Byvandring i Tallinn

Tallinn skånet under krigene

Vi er på tidligere dansk område, men vi skal nogle år tilbage i tiden. På opfordring af paven drog Kong Valdemar Sejr på korstog til Estland for at kristne de vantro estere og kom i kamp ved Lyndanise (nu Tallinn) i 1219. Det gik ikke godt for danskerne, men krigslykken vendte, da der pludselig faldt et flag ned fra himlen. Det var Dannebrog.
Danmark mistede så landet igen, da Valdemar Atterdag i 1346 så sig nødsaget til at sælge landet til den tyske ridderorden for at skaffe kapital.
Estland var i en periode efter 1. verdenskrig selvstændigt, men blev senere besat skiftevis af Tyskland og Sovjet i årene under 2. verdenskrig og blev i 1944 indlemmet i Sovjetunionen.
Under krigen blev det meste af Estland sønderbombet, men heldigvis blev det meste af Tallinns gamle middelalderlige bydel skånet, hvilket vi kan glæde os over i dag.

Vi starter denne byvandring lige ved den gamle bymur, hvor tårnet Pikk Herman (Lange Hermann) rejser sig højt over byen med det lettiske flag vejrende på toppen.

Toompea Slottet

På den anden side af bymuren ses Toompea Slottet, hvor parlamentet holder til. Her lå tidligere en fæstning, som er blevet ombygget mange gange og senest i 1767-73 med den nuværende ferskenfarvede barokfacade. Over indgangsportalen ses en reminiscens fra dansketiden - byvåbnet med de tre løver. 

Aleksander Nevsky-katedralen

Over for parlamentet rejser den gigantiske byzantinske kirke Aleksander Nevsky-katedral sig. Den blev bygget i perioden 1894-1900, da Estland hørte under den russiske tsars territorium. De fem fantastiske løgkupler sidder højt på de hvide og gyldne vægge med et utal af fine detaljer. På trappen foran katedralen står en enlig ældre kvinde og tigger penge af de forbipasserende turister. En fattigdom der står i skrigende kontrast til den rigdom, der ses inde i kirken. Et overflødighedshorn af ikoner i guld og sølv. Desværre må der ikke fotograferes i kirken, men den er absolut et besøg værd.

Toomkirik - domkirken

Ad snørklede, brostensbelagte stræder vandrer vi mod domkirken Jomfru Marie, den vigtigste lutherske kirke i Estland, og kan mellem husene skimte andre høje kirkespir som f.eks. det 124 meter høje spir fra Skt. Olai kirke viet til den norske helgen Olav den Hellige Inde i domkirken bliver man betaget af de mange mindeplader, våbenskjolde og gravsten som findes i denne store kirke, der menes grundlagt af danskerne på Kong Valdemar Sejrs tid.           

Udsigt over Tallinn

Bag domkirken fører gaderne frem til Tallinns bedste udsigtspunkt - og det ved gadehandlerne naturligvis. Her faldbydes brændte mandler af kvinder, der fra deres små træboder uddeler smagsprøver. Udsigten udover byens mange røde tage, tårne og spir er betagende - og et fint sted at få overblik. Denne gamle bydel er ikke større, end det hele kan ses på en dag. Men vil man gå lidt i dybden anbefales det at benytte en forlænget weekend i byen - så bliver der også tid til et museumsbesøg.
Vi passerer det gamle bryggeri, der nu er udskænkningssted og kan såmænd også "slå vores egen mønt" hos en møntmester, men vi vandrer ned ad nogle trapper og kommer til et grønt anlæg lige ved bymuren - Den Danske Konges have.         

Den Danske Konges Have

Et mindesmærke - et stort rødt-hvidt skjold - viser netop det sted, hvor Dannebrog iflg. legenden faldt ned fra himmelen. Vi hører historien om Kong Valdemar Sejrs kamp, hvor krigslykken vendte den 15. juni 1219 - der også i dag markeres som officiel flagdag - Valdemarsdag.

Rådhuspladsen

Nu er vi nede i selve bykernen og vandrer frem til byens centrale og charmerende rådhusplads med tætstående 1600- og 1700-tals bygninger, hvor der foran findes et utal af fortovscaféer og restauranter. Det er her det foregår. Folk nyder at sidde og betragte sceneriet, der udspiller sig på rådhuspladsen. På pladsens ene side står det gamle rådhus fra 1300-tallet med en fin gotisk arkade. 
Vi når ikke at besøge rådhuset - eller at komme op i tårnet - for i Restaurant Maikrahv's kælder er der dækket op til rejseselskabets frokost. Besøget i restauranter bliver dog noget af en "tidsrøver", da der kun er en enkelt tjener til at betjene ca. 50 busrejsende. Alene at få serveret drikkevarer tager mere end en time! 
Så inden maden serveres, ser jeg mit snit til at få lidt mere ud af besøget og spadserer ud på gaden Vene.

Op og ned ad Vene

Netop Vene- gaden har meget at byde på. Kirker og museer. Men også gamle porte, der fører ind til små hyggelige gårdmiljøer, hvor beværtninger og kunstgallerier side om side tryllebinder de besøgende. Det er også i en af disse smalle gyder, at Dominikanerklosteret grundlagt i 1246 ligger og er blandt de ældste bygninger i Tallinn. Her levede de katolske munke - bl.a. også fra Ribe i Danmark - i flere århundrede frem til reformationen i 1500-tallet, hvor lutheranerne satte ild til klosteret, så munkene måtte flygte. Bygningerne synede hen og først i 1950’erne blev klosterbygningerne renoveret. Her findes flere spændende passager. 
Oppe ved Rådhuspladsen ligger den legendariske restaurant Olde Hansa, hvor de middelalderklædte tjenere kommer svingende med øl i lerkrus. Et festligt syn. Indvendigt i bygningen hersker en middelalderlig stemning i rustikke lokaler. Her skal jeg spise, næste gang jeg kommer til Tallinn. 

Samling ved byporten

Jeg er tilbage ved rejseselskabet og da vi er færdige med frokosten, spadserer gruppen ad gaden Pikk ud til byporten, hvor luksusbussen venter på at køre os sydpå gennem Estland til Letland.
I dag så vi kun et lille glimt af hvad denne spænende, gamle kulturby har at byde på. Så næste gang jeg kommer, skal der være tid til at gå på opdagelse i de mange smalle gyder og studere de spændende bygninger.