Skøn vandring på Arrenæs ved Arresø

Nørremose

Her er flere muligheder for parkering og rundturen på Arrenæs kan starte fra hver af dem. Du kan f.eks vælge at parkere i Kregme på landevejen mod Hillerød, hvor der ved skiltet P-plads ved Fugletårn er plads til enkelte biler. Du kan også foretrække at følge markvejen helt frem til P-pladsen ved rensningsanlægget lige før fugletårnet. Fra denne P-plads fører et smalt spor forbi rensningsanlægget og frem til fugletårnet midt i Nørremose. Fra tårnet har du udsigt udover sivskoven og længere ude Arresø. Her kan du spejde efter fugle i dette fuglebeskyttelses område. Er du heldig kommer der måske en rørhøg eller en fiskeørn forbi. Større sandsynlighed er der for at møde fiskehejren. Men her er naturligvis mange af fuglene som lever i rørskove.

Fra rensningsanlægget følger du den afmærkede gule rute ind over markerne og har udsigt til Kregme Kirke bag de åbne marker og på din højre side sivbevoksningen i Nørremose. Her høster man tagrør bl.a. til brug for stråtækte huse. De mange forskellige planter i mosen omfatter bl.a. gul iris. Ruten følger skovbrynet langs Sonnerup Skov ud mod Arresø til du når frem til et shelter med grillplads, bålplads, borde og bænke.

Arresø - Danmarks største sø 

Her finder du en bådebro ved søen, der har et overfladeareal på godt 40 Km2, hvilket gør Danmarks største sø mere end dobbelt så står som Danmarks næststørste - men vandrigeste - sø, Esrum Sø - også i Nordsjælland. Efter istiden var Arresøen en lavvandet fjord med forbindelse til Kattegat, men senere landhævninger og sandvoldsdæmninger skabte denne ferskvandssø, som har tilførsel af vand fra flere åer. Senere sandflugt i 1500-1600-tallet stoppede afløbet mod Roskilde Fjord og for at kunne regulere vandstanden i søen, blev der i 1717-19 derfor gravet en kanal fra søen og ud til Roskilde Fjord. Arbejdet med Arresø-kanalen bevirkede at Frederiksværk opstod som en af landets første industribyer, hvor man bl.a. brugte vandkraften ved fremstilling af kanoner og krudt. Søen er ikke særlig dyb og ikke over seks meter på det dybeste sted, men du kan ikke se bunden gennem det uklare grågrønne vand, hvilket skyldes store mængder af grønalger.

Langs søens bred vokser siv og dunhammere så langt øjet rækker.

Sonnerup Skov

Nu følges skovvejen ind gennem Sonnerup Skov med afvekslende løvtræer, hvor bøg dominerer. Du undgår ikke at høre fuglene. Du følger vejen nordpå og passerer et mindre mosehul og er fremme ved vejdelingen ved Sonneruphus.

Bronzealderhøjene på Dragebjerg

Du kommer ud på åbne, privatejede arealer mod Dragebjerg, hvor en række gravhøje ligger side om side som kulturhistoriske landskabselementer øverst på morænebakkerne med en flot udsigt ned over markerne og ud over Arresø. Nogle af disse gravhøje, der er mellem 3.700 og 3.100 år gamle, har været udgravet og arkæologerne har bl.a. fundet våben og smykker. Det var datidens høvdinge og andre betydelige folk som blev begravet i højene - og som regel fik de altid offergaver med på ”den sidste rejse”. I den tidlige bronzealder begravede man de døde i egekister, men i den sene bronzealder gik man over til at kremere ligene og begrave resterne i urner. Herved kunne man ”genbruge” gravhøjene, der blev fredet i 1969.

Ruten fortsætter op på Dragebjergets højeste punkt 45 meter over havet - igen med en betagende udsigt.

Det åbne landskab

I det bølgende, åbne landskab passeres en række private marker, hvor kvæget går frit omkring. Du krydser en markvej og følger den gule markering i det smukke landskab frem til et levende hegn der ender ved en P-plads ved en markvej. Her er også bænke. Du vandrer nogle få meter til venstre ad markvejen og ad første sti ind til højre langs et levende hegn og kan se Møllehøj – endnu en gravhøj - inde på marken.

Ladegårdssøen

Stien svinger sig omkring en dyb lavning, hvor hvidtjørn og gyvel blomstrer på skråningen ned mod den smukt beliggende Ladegårdssø. Det er en tidligere grusgrav, hvor du med fiskekort kan fange ørred, geder og sandart m.fl. Søen, der på sit dybeste sted er 15 meter, er farlig at bade i.

Du passerer Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforenings klubhus og kommer ud på landevejen mellem Brederød og Auderød.

Dronningholm Slotsruin

Efter nogle få hundrede meter i græsset langs den asfalterede landevej kommer du til Dronningholm Slotsruin omgivet af en tydelig, tør voldgrav. Det er uklart hvem og hvornår borgen blev opført, men det menes at den blev opført i 1100-årene som et forsvarsanlæg. Legenden fortæller dog, at det var Valdemar Sejr (1170-1241), der byggede den til sin dronning Dagmar som morgengave i 1205. Det vides imidlertid, at Valdemar Atterdag i 1342 gav borgen videre. Borgen skiftede ejere flere gange, men i 1540 var Dronningholm så forfalden, at kong Christian den 3. i 1557 gav tilladelse til at der måtte tages sten og tømmer herfra for at kunne genopbygge en nedbrændt mølle. Det menes også, at sten fra borgen blev benyttet ved opførelsen af Frederiksborg Slot og som fundamenter på gårde her på Arrenæs.

Oppe på den høje borgbanke, der måler 80 x 80 meter, ses fundamenterne af borgens fløje opført i munkesten, ligesom her har været et ottekantet tårn. På bagsiden af slotsruinen ses Dronningholm Mose med oversvømmede træer, gule iris og gæs i vandet. Fra Slotsruinen er der udsigt ud over Arresø, men du kan på den anden side af landevejen komme helt ned til søen på en lille åbning mellem husene.

Kolonihaveforeningen Møllehaverne

Nu går ruten ind over et åbent område med P-plads og op på kanten af en større grusgrav i en moræne, hvor du følger kanten rundt til en sti der ender på landevejen mellem Brederød og Sonnerup. Her følger du landevejen frem til Brederød hvor du på venstre hånd vandrer på den asfalterede vej gennem kolonihaveforeningen Møllehaverne. Kolonihavehusene ligger ganske idyllisk - flere i det kuperede terræn. Fortsæt på Møllehavestien lige gennem kolonihaveforeningen og på den anden side kommer du ud på landevejen mod Kregme. På din højre side har du kig til Lillesø, men du tager den første markvej - Ebbedal - ned til venstre forbi en sportsplads og følger vejen forbi nogle ensomt liggende huse.

Tilbage gennem Sonnerup Skov

Ved en lille sø ses stolpen med det gule mærke som leder dig tilbage på en skovsti opad i Sonnerup Skov. Oppe i skoven findes også højt liggende gravhøje og når du når skovvejen følger du denne frem mod Nørremose og tilbage til P-pladsen.

Du har så gået en smuk og afvekslende vandretur på omkring otte kilometer.