Vandretur på Røsnæs - Sjællands vestligste punkt

Vågehøj - med udsigt over området

I dag følger vi Naturstyrelsens afmærkede rute nr. 83 - stort set hele vejen, dog med en smuttur rundt helt ude på odden. Spidsen af Røsnæs kaldes også for Refsnæs. På P-pladsen kan bilen holde i skyggen (efter kl. 14). Der er ingen skygge på P-pladsen ved Røsnæsgården men vi kan være heldige at finde lidt skygge om formiddagen på den vestligste parkering - afhængig af andre biler. Nå, men vi må af sted på ruten og starter med at gå op på Vågehøj, der rejser sig 55 meter over havet og giver en storslået udsigt over hele området. Mod syd kan vi se Storebæltsbroen, og derovre ligger Fyn. Mod vest har vi Samsø.

Vandretur med udsigt

Vi følger den markerede rute - gult mærke - ned over engene og kommer til et bakket landskab tilgroet med tjørn og andet krat. Her ser vi også slåen. Området er stejlt med udsigt til et vandhul - Vindekilden - hvorfra Røsnæsgården fik sit vand frem til 1980. Vandhullet er groet til med siv, dunhammer og blomster. Der er tydelige spor efter dyr, der kommer her for at drikke. I sandet kan vi se spor efter firben. Ruten går faktisk ned forbi kilden mod stranden, men vi tager lige næste bakke - Kikud - med. Storslået er det.

Kysten mod Kalundborg Fjord

Nu går det så langs stranden ud mod Kalundborg Fjord. Her med et rigt fugleliv, måger, terner, skarv, ryler m.fl. og bevæger os hen mod Bavnebjergsklinten. En stentrappe fører os igen op i landskabet, hvor ruten går gennem Bavnebjerg Skov og Fiskerhus skov. Her slutter en flok køer sig til os og vi følges ad gennem skoven. Vi er vist mere bange for dem end de for os!

Fiskerhus

Ved Fiskerhus - hvor der ikke er parkering - findes en meget fin badestrand med en god sandbund. Bestemt et godt sted at bade fra. Igen kommer vi ned på stranden og går langs klinten. Her er en masse huller i klinten - mon ikke det er fuglene, der har brugt dem som reder?
Vi passerer trappen, der fører op til den vestlige P-plads og fortsætter ud mod fyret. Herude er der også en fin trappe op til selve fyret. Fyret er lukket område. Vi lægger turen rundt om den yderste pynt og møder et par lystfiskere. Selv om de står ude i vandet med deres vaderes på, kan vi høre, at de taler om høj- og lavvande, om at strømmen har ændret sig, og at der går noget lidt der ude til venstre! Den ene lystfisker kaster med flue og hvor ser det dog elegant ud, når han lægger linen ud.

Mod nordsiden af Røsnæs

På nordsiden af Røsnæs ud mod Sejerø bugten er stien nede på stranden lidt uvejsom på det første stykke. Her er masser af tæt krat og en del store sten vi skal over, men det går og efter ca. 50 meter er vi igen på åben strand. En trappe fører os op til den vestlige P-plads og ruten fortsætter på nordsiden mod Skanseskoven. Oppe på bakken får vi øje på nogle mørke hoveder der stikker op lidt ude i vandet. Dykkere er det ikke. Nej, det er nysgerrige sæler. De vil - på sikker afstand - følge med i, hvad der foregår!
Vi fortsætter gennem Skanseskoven, der ligger højt og har en fin udsigt langs kysten. Landskabet bugter sig, men er på ingen måde anstrengende. Tempoet sættes, så alle kan følge med. Vi kommer nu ned i et moseområde, hvor køerne kan drikke vand. Her findes flere moser, Mademosen, Nordre Mademose. Alle vandhullerne har tidligere været tørvegrave.

Røsnæsgård med naturskole og lejrplads

Vi går over engen og frem til Røsnæsgården, der ligger midt i dette smukke landskab. Her er Røsnæs Naturskole og café. Oppe bag gården er en lille primitiv lejrplads, som frit kan benyttes. Og det bliver den. Her er flere telte og et endnu varmt lejrbål (sikkert fra aftenen før). Her ligger pølser der endnu ikke er grillet og bordet står dækket til senere brug. Men her er ingen mennesker. Det er da klart, for lejeren ligger i et skyggefuldt sted, så lejrfolket er sikkert ude i området - måske på stranden.
Måske er det også en god ide, at få sig en dukkert efter denne sommerdags varme vandretur på Røsnæs.