300 Eastgate Clock Chester Cheshire England Anne Vibeke Rejser IMG 7329

Chester - en malerisk middelalderby

Google Map...
England

Hovedstaden i England er London. England er en del af Storbritannien. 

Befolkningstal: Ca. 53 mio. I Storbritannien ca. 65,7 mio. 

Areal: Ca. 130.279 km². Storbritannien ca. 242.495 km² 

Afstand fra Danmark: Ca. 957 km til London

Mest besøgte attraktion: London samt Stonehenge.

Mere information:

Tag til England på busrejse: Vitus Rejser

Turistinformation: England

Turistinformation: Storbritannien

Eastgate med tårnur

Du kan gå ind på hovedgaden i Chester ad den østlige port Eastgate, der er prydet med det mest berømte ur i Storbritannien - næstefter Big Ben i London. Uret står på toppen af porten, der er en lille del af den oprindelige romerske bymur. Eastgate Clock blev opsat i forbindelse med dronning Victorias 60-års regeringsjubilæum i 1897.

Chester Cathedral

På en guidet spadseretur gennem Chester kan du runde Chesters katedral, der har rødder tilbage til 1092, hvor bygningen blev grundlagt som et benediktinerkloster. Det du ser i dag blev påbegyndt i 1250 og varede i 275 år. Det kan betale sig at spadsere en tur rundt om dette enorme bygningsværk og beskue det fra forskellige sider, inden du besøger det imponerende kirkerum. Det tog 130 år mellem 1360 og 1490 at færdiggøre kirkerummet, da man ikke kunne skaffe arbejdskraft pga. datidens pestsygdom. Du passerer rådhuset og er tilbage på hovedgaden med de smukkeste bindingsværkshuse, hvor du får tid på egen hånd, indtil du i fællesskab med de øvrige medrejsende kan nyde en "afternoon tea".

Bymuren omkring Chester

Mange engelske byer ender på "chester". Tænk f.eks. på Colchester, Manchester, Leichester osv. Ordet "chester" er den gamle romerske betegnelse for fæstning eller bebyggelse med bymur. Det fortæller lidt om, hvor romerne slog sig ned i Britannia.
Det er bl.a. den ca. tre km. lange bymur, der omkranser hele det gamle Chester, som skærper ens opmærksomhed. Atter er det en bymur som er grundlagt af romerne for at holde de walisiske stammer væk fra fortet. Muren blev udbygget i middelalderen og er en intakt bymur, som sagtens kan måle sig med bymuren i York. På denne rundrejse er der desværre ikke tid til at spadsere hele vejen rundt, men vælg den mest interessante del af strækning. Det er den sydlige del som løber langs floden Dee. Fra tårnuret på Eastgate - hvorfra der er en glimrende udsigt ned på gaden - følger du bymuren frem til ruinerne af det romerske amfiteater, der, da det blev anlagt i det første århundrede, var det største i Britannia. Denne dag er amfiteatret besat af en skoleklasse på øvelse i romersk kampteknik (learning by doing) og under kommando af "hærføreren" og med kampråb, der gjalder gennem dagens regndis marcherer eleverne frem og tilbage på rad og række med sværd i hænderne.

The Rows

På hovedgaden Watergate Street - hvilket passer helt fint til dagens regnvejr - står de mange smukke bindingsværkshuse fra 1300-tallet, hvoraf nogle har indbygget butiksarkader på første sal - The Rows. Her finder du et stort udvalg af interessante forretninger og pubber - og på første sal ligger caféen Mad Hatters Tea Rooms, hvor frokosten indtages.

Mad Hatters Tea Rooms

Hvilken te ønsker de at drikke? Servitricen kommer rundt til hver enkelt af os, da vi er bænket og de som ønsker kaffe i stedet kan naturligvis få det. Der går ikke lang tid før kagefadene til dagens "afternoon tea" sættes på bordet. Jamen, det er jo bare eftermiddagsteen, vi skal nyde, men fadene bugner af lækkerier - på nederste etage snitter med forskelligt pålæg, i midten diverse boller med flødecreme og øverst farvestrålende kager. Alt for meget mad, så det vi ikke spiser, får vi med i en doggy bag. Mad Hatters Tea Rooms har vundet mange priser og er blevet udnævnt til Storbritanniens bedste bageri. Tør det siges, at stedet kan anbefales?

Efter dette overdådige måltid fortsætter rundrejsen mod Liverpool, hvor The Beatles startede deres succesfulde karriere.

340 The Arrangement Hos Mad Hatters Tea Rooms Chester Cheshire England Anne Vibeke Rejser IMG 7317
The-arrangement hos Mad Hatters Tea Rooms

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser