Vandretur ad Skjoldungestierne mellem Hvalsø og Roskilde

Skjoldungerne - sagn og fakta

Meget er sandfærdigt og noget fortaber sig i sagn og myter, men fakta er, at Lejre på Sjælland var centrum for Danmarks tidlige kongemagter. Sagnet fortæller (frit efter Sakse (Saxo Grammaticus)), at der engang sejlede et vikingeskib for fulde sejl op gennem Roskilde Fjord, men danerne på land kunne ikke se bådsføre eller andre ombord. Skibet gled ind på stranden i Lejre Vig og da danerne så over rælingen, fik de øje på en lille dreng som lå i noget hø på et skjold. Omkring drengen lå guld, smykker og rige gaver og danerne var sikre på, at det var selveste Odin - den øverste Gud - som havde sendt drengen til dem. Danerne havde på det tidspunkt ingen konge og de tog drengen, som de kaldte Skjold, til tinget og valgte ham til deres konge. Kong Skjold blev en mægtig og gavmild konge og det er efter ham, at Skjoldungerne stammer. Da Kong Skjold døde i en høj alder, placerede man ham igen på vikingeskibet som han var kommet med og sendte det tilbage over fjorden. Men hvor det sejlede hen, ved ingen.

De mange fortællinger om skjoldungerne omfatter bl.a. de berømte sagnkonger som Roar og Helge, Frode Fredegod, Rolf Krake og Harald Hildetand. Skjoldungernes storhedstid i Lejre var i den yngre jernalder og vikingetiden mellem årene 500-1.000 e.Kr. hvorefter kongesædet blev flyttet til Roskilde, hvor man bl.a. byggede Roskilde Domkirke.

Start i Kirke Hvalsø

Du kan starte din vandretur på Skjoldungestierne mange forskellige steder og gennemføre turene helt eller delvist. I alt er her mere end 40 km. afmærkede vandreruter i nationalparken. Denne artikel beskriver vandreturen fra Kirke Hvalsø til Roskilde Domkirke, så den starter ved Hvalsø Kirke, der er en middelalderkirke fra begyndelsen af 1200-årene og placeret på byens højeste top. En sti bag kirken leder dig ind på sporet, hvor en pæl med kilometerangivelser markerer begyndelsen på en af Skjoldungestierne. Undervejs er her informationsstolper der viser retningen og andre som fortæller om det sted, du er ved.

Du spadserer ned over en tidligere grusgrav, hvor man i begyndelsen af 1870’erne hentede store mængder grus til bygningen af jernbanen mellem Roskilde og Holbæk. I dag er her anlagt en sportsplads. Oppe af den gamle grusgrav er du på landevejen mod Skov Hastrup, som du krydser og få meter til venstre kommer du ind på Skovvej, der leder dig frem til Storskov som er en af Bidstrup Skovene. Du følger skovbrynet og kan herfra skue ud over den smukke Elverdamsdal, der er en smeltevandsdal fra sidste istid, hvor vandet fra isen svømmede gennem dalen og ud i Isefjord.

Bidstrup skovene

Omkring 30 procent af Nationalpark Skjoldungernes Land er dækket af de gamle midtsjællandske skove - heriblandt Bidstrup Skovene - der ligger i det midtsjællandske skovhøjland omkring 100 meter over havet. I det kuperede terræn findes blandet skov og et utal af små lavninger med søer og vandløb. Skovenes spændende historie strækker sig fra middelalderen, hvor det var den magtfulde, katolske biskop fra Roskilde som ejede skovene. Nogle genkender måske navnet biskop Absalon. Efter reformationen i 1536 konfiskerede kongen kirkegodset og i 1661 skænkede kong Frederik den 3. skovene til København. Siden 1995 har skovene tilhørt staten og hører i dag under Naturstyrelsen - og alle har mulighed og ret til at opholde sig i skovene.

Ruten zigzag’er gennem Valborup Skov forbi idylliske bondehuse og små søer med gæs og du har på et tidspunkt udsigt til Lerbjergtårnet - et 170 meter højt teletårn. Her slår ruten endnu et knæk og ad Skrædderhusvej er du på vej ind i Helvigstrup Skov, hvor du kommer frem til et shelter med bålplads, der ligger ganske flot i en større åbning i skoven.

Herfra går turen videre mod Avnsø, der er skovenes største sø. Søen er opstået ved at store isklumper fra sidste istid blev begravet under smeltevandet og først smeltede lang tid efter at isen på overfladen var forsvundet - et såkaldt dødishul. Søens vand er særdeles rent og på en varm sommerdag er det forfriskende at hoppe fra badebroen i søen, der er mellem seks og otte meter dyb.

Du følger søbredden til søens nordlige ende, hvor et markant stendige leder dig op mod Bøllesø. Her er lagt spang ud, så du kan gå tørskoet ud over søen, hvor frøerne kvækker livligt mellem de blomstrende åkander. Børnene leger ved en trækfærge mellem fastlandet og en lille ø. Det er bare herligt. Snart er du ude af skoven.

Skov Hastrup Overdrev

Her åbner landskabet sig igen med udsigt til Skov Hastrup Overdrev. Overdrevene med krat og mindre træbevoksning lå i senmiddelalderen lidt længere væk fra landsbyerne end de såkaldte bymarker. Her kunne kvæg græsse, da det måske ikke kunne betale sig at dyrke overdrevene. Kvæget holdt den høje plantevækst nede ved afgræsning og de lyse arealer gav grobund for sjældne planter. Det var naturpleje før dette ord blev ”opfundet”. Udsigten ud over overdrevet er betagende. Du passerer atter en shelterplads og kommer forbi flere ejendomme i skoven, inden du rammer atelieret HeNoChBa, hvor der bl.a. er udstillet forskellige kunstværker. Herfra følges markvejen til Skov Hastrup, forbi gadekæret og videre til landevejen ved Kirkebro.

Syvhøje i Oren Skov

Fra Kirkebro følges sporet ind over åbne marker i et let kuperet terræn. De levende hegn blomstrer og tiltrækker insekter bl.a. sommerfugle og fra rutens højdepunkt er her vid udsigt udover markerne, hvor grupper af margueritter blomstrer. Du kommer ind i Oren Skov og på et bakkedrag i en lysning ses en række tætliggende gravhøje - alle mærket med en FM-sten (FortidsMinde-sten). Dette enestående sted kaldes Syvhøje, men i virkeligheden er her otte urørte gravhøje fra den sene bronzealder eller tidlige jernalder dvs. de er omkring 2.000-3.000 år gamle. I den yngre bronzealder begyndte man at genbruge gravhøjene til flere begravelser af de ledende herrefolk og deres slægtled, men da disse gravhøje aldrig har været udgravet, ved man ikke hvad de indeholder. I dag kan man reflektere over vores lange historie og de folk som i oldtiden udviklede vores tidlige samfund. Tilbage i 2011 blev gravhøjene frilagt, men skoven vokser hurtigt hen over disse oldtidsminder, hvis der ikke igen gøres noget.

Nationalpark Skjoldungernes Land har mere end 170 fredede oldtidsminder og du møder flere af dem senere på ruten. Ude af Oren Skov kommer du til jernbanen som følges et stykke, inden du ved et smukt bindingsværkshus kommer ind på stien i den lille Møllesø Skov, hvor du for første gang ser gule margueritter. Du følger Skjoldungestien op mod Ledreborg Slot og stopper for enden af Lederborg Allé, der med sine syv kilometer er Danmarks længste allé med lindetræer og som ender ved en gravhøj med et kors.

Ledreborg Slot og Slotspark

Her kan du gøre en afstikker og besøge det symmetrisk opbyggede barokanlæg Ledreborg Slotspark, der ligger i et stærkt kuperet terræn. Det bedste udsyn mod slottet fås fra Bøgebakke, hvor du har åen, bassiner og springvand nederst i dalbunden. Ledreborg Slot er et helstøbt herregårdsanlæg opført mellem 1740 og 1745, men har rødder helt tilbage til 1300-tallet.

Tilbage på Skjoldungestien følger du Ledreborg Palace Golf-bane forbi endnu en gravhøj før du drejer ind mod Knapsø. Den ligger ganske idyllisk klemt nede bag golfklubbens bakker. Du er fremme ved den store P-plads ved Sagnlandet Lejre.

Sagnlandet Lejre - med genskabte historiske bygninger

I dette bakkede istidslandskab oplever du på det levende museum Sagnlandet Lejre 13.000 års danmarkshistorie fra stenalderen over jernalderen til vikingetiden, ligesom du møder landboejendomme fra 1800-årene. De forskellige tidsfaser er levendegjort i et autentisk miljø ved at de genskabte bygninger med værksteder og de gamle gårde er beboet af folk, som arbejder med de traditionelle håndværk. Her ligger en genopført tro kopi af en vikingehal - en såkaldt kongehal - der med sine 61 meters længde, 12,5 meter i bredden og 10 meter til loftet er verdens største og viser, at vikingerne var dygtigt håndværkere både til at bygge og fremstille kunst. De originale rester af kongehallerne møder du senere i Gl. Lejre.

Herthadalen

Her oplever du igen det stærkt kuperede terræn, men vandrer i skoven på kanten af den dybe smeltevandsslugt. Herthadalen er kendt som det sted, hvor op mod 15.000 mennesker deltog i grundlovsmøder og andre folkemøder fra midten af 1800-tallet til 1940. Men Herthadalen har efter overleveringerne været benyttet flere tusinde år tidligere, da jernalderfolket og vikingerne samledes her hvert niende år for at ofre til guderne. Man ofrede 99 mennesker (sikkert fanger eller slaver), heste, hunde og haner, da man ikke havde falke nok, og på den måde forligede man sig med guderne.

Ude af Herthadalen er du igen på højtliggende, åbne marker med vid udsigt mod Gl. Lejre. På den lige strækning mod denne landsby passeres den meget smukke gravhøj Myssehøj, der er fra den yngre jernalder eller bronzealderen, men har aldrig været udgravet. Fra den 3,5 meter høje oldtidshøj kan udsigten over landskabet ikke fås bedre. I dette område har der ligget flere gravhøje, men de er i tidens løb blevet jævnet med jorden af landbrugsfolket.

Gl. Lejre med kongehaller

En tysk krønike fra 1016 fortæller, at der i tiden før danerne blev kristne, fandtes et hovedsæde i Lejre. Her mødtes konger og stormænd til gæstebud og rådslagning. Og det var her, at de farverige myter om Skjoldungernes konger opstod. Lige før du kommer til Lejre Museum står et informationsskilt om kongehallerne, men vent med at gå ind på marken til du er fremme ved første hus i Gl. Lejre. Her er græsset slået og leder dig direkte ind til resterne af de tidligere kongehaller fra vikingetiden, der er markeret med små tørvehøje. Kongehallerne blev udgravet i 2009 og er de største som er fundet i Danmark. Den længste kongsgård er 61 meter lang og blev brugt til fester og ceremonier. Man tilbad guderne og ofrede dyr, hvilket er bevist ved fund af knogler fra svin og kvæg. På baggrund af stolpehuller, tegninger, fortællinger og andre informationer har man kunne genskabe en kopi af en kongehal fra 700-årene i Sagnlandet Lejre.

Lejre Museum - med Odin fra Lejre

Du kommer nu til Lejre Museum og her kan du opleve vikingetidens sagn - bl.a. om Skjoldungeslægten - og få fakta om stedets enestående arkæologiske fund. Her ses bl.a. en lille model af en kongehal samt forskellige værktøjer samt en del vikingesmykker.

Fundene herfra omfatter også. den blot 18 mm. høje og berømte sølvfigur, der menes at forestille selveste Odin - vikingernes øverste Gud - der sidder på sin trone Lidskjalv, flankeret af sine ravne Hugin og Munin. Andre mener, at figuren kunne være den højtstående gudinde Freja, da figuren er iklædt en lang kåbe. Odin fra lejre, der er fra omkring år 900, blev fundet i området af en amatørarkæolog i 2009 og menes at være den ældste af sin slags. En kopi af den lille figur kan købes på museet.

Flere fortidsminder og skibssætning i Gl Lejre

Herefter krydses en af de andre ruter på Skjoldungestierne - en rute som starter i Lejre, passerer Blæsenborg og museet her i Gl. Lejre, inden ruten fortsætter nordover forbi Harald Hildetands Høj og videre mod landevejen 155 mellem Svogerslev og Gevninge.

Senere passerer du endnu en forgrening på Skjoldungestierne med en vejviser til Gudernes Stræde. Dele af denne rute krydser Kornerup Å og indgår i Skjoldungestierne, men Gudernes Stræde er også en selvstændig vandrerute.

Længere fremme kommer du forbi Nordens næststørste skibssætning - efter Ales skibssætning i Skåne. Den 80 meter lange og 20 meter brede skibssætning var opbygget af 120 store tætstående granitsten, hvoraf 28 er bevaret. Dette gravmonument, der er fra 500-tallet, har form som skroget på et vikingeskib og skulle hjælpe de døde med den sidste rejse til dødsriget. Skibssætningen er ikke bygget for en enkelt person, men er et monument tilknyttet områdets gravsteder. I tilknytning til denne skibssætning ligger gravhøjen Gydehøj, hvor udgravningen i 1958 viste, at her var rester af en rigmandsbegravelse fra omkring år 650. Man fandt guldtråde og guldbeslåede dragtrester som angav at her var tale om en af samfundets allerhøjeste klasser. I dette område ligger flere gravhøje og indtil 1800 lå der mellem Lejre Å og Kornerup Å mindst fire store skibssætninger. Du passerer en enkeltstående sten inde på marken som kaldes Dronning Margrethe Sten, hvorfor ved man ikke. Måske er stenen rester af endnu en skibssætning.

Lige før gravhøjen Hyldehøj drejer ruten ned over Kornerup Å og op mod højen Ravnshøj, hvorfra der igen er vid udsigt ned over ådalen tilbage mod Gl. Lejre.

Kornerup Sø

Ruten går nu under Holbæk motorvejen og snart er du fremme ved Kornerup Sø, men faktisk er det kun et enkelt sted i søens sydlige del, at du kan se vandet. Søen er på hele ruten skjult bag tætstående træer og krat. Du kan dog gøre en afstikker til Kornerup Kirke, der ligger højt på en skråning på den anden side af søen. Kirken menes at være fra 1100-tallet, men det karakteristiske træspir og klokketårn er kommet til senere. Fra Kirken er der udsigt ned mod Kornerup Sø.

Svogerslev Sø

Du følger Kornerup Å og mosen frem mod Svogerslev Sø, hvor Skjoldungestien går langs østbredden af søen. Du får dog et langt bedre vue ud over søen ved at følge grusstien oppe langs med den skønt beliggende villarække. Midtvejs langs søen knækker ruten, men du kan gøre en afstikker mod trækfærgen over Kornerup Å nord for Svogerslev Sø. Den er imidlertid ude af drift (i juni 2020), så undersøg først om færgen er farbar, før du vandrer hertil, hvis du har planer om at komme til Hesselbjerg denne vej.

Tilbage på ruten fortsættes forbi villaerne i Svogerslev og du er igen ud på åbne marker, hvor du kommer til gravhøjen Dømmeshøj. Herfra kan du lige akkurat skimte tårnene på Roskilde Domkirke. Ruten slår en bue og langs et levende hegn kommer du frem til golfbanen ved Gedevad - Roskilde Golf Klub - som følges frem mod Boserup Skov.

Boserup Skov

Boserup Skovs gamle løvtræer vokser helt ud til kystskrænten ved Roskilde Fjord. Jordbunden er kalkrig og her vokser mange forskellige planter. Om foråret findes her både hvide, gule og blå anemoner. Midt i skoven ligger Boserupgård Naturcenter og Traktørsted, hvor man kan købe kaffe og kage. Men dette er uden for ruten.

Fra den høje parkeringsplads har du vid udsyn til golfbanen og Kattinge Sø, hvorefter du følger den markerede rute gennem løvskoven, der langsomt men sikkert forvandles til naturskov, dvs. en skov som får lov til at passe sig selv i naturens kredsløb. Du kommer forbi det enligt beliggende skovhus, Kimmerhus, inden du på den anden side af en bakke går rundt om en mose og ind i et smalt skovbryn.

Roskilde Fjord og Kællingehaven

Fra dette skovbryn kommer du ud på strandengen vest for Roskilde, som kaldes Kællingehaven og får det første syn ud over Roskilde Fjord. Nationalparken har 99 km. kystlinje langs Roskilde Fjord som på de dybeste steder blot er fire til fem meter dyb. Fjorden har været benyttet til fiskeri og transport siden stenalderen. I dag er Roskilde Fjord udpeget som naturbeskyttelsesområde og man er derfor forpligtiget til at passe på fjordens mange fuglearter. Og fugle møder du, da du spadserer langs vandkanten ud på halvøen Kællingehaven, hvor man tidligere har fundet en køkkenmødding fra stenalderen med dynger af skaldyr. På skrænten over dig kan du se bygningerne som er en del af Sct. Hans Hospital, der blev opført i 1816 og er Danmarks ældste psykologiske hospital.

Smut til Sankt Jørgensbjerg

Vandreruten fortsætter langs vandet ind til Roskilde Havn, men du kan gøre en afstikker op på skråningen over kystlinien som leder dig frem til den højtliggende, gamle landsby Sankt Jørgensbjerg. På toppen ligger en af landets ældste og endnu fungerende stenkirker - Sankt Jørgensbjerg Kirke - der har rødder tilbage til 1000-tallet. Omkring kirken ligger flere idylliske, gamle bondegårde og stråtækte fiskerhuse. Herfra går du ned til Roskilde Havn.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Inderst i Roskilde Fjord kommer du til Roskilde Havn, med en oplevelseshavn for de mindste. Her kan man komme tæt på nogle af fjordens krabber og småfisk, ligesom man kan låne et fiskenet og selv forsøge at fange smådyr.

Duer nået frem til museumsøen, hvor der ses en hel række vikingeskibe både på land og i fjordens vand. Her er arbejdende værksteder, hvor man genskaber de klinkbyggede vikingeskibe i hånden med originalt værktøj, som man tænker at vikingerne gjorde det.

Lige ved siden af museumsøen ligger det verdensberømte vikingeskibsmuseum. Her opbevares de fem legendariske Skuldelevskibe, der blev sænket omkring 1060 for at spærre en af sejlrenderne i Roskilde Fjord. Fundet blev gjort i 1962. Ved museet ligger den 30 meter lange Havhingsten - en tro kopi af det længste vikingeskib der også er fundet i Roskilde Fjord tilbage i 1956.

Via Sankt Ibs Kirke og op gennem Byparken

Over for vikingeskibsmuseet ligger en af Roskildes mange parker - Byparken - på en skråning op mod turens mål Roskilde Domkirke. Men før du spadserer derop, ses på hjørnet af Sankt Ibs Vej Roskilde Miniby - en miniaturemodel af Roskilde, som byen har set ud i 1400-tallet. Lidt oppe ad gaden kommer du til Sankt Ibs Kirke, der er fra omkring 1100. I 1808 blev den nu tomme bygning benyttet som laseret for spanske soldater og senere som lagerbygning for en af Roskildes købmænd frem til 1884. Det er en meget enkelt stenkirke uden tårn og våbenhus og består kun af hovedskibet, men er alligevel et besøg værd. Uden for kirken ses den hellige Sct. Ibs Kilde - en af Roskildes mange kilder, hvoraf tre betragtes som hellige kilder, der blev tillagt helbredende virkning. Kirkegården benyttes fortsat.

Så går det stejlt op gennem Byparken og igen kommer du forbi en hellig kilde - Sankt Hans Kilde - inden du når frem til Roskilde Domkirke.

Roskilde - en kongeby

Før kongesædet omkring slutningen af 900-årene blev flyttet fra Gl. Lejre til Roskilde, var her blot en ubetydelig havneplads. Legenden fortæller, at det var kong Roar der grundlagde Roskilde ved Roars Kilde. I 980 opførte kong Harald Blåtand en kongsgård og en trækirke, hvor han senere blev begravet. Trækirken stod, der hvor Roskilde Domkirke ligger i dag. Harald Blåtands søn Svend Tveskæg udbyggede kirken og byen blev bispesæde i 1020. Omkring 1170 var det under biskop Absalon, at man påbegyndte opførelsen af Roskilde Domkirke. Frem til 1400-årene var Roskilde landets kongeby, hvorefter kongemagten flyttede til København.

Roskilde Domkirke

Et af Danmarks betydeligste klenodier er Roskilde Domkirke, som biskop Absalon startede opførelsen af, men det tog flere hundrede år at bygge denne højtliggende murstenskirke færdig. I generationer er konger og dronninger blevet stedt til hvile i domkirken, der således er den kirke i verden med det største antal kongelige grave. Roskilde Domkirke kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1995.

Roskilde Kloster

Du krydser Stændertorvet og på vej mod togstationen kommer du i Algade forbi Roskilde Kloster, der ligger inde i en fin parklignende have. Oprindeligt var det Sortebrødrenes kloster fra 1231 og blev senere en herregård opført i 1565, indtil man i 1699 indrettede stedet til Danmarks første adelige jomfrukloster. Klosteret, der i dag er en privat institution, kan efter aftale besøges. Herfra er der kun kort vej til Roskilde togstation.