Vandring langs Northumberlands kyst

The Coast Path

Vi parkerer tæt ved byen Howick på en lille sandet p-plads, hvor der lige kan være et par biler. Herfra går vi ned mod kysten og finder markeringen til The Coast Path - vandreruten, der løber langs hele kyststrækningen. Mod syd kan vi skimte fyrtårnet ved Howick, men vi vandrer mod nord kun få meter fra den klippefyldte vandlinie, hvor tidevandet netop er ved at trække sig tilbage. Det er et afvekslende kystlandskab med græsbevoksning, enebær og andre stikkende buske i det let kuperede terræn. Og fugle er her, mange fugle. 

Fuglefjeld syd for Craster

Det får vi både at se og høre, da vi runder et lille fuglefjeld, hvis stejle side ud mod havet har redepladser for rider og andre mågefugle. En mosaik af hvide tegninger på klippesiden fortæller os, at dette ensomt liggende fuglefjeld er hjemsted for mange fugle. Ungfuglene er ved at flyve fra reden og enkelte hænger lidt usikkert og balancerer på vindens opdrift lige under klippens top. Da vi passerer bæres en hørm af fugleekskrementer med vinden frem til os.

Craster - en lille fiskerlandsby

Vi følger vandrestien frem til den lille idylliske fiskerlandsby Craster med en række huse og en havn fra 1906, bygget af familien Craster. En enkelt kutter i havnen står nærmest på bunden af bassinet, da havet har trukket sig tilbage. På stranden ligger mindre robåde, som fiskerne bruger, når de sætter deres hummerruser ud i Nordsøen. Et lille samfund, hvor det formodes at alle kender hinanden på godt og ondt. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på, at dette godt kunne være stedet, hvor handlingen i Benjamin Brittens dramatiske opera Peter Grimes udspilles. Den temperamentsfulde og uheldige fisker Peter Grimes og hans skæbne - bl.a. med at hans arbejdsdrenge dør - og ender med, at han sejler med tidevandet ud og hiver bundproppen op af robåden og drukner, mens de fra land blot ser en krusning på havet, før dagligdagen går videre.
Landsbyen er i dag kendt for sine fine kippers og gode madsteder, og på kroen Jolly Fischermann får vi bl.a. serveret en vidunderlig krabbe-suppe.
Vandringen fortsætter nord for fiskerlandsbyen langs den klippefyldte kyststrækning, hvor udsigten bliver mere og mere spektakulær.

Borgruinen Dunstanburgh Castle

Foran os ses takkede ruiner rejse sig mod himmelen. Det er resterne fra 1300-talsborgen Dunstanburgh Castle, der blev bygget af Thomas, jarlen af Lancaster, som var nevø til Kong Edvard II. Men Thomas havde mange uoverensstemmelser med kongen og det endte med, at Thomas blev henrettet i 1322. I 1362 arvede John af Gaunt, der var 4. søn af Edvard III, slottet. Senere, under Rosenkrigen i 1455 til 1485, led slottet stor skade fra kanonilden og blev lagt i ruiner og aldrig senere genopbygget. Her er da heller ikke meget tilbage af den store borg, der ligger oppe på en klippe, hvis stejle side mod havet nu er et rigt fuglefjeld. 

Det er ikke muligt at passere ruinen langs havet, da her findes et naturligt bassin, som i tidernes morgen kunne have været en naturhavn. Vi spadserer venstre om borgruinen og ser de to store og meget flotte, runde tårne, der har prydet indgangsportalen. Enkelte andre bygninger står endnu, ligesom borgens mur ses flere steder. Slottet kan besøges, men der er ikke meget mere at se, end man kan se udefra. Nord for slottet kan vi se ældgamle lavafolde på de nøgne havklipper og passerer senere den stedlige golfbane. The Coast Path fortsætter langs kysten, hvor klipper afløses af sandstrande.

Farne Islands

Nogle få kilometer ud for fiskerlandsbyen Seahouses ligger nogle små øer - Farne Islands - hvor det er muligt at komme helt tæt på søfuglene. Her yngler søpapegøjer, skarver, rider, måger og terner, ligesom det er muligt at se gråsæler. Der går båd hertil fra landsbyen.

Bamburgh Castle

Northumberland har flere borge og slotte end nogen anden landsdel i England og hver og en har sin egen historie og det er i dag muligt at besøge de fleste. Da vi kommer sydfra ad den mere end 100 meter brede sandstrand, rejser Bamburgh Castle sig dominerende op af sandklitterne. I middelalderen var stedet hovedstad i Northumbria og her boede kongerne. Slottets udseende kan ikke være helt ukendt for danskerne, da det har medvirket i utallige spillefilm som bl.a. Elizabeth og Ivanhoe. Og det er da også det mest imponerende slot, vi hidtil har set i England. Slottet kan besøges - og bliver besøgt. Flere turistbusser holder på P-pladsen, mens menneskeskarer står i kø for at komme frem. Det er muligt at besøge 14 værelser med en samling af mere end 2.000 kunstgenstande. Vi springer dog besøget over og vandrer en tur omkring denne gigant af et slot og kan fra nordsiden af borgen se over til Holy Island med borgen Lindisfarne Castle.

Chillingham Castle

Vi forlader kystlinien og gør en afstikker i bilen til Chillingham Castle. På hovedvej A1 ved byen North Charlton drejer vi fra mod vest og kommer ud på en aldeles vidunderlig lille vej, der snor sig gennem landskabet og hvor vi kommer højt til vejrs. Her er ingen trafik - og heldigvis for det. For vejen er så smal, at to biler næppe kan passere hinanden. Men her er god udsigt på den næsten snorlige vej, så hold ind i tide, hvis du mod forventning møder en modgående trafikant. Vi skal ud og lukke led op - og i - og kommer over færiste. Kort sagt en vidunderlig køretur blandt får og kvæg mod byen Chillingham.

Slottet har været ejet af familien Grey i mere end 700 år og er et af de mest besøgte i England. Hele området er indhyllet i skov med nogle af Englands ældste træer, hvor det er muligt at vandre. Slottet har også en flok vildt kvæg, som det er muligt at besøge på en guidet tur. Denne kvægrace har siden tidernes morgen levet vildt i Englands store skove og den eneste overlevende, rene kvægrace, der ikke er blandet med tamkvæg. Dette vildkvæg findes ikke andre steder i verden.
Tag eventuelt landevejen B6346 tilbage til hovedvej A1 - den er bestemt også flot med vidt udsyn over det betagende landskab i Northumberland.