To klassiske vandreture i Tisvilde Hegn

Tisvilde Hegn bestod engang af dyrkede arealer og området havde forskellige landsbyer bl.a. Torup Landsby og Tibirke, men i 1500-tallet begyndte en århundrede lang sandflugt fra kysten ved Kattegat at brede sig ind over landet. Gennem et par hundrede år forandrede landskabet sig, så folk måtte opgive landbruget og flytte. Nu lå området goldt og øde. På forskellig vis forsøgte man at stoppe flyvesandet, men først i 1730’erne fik man ved at udlægge tang og græstørv samt plante marehalm og hjælme sat en stopper for sandflugten. Senere i 1800-årene anlagde man skoven - i første omgang med skovfyr og senere med gran og forskellige løvtræer.

I denne anlagte skov på de sandede jorde tager vi dig med ud på to klassiske vandreture, hvor den ene starter i vest ved Asserbo Slotsruin og den anden i øst ved Tibirke Kirke. Vi følger stort set Naturstyrelsens anviste vandreruter, men vær opmærksom på, at den gule afmærkning som fremgår af vandrerkortene, ikke har været vedligeholdt i flere år og derfor (i 2020) er mangelfuld. Det er derfor en god ide at bruge din orienteringsevne og have et kompas med.

Asserbo Slotsruin

Udgangspunktet for denne klassiske vandretur er ved Asserbo Slotsruin, som du finder ca. 700 meter inde på Bisp Absalons Vej. Fra P-pladsen er der kun få skridt frem til voldgraven der omgiver ruinen. Det var i anden halvdel af 1100-årene at biskop Absalon grundlagde et kloster til munkene af karteuserordenen, men munkene opgav efter få år og flyttede til Frankrig. Herefter blev klostret i 1181 overdraget til Sorø Kloster. Senere blev der bygget en borg på samme sted og kong Frederik den 2. erhvervede stedet sammen med landsbyerne i 1560 for at lægge det ind under sit kongelige jagtområde i Nordsjælland.

Sandflugten og flere ildebrande hærgede senere egnen og Asserbo Slot blev også ramt. Stedet blev forladt og gik i forfald og folk fra egnen hentede byggemateriale fra borgen som kunne benyttes andre steder og efterhånden blev borgen helt dækket af flyvesandet og glemt.

I 1849 blev ruinerne gravet fri af sandmasserne under ledelse af selveste kong Frederik den 7. I en lysning lidt nordøst for voldgraven ses en stor mindesten rejst i 1874 til minde om udgravningen. En vandfyldt voldgrav der omgiver borgen blev genskabt af Nationalmuseet i 1972 og en træbro leder over til resterne af det kvadratiske borganlæg. Her kan du se fundamenterne af det firfløjede borganlæg opført i forskellige munkesten. En informationstavle på stedet fortæller mere om historien.

Over Lerbjerg til Jydelinie - et brandbælte

Du vandrer nu forbi Slotsporthus og fortsætter ud ad Biskop Absalons Vej, hvorefter en skovsti fører op mod Lerbjerg parallelt med Strandvejen. Du kommer op på en tidligere kystskrænt – en gammel morænebakke – hvor du kan se ned ad den gamle skrænt, der for 5000-6000 år siden afgrænsede stenalderhavet. Da isen forsvandt, kom landhævningerne og skabte det lave forland. Her hvor sandlaget er tyndt trives gran og bøg, mens der på de tyksandede jorde vokser skovfyr.

Ruten slår et knæk og du kommer ud på Strandvejen og der hvor den krydser det gennemgående brandbælte Jydelinie finder du en sten med markeringer for hhv. mod Liseleje mod nord og Tisvilde strand/Enebærdalen i vest-østlig retning. I vejkrydset finder du også en lille branddam. Du fortsætter ad Jydelinie mod stranden til du møder den tværgående skovvej Troldeskovsporet. Er du opmærksom ser du måske et rådyr eller en kronhjort.

Troldeskov - en forkrøblet fyrreskov

Følger du Troldeskovsporet kommer du forbi en af Tisvilde Hegns store og mærkværdige attraktioner - Troldeskoven. De ældste træer blev sået i slutningen af 1700-årene og er dermed Danmarks ældste fyrreskov. Gennem årene er fyrretræerne blevet forkrøblede og stærkt forvredne med krogede grene og stammer liggende hen ad jorden. Årsagen til disse ejendommelige træformer skyldes dels den magre jord og den stærke blæst samt angreb af skadedyr. For at bevare de gamle fyrretræer så længe som muligt, fjernes nye selvsåede træer. Det er en helt speciel fornemmelse at vandre gennem Troldeskoven og der skal ikke megen fantasi til for at finde trolden. Du krydser Troldeskovvej, hvorefter Troldeskoven bliver endnu mere troldeagtig.

Klitter ved Kattegat

Men inden du gør det, anbefales det at vandre de 200 meter ned til den vidtstrakte kystlinje ved Kattegat, hvor store sandklitter bevokset med hjælme, marehalm og klitroser ligger som en beskyttende vold mellem havet og skoven. Tisvilde Strand - med det fineste sand - er en af Sjællands bedste strande som løber ca. ni km. mellem Tisvildeleje og Liseleje.

Harehøje - to store bronzealderhøje

Efter at have forladt Troldeskov er du atter på Strandvejen og drejer til venstre op ad bakken langs et stort åbent område til Nordhuslinie, hvor du på toppen af Harehøj 48 moh. finder to højtliggende bronzealderhøje. De er langtfra de eneste fortidsminder i Tisvilde Hegn for her findes 66 fredede gravhøje og to langdysser. Fra toppen af den nordligste gravhøj – Store Harehøj – er der vid udsigt udover det åbne landskab, klitterne og havet. Er vejret klart kan du også se den lille privatejede Hesselø ca. 20 km ude i Kattegat.

Bautasten ved andre gravhøje

Sporet går venstre om gravhøjene og efter få meter deler stien sig som du følger til højre. Herefter følger et spor ind til flere gravhøje og mellem disse finder du en enkeltstående bautasten. Bautasten er en aflang sten som er rejst på højkant over en grav og er fra yngre bronzealder eller tidlig jernalder fra omkring 1100 f.Kr.

Bangshøj ved Enebærdal

Når du vandrer i Tisvilde Hegn, skal du være opmærksom på mountainbikere, der på deres vidtforgrenede cykelruter ofte krydser vandreruten - måske i høj fart. Som regel kan du høre dem på afstand og kan nå at reagere. Det er kun få steder, hvor du måske forvilder dig ind på en cykelrute!

Du er tilbage på skovstien og kommer frem til Enebærdal, hvor du kan fornemme at sandlaget visse steder kan være op til 20 meter tykt. Her skulle det være muligt at se sortspætten - eller dens redehuller i træerne. På toppen af Bangshøj ses flere gravhøje samt en mindesten for forstråd F.A.C. Bang, der stod for tilplantningen af store dele af Tisvilde Hegn - plantagerne i Asserbo og Liseleje.

Nede af bakken er du atter på brandbæltet Jydelinie og frem mod Tisvildevejen støder du på en sti med et forfaldent vejskilt (det oplyser ikke om noget) der peger mod Torup Landsby.

Torup Landsby - den forsvundne landsby

Et par hundrede meter inde åbner skoven sig ved en stor plads, hvor du ser fundamenterne fra den tidligere Torup Landsby. Her lå oprindeligt tolv gårde og fire husmandssteder med en befolkning på omkring 100. I løbet af godt 50 år ødelagde sandflugten marker og bygninger, der blev helt dækket af store sandmasser, så markerne kunne ikke dyrkes og dyrene ikke finde føde. Torup blev forladt og gik i glemmebogen.

Først i 1968 fandt man den forsvundne landsby og arkæologer udgravede i perioden 1969-1972 en del af området og fandt rester af de gamle bebyggelser. Man fandt forskellige ting bl.a. en mønt fra omkring 1320, hvilket vidnede om, at landsbyen havde været beboet allerede fra middelalderen og nogle hundrede år frem. Under sandet ligger endnu ikke udgravede bygninger og venter på at arkæologerne får nye og bedre metoder til at frilægge ruinerne.

Det første husfundament du møder er et husmandssted med smedje. Det kunne man se, da her hverken var stald eller lade. Man mener at det lille hus har været beboet af en familie med flere børn, bedsteforældre og måske en karl. Længere fremme ses resterne af Hemmings gård som arkæologerne kunne datere helt tilbage til 1200-tallet. Gården har været ombygget flere gange inden den i 1500-årene blev forladt. Gården bestod af flere fløje som omfattede beboelseshus, bryggers, stald samt lade - og måske en lille bygning som karlekammer. Du finder gode informationstavler på stedet.

Tilbage på Jydelinie går du videre frem til Tisvildevejen der leder dig tilbage til Asserbo Slotsruin, men pas på hvor du træder, du kan støde på en stålorm.Og du har gået en spændende tur på ca. ni km.

Tibirke Kirke

Det er smart at benytte P-pladsen øst for Tibirke Kirke, da kirkens parkeringsplads er forbeholdt kirkegængere, og fordi du her kan finde skygge. En sti fører op forbi kirken, hvis ældste dele kan føres tilbage til perioden 1120-30, og idag er den eneste tilbageværende bygning af det gamle Tibirke, der engang bestod af 10 omkringliggende gårde. Men så kom sandflugten i 1500-årene og gjorde det umuligt at fortsætte med landbrug. I 1725 blev befolkningen bedt om at flytte. Allerede i 1717 lå sandet op til kirkens tag og kong Frederik den 4. tillod ikke at kirken skulle forsvinde - og den blev derfor reddet. Ruten går ind i Tisvilde Hegn ad Toftebrovej og efter et par hundrede meter svinger du til højre ind på en mindre skovsti. Du følger stengærdet langs skovbrynet til du rammen skovvejen og når frem til mosen Horsekær.

Horsekær - med klokkefrøer

Du følger stien på nordsiden af mosen Horsekær, der er opkaldt efter den nordiske mytologi. Her ofrede man i gamle dage til frugtbarhedsguden Frey. I 1990 blev den tilgroede mose gravet op og søen blev genskabt som den tidligere havde set ud på gamle kort og man fik samtidigt etableret en sø med vand som kan benyttes i tilfælde af skovbrand. En mindre sti fører ud i sø-mosen, hvor du i foråret tydeligt kan høre frøerne kvække, og ad denne sti kan du komme tilbage til Toftebrovej. Faktisk kan du flere steder på ruten afkorte vandreturen.

Fremme på brandbæltet Horsekærlinie svinger ruten til venstre, men ved næste vejkryds følger du ruten tilbage til Horsekærlinie. Lige inden du når krydset ved Tisvildevejen ligger der på højre hånd et par gravhøje. Du vandrer nu til venstre ad Tisvildevejen til næste kryds.

Runde Elle - La Rondelle

Ved næste kryds skal hovedet holdes klart, for her støder flere veje sammen og næsten danner ”en runddel”. Det er da også det franske ord la rundelle, der fordansket er blevet til Runde Elle. Du finder Nørrevej og vandre frem til næste brandbælte.

Brantebjergs linie - et brandbælte

Den markerede rute fortsætter over brandbæltet og lige frem til Fynbolinie, men du kan også afkorte ruten ved at vandre op ad brandbæltet Brantebjergslinie. Som andre brandbælter er her meget sandet, men ude i kanten er det lettest at gå. Det går opad til du krydser Fynbolinie.

Frederikshøj - Galgebjerg

Få meter længere fremme rejser Frederikshøj sig. Højen er opkaldt efter kong Frederik den 7. men man kalder også højen for Galgebjerg eller Galgebakken, da det siges, at det var her man hængte forbrydere i gamle dage. På den stejle og 57 meter høje morænebakke skabt af istiden finder du en bænk, hvor du kan ”puste ud” efter bestigningen. Det kan orienteringsløberne ikke efter de har klippet ved postmarkeringen på toppen af Frederikshøj. Når de omkringliggende træer har blade, er udsigten begrænset, men ellers er det muligt at skimte Danmarks største sø – Arresø - mod syd.  

Fynbolinie - et brandbælte

Tilbage på Fynbolinie vandrer du igen gennem et sandfyldt brandbælte og det er igen muligt at indsnuse duften af skov - og harpiks - inden du atter er på Toftebrovej og kan følge denne forbi et åbent græsareal med kvæg tilbage mod Tibirke Kirke. Du har så vandret omkring seks-syv kilometer på denne rundtur.