Rundt til de gamle ege, Sjælland

En idyllisk skovsø

Fra P-pladsen går en lille sti ind gennem skoven og rammer grusvejen inde i skoven, som så følges til venstre. Du kan vælge at gå lidt hen ad den asfalterede vej og dreje til højre ind i skoven ved skovløberhuset og gå  derefter til venstre ad Jagtkongevej. Hele rundturen er mærket med en gul klat på træer og visse steder med en pil, der angiver retningen - hvor ruten svinger. På venstre hånd passeres en skovsø, hvor åkanderne sukker efter sol i denne regnfulde sommer. Senere følges et ridespor og du kommer ud på Tværvej, hvor du holder til højre. Her er skoven ret så åben.

Frederikshøj

Terrænet omkring dig bliver mere kuperet og du vandrer op ad bakken til Frederikshøj. Her ligger Frederik d. 7. jagtpavillon, der er en åben stråtækt bygning, hvor det er muligt at raste lidt ved et af bordene under taget. Du når ikke ret langt videre, før du møder det første skilt "Mod Egene" og får bekræftet, at du er på rette vej.

Bredvig mose

Hele området på din venstre hånd ligger lavt og er meget fugtigt. Skal du ind her, må du have gummistøvler på. Det er Bredvig Mose der ligger urørt som en urskov. Men myggene trives og dermed fuglene. Du hører dem begge. Myggen der summer ved øret og fuglenes fløjten. Har du glemt myggebalsammen og går med de korte bukser og kortærmede skjorter, er du let bytte for "rovdyrene". Men det følger jo med, når du er i skoven. Ingen grund til panik!

Storkeegen

Du drejer ned ad en fugtig sti som fører dig hen til Storkeegen. Denne eg døde i 1981 og menes at være 900 år gammel. Navnet fik egen, fordi maleren P. C. Skovgård i midten af 1800-tallet forevigede egen med en storkerede.

Kongeegen

Den lever stadig - Kongeegen. Med en alder på mellem 1400-1900 år er den en af de ældste nulevende skabninger i Europa. Han er så gammel, at det er nødvendigt at støtte ham lidt med et par stokke. Rundt om egen er et lille rækværk, der skal beskytte en gamle mod de besøgende - så bliv på den rigtige side af hegnet.

Dyrnæs mole

En mole er det ikke, men en 300 meter bred strandeng, der går ud i Roskilde fjord. Den megen regn landet har fået denne sommer, gør strandengen særdeles fugtig. Det er vanskeligt at finde en tør sti og flere gange kan du møde så store vandpytter, at du må vige uden om i en stor bue. Desværre er her mange myg som "angriber" i hobetal. Selv om du bevæger dig, sætter disse grådige væsener sig tilrette på dig for at få næring til næste generation. Myg og vand gør, at du måske opgiver at fortsætte længere ud i fjorden, men vender tilbage til skoven. Du har nu gået ca. halvdelen af dagens vandretur.

Snogegen

Holder du øje med de gule markeringer finder du let vej rundt i skoven. Nu går det mod nordvest ad Øllemosevej og snart er du fremme ved en lille sti, der fører dig hen til Snogeegen. Du er ikke i tvivl om, hvorfor denne 600-700 år gamle eg har fået dette navn. Den enorme stamme vrider sig op mod lyset og snoningerne ses tydeligt i den bark der er tilbage. Snogeegen "overlevede" til 1991, sikkert fordi dens snoede stamme ikke kunne anvendes til tømmer.

Vandreturen fortsætter og efter de små søer på venstre hånd er passeret, er du et øjeblik måske i tvivl om hvilken vej du skal gå. Men du skal til højre langs skovbrynet og ikke fortsætte lige ud mod Louiseholm (ad Louiseholmvej). Det bliver en lang hjemtur i skovkanten med stedvise glimt ud over militære arealer, der på denne tid af året bølger med kornmarker. Hele vandreturen er måske for lang at gå i forhold til oplevelserne denne julidag. En forårstur, hvor der er flere blomster at se, er måske at foretrække? Eller måske bør turen i stedet foretages på cykel på de mange gode skovveje?