen og oplevelsen godt afsluttet. Der er som nævnt et begrænset antal pladser på Rosa Paluga, hvorfor der opfordres til, at man reserverer plads, når man ønsker at nyde sol, sommer og sæler i Vadehavet.
Husk: Det anbefales altid at booke plads, da der desværre ofte må afvises gæster.
NB! Der er mulighed for chartringer på tidspunkter uden for sejlplanen.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser