Rundt på Thorø - en halvø med feriekolonier

Et nostalgisk gensyn med Thorø

Jeg har gennem flere år ønsket at besøge den 600.000 m2 "lille ø", hvor jeg som 9-årig dreng i vinteren 1956 var på koloni i omkring tre måneder. Tusinder af københavnerbørn har gennem tiden nydt godt af at komme væk fra datidens triste og grå baggårdsmiljøer og komme ud i den friske luft og samle kræfter. Dengang blev kolonierne kaldt ”svagbørnskolonier”. Allerede i slutningen af 1800-årene, hvor man i arbejderkvartererne boede tæt og måske fattigt - i dag ville vi kalde det slum - opstod tanken hos Københavns Lærerforening om at oprette kolonier til disse børn. Selv gik jeg på Nansensgade skole og var søn af en enlig, ufaglært mor, der skulle forsørge to drenge. Hun havde flere samtidige arbejdspladser og sammen med skolen blev det aftalt, at familien (og jeg) ville have godt af at jeg kom på koloni.

Den vinter var vi 60 københavnerdrenge fra forskellige skoler som drog afsted og blev sejlet i en fladbundet båd over til Thorø, der siden 1930’erne har været ejet af Københavns Lærerforening. Her blev vi indkvarteret på Thorøgård som kolonien hedder. Dengang var bygningerne fra 1882, men brændte og er senere genopbygget og moderniseret. Det er naturligvis begrænset hvad jeg husker tilbage fra mit koloniophold, hvor der hver dag blev terpet lektier. Der var da også tid til leg, bygge huler og fejre fastelavn udklædt som indianer. Men den strenge vinter i 1956 huskes tydeligt. Isen mellem øen og fastlandet blev skruet sammen og rejste sig i høje, kegleformede isbjerge, og isen var så tyk, at vi kunne komme på bytur (som vi kaldte det) hen over isen på Thorø Sund til fastlandet.

Fra Thorø Huse til Thorø

I dag kan man vandre langs kysten fra Assens til det gamle, idylliske fiskerleje Thorø Huse, der blev bygget mellem 1870 og 1920. Husene var/er små og adskilt af smalle gader. Komponisten Jacob Gade - kendt for sin verdensberømte melodi ”Tango Jalousie” - boede i fiskerlandsbyen mellem 1942 til sin død i 1963. Hovedgaden i Thorø Huse er opkaldt efter ham. På P-pladsen ved forsamlingshuset findes bord og bænke i strandkanten, ligesom her er adgang til offentlige toiletter. Hvad der kom bag på mig er, at jeg nu kan gå til Thorø. Gennem 1990’erne blev sand ført med havstrømmen og blev aflejret som en lang tange - kaldt Drejet. En lille træbro over en smal kanal leder mig over til Drejet.

Rundt på Thorø

Der er ingen biltrafik på Thorø og det er næppe værd at slæbe cyklen med. Jeg går ud på den sandede landtange - Drejet - og kommer forbi et mindre fiskermiljø. 

Jeg følger veje og stier med uret rundt på halvøen og kommer først forbi kolonien Thorøgård, der ligger lidt oppe på en skråning. Det er en flot koloni – ikke mindst den hyggelige gårdsplads. Sådan så Thorøgård ikke ud i min tid!

Jeg fortsætter gennem en lille lund med fin udsigt tilbage mod Thorø Huse og kommer ud på den vestvendte kystlinje. Er man heldig, kan man spotte forskellige vandfugle, sæler og sågar marsvin ude i Lillebælt. På ruten findes bord og bænk.

Længere fremme langs kysten passeres endnu en koloni - Vesterborg – og turen rundt på øen svinger nu mod nord og forbi det fredede - og lukkede - område Strandengene (Noret), hvor planter, strandtudser og fuglelivet m.m. kan leve uforstyrret.

På nordsiden af Thorø ser jeg halvøens tredje koloni - Skovhytten - og fortsætter ad markvejen tilbage mod Drejet og P-pladsen i Thorø Huse.

Turen rundt på Thorø er omkring tre km. Bemærk at der ikke er adgang til kolonierne.