På sporet af bævere i Klosterheden Plantage, Vestjylland

Møllesø

Kommer du sydfra kører du ind i Klosterheden Plantage ad Gammel Landevej. En støvsky rejser sig efter bilen på den tørre grusvej og når modkørende biler passeres, er det som at køre ind i tåge. Vejen er lang og du kan fornemme, at Klosterheden er blandt landets største plantager. Efter nogle kilometers kørsel kommer du til P-pladsen ved Møllesø, som er udgangspunktet for denne vandretur. Den idylliske Møllesø er skabt ved opdæmning af Flynder Å og her sidder en familie og nyder kaffen ved bænken direkte ved søen. I søen svømmer en svane, men her er også andre fugle. Bl.a. skulle du kunne se isfugl hele året samt vandstær om vinteren. Går du lidt rundt om søen kommer du til en bålplads, hvor der også ligger brænde til bålet. En umarkeret trampesti går rundt om søen, men stien er visse steder temmelig våd.

Omfattende net af vandreruter

Men Klosterheden har mange forskellige markerede vandreruter, hvoraf flere netop udgår fra Møllesø. Følges den gule rute kommer du til et fugletårn ved Ællebæksøerne. Først på grusvej senere på et smalt spor i skoven, som kun er egnet for gående. Ællebæksøerne ligger også smukt og udsigten fra fugletårnet skal du ikke snyde dig for.
Du kan krydse Gammel Landevej og komme ind på Øvejen langs et sumpet område, der løber ud i Tårnsøen. Her ses spor efter bæverne. Gamle bæverhuler, fællede træer med gnavemærker og starten på bygning af en dæmning.

Spor af bævere

Bæveren hører naturligt til i Danmark men blev udryddet for mere end 2.500 år siden. I 1999 udsatte man 18 bævere her i Klosterheden i forsøget på at genetablere en bestand. Og det er lykkedes. I dag er her et par hundrede bævere, så de stortrives. Bæveren er en gnaver og lever udelukkende af planteføde, heriblandt træer og buske. Den foretrækker pil og birk og tager grenene med til en ædeplads i vandkanten, hvor den æder barken og de helt fine kviste. 
Bæveren lever i små familiegrupper ved søer og vandløb, hvor de bygger dæmninger for at skabe søer, hvor de har deres huler med indgang under vandet. De åbne, våde og sumpede områder som bæverne herved skaber, er til gavn for naturen, som fisk, flagermus, fugle, insekter, padder og svampe drager nytte af. Bæverne bevæger sig kun sjældent mere end 30 meter væk fra vandet og er et dyr som er mest aktiv om natten. Men i skumringen lige efter solnedgang eller lige før solopgang kan du være heldig at spotte en bæver, hvis du sidder roligt og er helt stille. Så kan du pludselig se en vandstribe i søen. Det er kun øjne, ører og næse der sidder højt på hoveder som er synlige, når den svømmer.

Meget varieret skov

Ud over plantagens træer, søer og vådområder har Klosterheden også åbne vidder med hede- og lyng arealer, ligesom der i nærheden af Møllesøen ses dyrkede marker med korn. 
Klosterheden har i øvrigt en af landets største bestand af kronvildt, som årligt reguleres ved jagt på ca. 60 dyr. Kronvildtet "skader" skoven ved at æde bark på yngre træer og på nogle af de små graner kan du se bid efter krondyr. Hjortene ødelægger også barken på træerne, når de om sommeren skraber huden af deres nyudvoksede gevirer (fejer geviret) mod træerne. Disse ar kan man også se.

Alt i alt er Klosterheden Plantage et sandt smørhul at henlægge din vandretur i.