Bestigning af Skiddaw - Englands 4. højste bjerg

Bestigningen starter i Keswick

Køreturen fra Windermere op langs søen på A591 mod byen Keswick, har fået betegnelsen "Englands smukkeste vejstrækning". Og det er da også det ene betagende panorama efter det andet, der møder os efter hvert sving og på hver bakketop. Men det er kun ganske få steder det er muligt at holde ind til siden. Vejen er ganske smal og stengærde på begge sider af vejen, umuliggør enhver form for parkering. Enkelte steder, specielt ved søerne, er der - viewpoints - hvor vi kan stoppe op og nyde udsigten. Beregn 40 minutter til de ca. 22 km. mellem Winderemere og Keswick.
I Keswick finder vi langtidsparkeringen lige over for minemuseet, hvor vi kan holde hele dagen (4-timers parkering er for kort tid) - naturligvis mod betaling. Det er så godt som umuligt at finde en gratis parkeringsplads i England, så regn med udgifter til parkering. Vi skifter til vandrestøvler og med os i rygsækken har vi udover proviant og drikkevarer tillige regntøj, hue og vanter samt kort og kompas. Vejret kan lynhurtigt skifte fra sol til regn - eller værre til tæt tåge, hvor det kun er muligt at se en meter eller to frem. Så selv om vejret er fint og solen skinner, har vi grejet med.

Op mod Skiddaw

Ruten op mod Skiddaw er ikke ordentligt mærket fra P-pladsen, så vi må spørge om vej, før vi finder over River Greta og går tværs over cricket-banen til det nordvestlige hjørne, hvor en sti fører op til en landevej - Briar Rigg. Men her ville det også være rart at få oplyst, om vi skal til højre eller venstre! Lidt nede ad vejen ligger en benzintank og her får vi afklaret, at vi blot skal gå til højre indtil vi møder skiltningen der fører over hovedvejen A66 mod bjerget. Og et par hundrede meter længere fremme er vi på sporet. På det første stykke op gennem skoven følges vandreruten Cumbria Way, der er mere end 100 km. lang og byder på et overflødighedshorn af bjergscenerier, og snart er vi oppe på bjerget Latrigg, hvorfra der er en fin udsigt tilbage mod Keswick med søen Derwent Water liggende smukt i baggrunden. Vi kommer ud på en mindre landevej, hvor der faktisk findes en gratis parkeringsplads - men alle pladser er for længst optaget. Så skal du have en gratis P-plads her, skal du være meget tidligt ude - men så sparer du også 300 højdemeters vandring!

Fåreflokken

På den anden side af P-pladsen kommer vi ind på "open access" land og her er fårehyrden ved at samle sine får. Han får med pift dirigeret sin collie ud til fårene, som hunden på genial vis får samlet. Hunden løber frem og lægger sig ned, indtil fårene har taget den korrekte retning. Så lyder der igen et pift og bonden slår ud med armen og hunden piler af sted efter et par får, der har taget en anden retning. Et imponerende skue. Men da fårene har direkte retning mod os, stopper de op og ved ikke rigtigt hvad de skal gøre, så vi finder hurtigt ud af, at vi hellere må komme videre på vandreturen og lade bonden få fred til sit arbejde.

Bløde bakker

Nu følger vi et hegn og ruten går stejlt op ad bjerget. Nogle steder mere end 45 graders stigning! For enden af bakken kan vi skimte en bjergtop. Det er ikke Skiddaw, men et mindre forbjerg på 865 moh. - Little Man. Neden for dette forbjerg deler ruten sig. Nogle tager den stejle stigning op til toppen af Little Man og går videre derfra, men vi går over hegnet og vælger den blødere vej højre om bjerget. Vi har et flot udsyn bagud til bløde, græsklædte bakker der bølger sig i landskabet og foran os går det fortsat stejlt opad - vi kan endnu ikke se toppen. Her er naturligvis ikke et træ - et rigtigt fåreland.

På toppen af Skiddaw Mountain

På bagsiden af Little Man kommer vi så til det første af i alt tre højdepunkter og rammes af stormen, der pisker ind fra Det Irske Hav hen over lavlandet og presses op over dette enestående bjergmassiv. Hold på hat og briller! Vi kan dårligt stå stille, men får kæmpet os frem til det midterste højdepunkt og står vaklende på Skiddaw, 931 moh. Her er kun sparsomt med græs, men mange sten. Vi går ned til den fjerneste top, hvor en lille klynge sten kan give lidt læ - men spise frokost her i stormen opgiver vi.
Skiddaw er et af de nordligste liggende bjerge i Lake District, så udsynet mod nord udover lavlandet er langt. Nedenfor mod vest ligger den kunstige sø Bassenthwaite Lake og mod syd ses langt nede Keswick.

I læ før frokosten

Vi vandrer nogle hundrede meter ned ad bjerget igen, til vi finder læ og her nyder den medbragte frokost. Tilbage ved stiskellet nord for P-pladsen følger vi en anden vandrerute Cumbria Way ned over vandløbet White Beck og vandrer rundt om bjerget til Lonscale Fell, der er et dramatisk og klippefyldt landskab med god udsigt direkte ned i dalen. Denne vandrerute fortsætter frem til Skiddaw House og shelter, som nogle vandrere har haft som dagens udflugtsmål. De har kunnet gå i læ for vestenvinden det meste af vejen.
Vi går samme vej tilbage over P-pladsen, hvor vi møder et par mountainbikere, der netop skal den vej vi lige er kommet fra. Den kan faktisk godt cykles - på mountainbike.

Gennem Keswick til Derwent Water

Vi fortsætter ned gennem skoven tilbage til den parkerede bil i Keswick. Vandrestøvlerne skiftes med kondisko - hvilken befrielse!- og så går turen gennem byen, hen over markedspladsen i byens centrum og ned ad gågaden forbi kirken og langs med parkanlægget Hope Park. Vi går ned til søen Derwent Water, som nogle synes er den kønneste af alle søerne i Lake District. I alle tilfælde nyder folk solen i denne eftermiddagstime og flere begiver sig i robåd ud på vandet.
I morgen ser vi nærmere på Ullswater - den næststørste sø i Lake District National Park.