Vandretur mellem spændende dysser i Lindeskov Hestehave

Renoverede dysser

På Assensvejen mellem Ørbæk og Ringe finder du ved landsbyen Lindeskov en frakørsel til ”Dysserne”. Lidt inde ad markvejen ligger P-pladsen lige op til Danmarks længste langdysse. I begyndelsen af 1900-årene var alle dysserne i og omkring Lindeskov Hestehave i en elendig stand. Dyssernes randstenene, der omkranser gravhøjene, var fjernet, væltet eller sprængt bort til brug for hus- eller vejbyggeri andre steder. Det gælder også nogle af bærestenene og dækstenene over gravkamrene. Dysserne virkede som stenbrud, før man fik sat en stopper for ødelæggelsen af vores unikke fortidsminder. I 1938 blev dysserne renoveret - man rejste de væltede randsten og rensede gravkamrene for jord, ligesom man udfyldte gravhøjenes huller med ny jord. I dag står dysserne næsten som de må have set ud, da de blev anlagt i bondestenalderen - dvs. i tiden mellem 3.500 og 3.100 f.Kr.

Lindeskov-dyssen - Danmarks længste langdysse

Lindeskov-dyssen er ikke særlig høj, men er til gengæld 168 meter lang og 10 meter bred og omkranset af de fleste originale randsten - 126 i alt. Langdyssen har et enkelt delvist synligt kammer, som du kan se nogle meter fra dyssens nordlige ende. Men på grund af langdyssens størrelse, har her højest sandsynligt været flere gravkamre. Langdyssen har aldrig været udgravet.

Dysser og jættestue i Lindeskov Hestehave

Fortsætter du omkring 700 meter længere ind mod skoven ad markvejen, er her en markering som viser vej mod dysserne. Du følger kanten af et levende hegn og i skovbrynet til du står på en åben plads, hvor du ser to parallelt liggende langdysser. De er begge 50 meter lange og 10 meter bredde og har flere af de originale randsten. Den forreste af langdysserne har to gravkamre med dæksten og du kan se ned i de åbne gravkamre. Den anden langdysse har ingen dæksten, men et mindre synligt gravkammer. Det var samfundets betydende ledere og deres familier som blev begravet her - dvs. både mænd, kvinder og børn.  I begyndelsen af bondestenalderen begravede man de døde som hele lig. Senere gik man over til at brænde de døde før de blev bisat. Man har givet de afdøde ting med til deres sidste rejse mod dødsriget. Det kunne være f.eks. våben, smykker, lerskåle med mad og drikke. Disse ting er fundet ved udgravning af oldtidshøjene.

Runddysse

I en af skovens andre lysninger, nogle få meter fra langdysserne, ligger en lav runddysse omkranset af spredte, mindre randsten. Det var normalt at randstenene ved runddysser var mindre end randstenene ved langdysserne. Runddyssen har et enkelt gravkammer og tre store bærestenene kan ses, men her er ingen dæksten.

Dyssekammer med to dæksten

Fortsætter du langs skovbrynet ser du et dyssekammer mellem to gamle bøgetræer. I dette dyssekammer, der blev udgravet i 1800-årene, fandt men rester af en enkelt begravelse med flere gravgaver. Normalt blev dysserne anlagt til kun at have en enkelt grav, men blev alligevel ofte anvendt flere gange. Men ikke her, hvor der kun var lagt et enkelt lig. Dette dyssekammer er usædvanligt ved at have to dæksten, hvor der normalt kun er en enkelt dæksten.

Jættestue inde på marken

Fortsæt ad trampesporet til markvejen og drej til venstre. Mellem en stor lade og et hus går en sti ind til venstre og herfra kan dy øjne endnu en dysse. Da marken er tilsået, er der denne dag ikke adgang til jættestuen. Fortsæt på markvejen til bage mos P-pladsen.

Imponerende langdysse med fem kamre

Ca. 1 km mod vest ad Assensvej finder du på højre hånd en virkelig imponerende langdysse som helt usædvanligt har fem kamre. Langdyssen har aldrig været udgravet, og man mener at alle gravkamrene har været i brug samtidigt gennem flere generationer.