Vandretur på en rå efterårsdag langs klinten ved Bovbjerg Fyr - direkte ved Vesterhavet

Bovbjerg Fyr

Det 26 meter høje, rødkalkede Bovbjerg Fyr står som en ensom, men markant kæmpe på toppen af en stor morænebakke ca. 40 meter over Vesterhavets brusende bølger. Dette morænelandskab blev skabt under seneste istid, da de vældige ismasser pressede jord frem foran iskappen. Da fyret blev bygget i 1876-77, var der dengang mere end 250 meter til klintens skrænt mod Vesterhavet. I dag er her ca. 130 meter. Vesterhavets enorme kræfter har ædt af kystlinien. Oppe ved Bovbjerg Fyr ses en mindre bakke med en mindestele om kong Frederik d. 6.’s besøg i 1826 og 1830.

Langs Bovbjerg Klint til Fjerring

Fra P-pladsen neden for Bovbjerg Fyr kan du vælge at vandre på den anlagte cykelsti - en del af Vestkystruten - eller følge trampesporet langs klintens kant med et nok så spændende kig direkte ned til havet. Få meter fremme ligger resterne af en tyskerbunker og følger du klintens skrænt ser du hvor dramatisk den rejser sig fra strandkanten med stejle skrænter og dybe slugter. Her er du sikker på at få vind i håret. Foran dig har du den lille landsby Fjerring liggende, og noget af det første du møder i byen, er et lille rødt hus som er Bovbjerg Minimuseum. I det lille museum kan du læse stedets geologi og om de mange skæbnesvangre skibsforlis som er sket netop ud for Bovbjerg Klint og om folkene fra redningsvæsnet som kæmpede, ofte med livet som indsats, for at redde de forliste.

Skæbnesvangre skibsforlis

I flere århundreder var vestkysten frygtet af søfolk, hvor træskibe og selv jernskibe blev ofre for havets rasen. Kysten blev derfor kaldt ”Jernkysten”. Her var strømforholdene vanskelige at beregne, ligesom her ingen beskyttende havne var. Blev man fanget af den sandfyldte brænding, kunne et skib hurtigt blive slået til vrag. Og her ligger flere vrag ud for Bovbjerg Klint. Blandt de mest omtalte skibsvrag er damperne Lutka, Stanley og Knarresbro der forliste i hhv. december 1886, december 1894 og marts 1906 og ligger som en hel skibskirkegård ud for klinten. Den 18 mand store besætning på Lutka blev alle reddet med raketapparat af redningsvæsnet fra Fjerring. Man skød en redningslinie ud til skibet og kunne så hejse mandskabet i en redningskurv ind til kysten. På Stanley omkom hele den 23 mands store besætning på nær én, da deres redningsbåd drev rundt i den hårde brænding og bølgerne væltede redningsbåden. Ved Knarresbros forlis blev 26 mand reddet med redningsbåde og et par dage efter blev skibet fuldstændigt sønderslået under en storm. Dele af disse skibsvrag kan fortsat ses af dykkere.

En af de mest omtalte ulykker er Capellos forlis i november 1903. Under en storm havde den 15 mand store besætning søgt læ i kahytten agter som imidlertid blev overskyllet af store bølger, hvorved alle omkom. Da mandskabet fra redningsstationen nåede frem med raketapparatet, som blev affyret flere gange, var der ingen til at modtage linen ude på skibet og der var intet at stille op. Flere af de omkomne drev efterfølgende ind på stranden. Skibsvraget ligger under og ved høfde B. På museet kan du læse en gribende beretning af Jens Fjordside om redningsforsøget.

Fjerring Kirke - med ældgamle kalkmalerier

Midt i landsbyen ligger Fjerring Kirke, som er en romansk kirke fra omkring 1100-årene. Tårnet kom til i 1400-årene. Kirken omtales under Ribe bispesæde i 1350 og har gennem årene tilhørt forskellige adelige og herremænd. Kirkens kalkmalerier er blandt landets ældste og stammer fra anden halvdel af 1100-årene. Altret viser den Sidste Nadver. Kirken er bestemt et besøg værd og et lille kulturelt indlæg i den ellers barske natur.

På stranden neden for Bovbjerg Klint

Ved Fjerring fører en trappe ned til stranden med de mange høfder. Mellem 1790 og 1874 rykkede kysten omkring 155 meter tilbage som følge af strømforholdene og de første høfder blev bygget ved Fjerring i 1875-76, hvilket stabiliserede kysten. I de efterfølgende 100 år mellem 1874 og 1980 er kystlinien blot rykket 50 meter tilbage. I dag er kysten næsten stabil. Mellem høfderne holder store grupper af måger til og fremme ved høfde E, har havet ædt så meget af kysten, at det ikke er muligt at fortsætte langs stranden, så her benyttes trappen op til P-pladsen neden for Bovbjerg Fyr.

Forbi istidens hovedopholdslinie til Trans Kirke

Oppe på Vestkystruten går turen nu sydpå mod Trans og her viser en informationstavle, at det var præcis her at isranden lå - den såkaldte hovedopholdslinie. Det var geologen N.V. Ussing der i begyndelsen af 1900-årene kortlagde hovedopholdslinien, som løber herfra og i en næsten østlig linje 50 km. mod Viborg, hvorefter den slår et skarpt sving sydover og ned gennem Jylland til den dansk/tyske grænse. Under isen var jorden kuperet og fyldt med ler, mens der syd og vest for isranden løb smeltevandssand ud og skabte det flade jyske hedelandskab. Her hvor isen skubbede randmorænen foran sig, blev jordlagene foldede og skråtstillede og er det eneste sted i Danmark, hvor du (fra stranden) kan se, hvor randen af indlandsisen gik. Bovbjerg Klint er i dag en del af UNESCO Global Geopark Vestjylland.

Trans Kirke - en middelalderkirke

Efter en god kilometer er du ved den romanske Trans Kirke, der ligger lidt ensomt i terrænet. Den er opført omkring 1150 oven på en tidligere trækirke, mens tårnet menes opført i slutningen af 1400-tallet. Denne meget enkelte kirke blev istandsat i 1963-65. Alterbilledet er fra 1912 og malet af Niels Bjerre og forestiller ”Den genopstandne Kristus åbenbarer sig foran graven til Maria Magdalene”. Ligesom ved Fjerring Kirke er mange gravsteder omgivet af hvidmalede træstakitter til beskyttelse mod vestenvinden.

Bovbjerg Fyr - et kulturelt center

Tilbage ved fyret, der tiltrækker mere end 50.000 gæster om året, er her forskellige kulturelle aktiviteter, ligesom her er kunstudstilling, hvor både internationale samt lokale kunstnere udstiller malerier, keramik m.v. Her finder du også museumsudstilling, som kan gøre dig klogere på naturen, kysten med høfderne og fyrvæsnet etc. Her arbejder få fastansatte og omkring 150 frivillige bl.a. med at passe caféen, hvor du kan nyde en velfortjent og frisklavet frokostanretning i havestuen eller i haven ved fyret. Som der står på den lille slip med nummeret på din bestilling ”Vi er måske ikke hurtige, men vi er flinke og rare”.