Vandretur i Kongenshus Mindepark - det originale hedelandskab

Mellem lyng og får på Kongenshus Hede

Udgangspunktet for denne vandretur på alheden er Kongenshus Kro & Hotel, for det var herfra at forsøgene på at opdyrke den jyske hede begyndte i 1754. Kongenshus er opkaldt efter kong Frederik den 5. fordi det var ham der fik startet opdyrkning af heden. Det oprindelige Kongenshus var fra omkring 1750, men blev erstattet af det nuværende i 1913. Her finder du også Kongenshus Naturcenter, hvor du kan fordybe dig i hedens geologi og natur.

Efter at have passeret en færist er du ude på Kongens Hede der er et af landets største sammenhængende hedearealer. Ved udsigtstårnet følger du det markerede spor ind over hedesletten med hedelyng, klokkelyng, revling, tyttebær og forskellige græsvækster, hvor du undgåeligt også vil møde græssende får. Her græsser en af Nordens største fårebestand på omkring 1000 får der vedligeholder heden, så den ikke gror til, ligesom de er en attraktion i sig selv. Hvis heden ikke naturbeskyttes vil hedelyngen dø efter 25-30 år og forskellige træarter og buske sprede sig, så udover fårene er det også nødvendigt med anden naturpleje som f.eks. beskæring eller afbrænding af hedearealerne. Så kan der gro nyt frem og lyngen kan være frisk og blomsterrig.

Denne originale hedeslette blev skabt af enorme mængder smeltevand som ved afslutningen af sidste istid for omkring 12-15.000 år siden strømmede ud fra isranden og dækkede landskabet med sand og grus. Denne smeltevandsslette har således aldrig været dækket af selve iskappen, den lå få kilometer længere mod øst. Gletsjervandet dannede store og bredde smeltevandsdale bl.a. Karup Ådel og på denne vandretur kommer du forbi - og ned i - flere mindre smeltevandsdale.

Vandreruten går midt ud på den næsten flade hede med vidt udsyn til alle sider og drejer til venstre og yderligere et par kilometer fremme ”knækker” sporet igen til venstre. Her vi du omkring 100 meter inde på heden se fem oldtidshøje som stammer fra den sene stenalder og den ældre bronzealder - altså for omkring 4.500-3.500 år siden. I stenalderen var her ingen hede, men området var tilgroet med vilde løvtræer bl.a. eg. Men gennem flere århundreder har træfældning til brug for tømmer og brændsel samt udpining af jorden, hvor kvæg har græsset, skabt grundlaget for at heden kunne tage over og brede sig på de næringsfattige jorde. Heden, der således faktisk er skabt af menneskehænder, havde sin største udbredning i 1700-årene, hvor ca. en tredjedel af Jylland var dækket af hede.

Opdyrkning af alheden

I 1500- og 1600-tallet lå store lyngarealer døde hen og var ejet af kongen som benyttede områderne til jagt. I 1723 ønskede kong Frederik den 4. at man begyndte at opdyrke heden, men kun en enkelt hedebonde meldte sig! Hedebønderne havde allerede fundet ud af at leve af hedens sparsomme grundlag, hvor man lod får græsse på heden, man hentede vinterfoder, skar lyngtørv til brændsel og samlede hedens bær.

I 1758 lykkedes det kong Frederik den 5. at få omkring 1000 tyske bønder fra egnene omkring Rhinen og Mainz til at indvandre til Vestjylland for at påbegynde opdyrkningen af heden. En del af disse såkaldte ”kartoffeltyskere” opgav og rejste hjem igen, da de så den usle hede. Andre blev og ved opslidende arbejde i den hårde al-jord fik gjort den brugbar til dyrkning bl.a. af kartofler, som de indførte til Danmark.

I 1913 opkøbte en rig købmand - Hans Dall - noget af hedearealet ved Kongens Mindepark og startede en renpark, hvor omkring 100 rener fra Lapland blev passet af en samefamilie som boede i medbragte telte. Dette turistmæssige tilløbsstykke varede i omkring 10 år og måtte så lukke, da renerne blev ramt af sygdom. I 1943 blev Kongenshus Hede fredet og i 1953 blev Kongenshus Mindepark indviet under overværelse af kong Frederik den 9. og dronning Ingrid.

Kongenshus Mindedal

Efter at have besøgt kæmpehøjene inde på heden fører sporet ud til grusvejen, hvor biler kan køre på tværs af Kongenshus Mindepark. Her kan du vælge at afkorte turen og gå til venstre tilbage på grusvejen til Kongenshus Kro og Hotel. Du kan også fortsætte til højre på vejen og kan foran dig snart se det karakteristiske udsigtstårn ved Kongenshus Mindedal.

Fra udsigtstårnet, der blev indviet i 2014, har du en formidabel udsigt udover heden og smeltevandsdalen nedenfor og hvor Kongenshus Mindedal ligger. Ved udsigtstårnet er der shelters og et ”madpakkehus”, hvor du kan nyde den medbragte frokost.

Direkte fra udsigtstårnet går en god sti ned i mindedalen, der er en km. lang og med en bredde på ca. 80 meter og en dybde på op til 17 meter. Her er der rejst 39 herredssten og 434 sognesten - alle med inskriptioner og relieffer bl.a. med herredsvåben. Alle herredsstenene står med 25 meters mellemrum og er mindesten for de pionerer som første gang satte ploven i den hårde jyske alhede. På sognestenene står navnene på mere end 1200 hedebønder. For enden af mindedalen ligger Mødepladsen, der er en cirkelrund plads omkranset af 87 mindesten for personer som har stået i spidsen for opdyrkningen af heden.

Frokost på Kongenshus kro og Hotel

Du kan nu gå af grusvejen tilbage til Kongenshus Kro og Hotel eller fortsætte ad ruten med gul markering gennem dalen med Resen Bæk videre ind i smeltevandsdalen, der kan være lidt fugtig, og atter gå op på heden og igen ramme bilvejen på heden. På Kongenshus Kro og Hotel, der i øvrigt også ligger på vandreruten Kalk Kaminoen, kan du få en lækker frokost.