Aktiv ferie i Languedoc-Roussillon

Saint-Guilhem-le-Désert

Jeg finder hurtigt udlejningsbilen og kører ind i det rigt varierede landskab mod bjergene i Hérault. Det er skumringstid, da jeg når frem til Hotel Le Guihaume d’Orange i Saint-Guilhem-le-Désert. Den udendørs restaurant er fuld af glade mennesker, der nyder maden i den lune aften, men det lykkes os alligevel at få et ledigt bord og bestiller lidt ost og et glas rødvin. Her er en vidunderlig afslappet stemning og det føres skønt at sidde her blot nogle få timer efter afrejsen fra København og nyde de lokale delikatesser, lytte til vandet fra Hérault-floden og cikadernes syngen.
Næste dag vågner jeg tidligt og da jeg slår skodderne til side på den franske altan, har jeg udsigt til meget lokkende bjerge. Der er god tid inden morgenmaden, så jeg beslutter mig for at vandre en lille tur i bjergene tidligt denne morgen - inden solen får varmet luften op. Jeg går op gennem byens smalle stræder der fortsat ligger i skygge af bjerget og finder en sti op langs nogle små jordlodder med grøntsager og snart er jeg inde på den rigtige vandrerute. Det tager kun 30 min. så er jeg oppe på bjergryggen i solen og kan se over byen og ned til begge sider ad bjerget. Der nede et sted snor Hérault-floden sig gennem en kløft, men jeg kan ikke se den. Hele området - Hérault - er opkaldt efter denne flod. På bjerget overfor ses ruinerne fra Giganten - Cháteau de Verdu - og et skilt advarer mod at forlade vandreruten pga. nedfaldende sten. I terrænet findes flere markerede vandreruter på op til 10 km. (ca. 3-3½ time), men efter at have indsnuset morgenduftene i højderne og betragtet de stejle klippesider inderst i dalen, går jeg samme vej tilbage og nyder et velfortjent morgenmåltid på hotellet.

Benediktinerkloster

Nu, da byen også er vågnet, vil jeg se nærmere på den og vandrer bagom op mod kirken. Byen, der er på listen over "de smukkeste byer i Frankrig" og på UNESCO’s kulturarvsliste, ligger ned til floden Hérault. Byen snor sig lidt op ad bjerget og ind i den bagvedliggende dal. I byen er det kirken og det gamle benediktinerkloster, der dominerer. Klostret Gellone er fra 900-tallet men blev ødelagt og genopbygget i 1100-tallet og blev et naturligt opholdssted på pilgrimsruten til Santiago de Compostela. Inde i kirken der fremstår meget rå og spartansk - uden de for katolske kirker så typiske guldbelægninger overalt - findes et fint lille kors bag en glasrude i væggen. Korset har et lille "rum", hvori der skulle være en splint af korset, hvorpå Jesus blev korsfæstet. I byen ses flere steder et "barometeret" på døren i form af en udtørret blomst - cardabelle. Blomsten lukker sig, når det bliver regnvejr!
Neden for byen løber floden Hérault og her er der mulighed for aktiviteter på vandet. Flere steder kan jeg leje kanoer. På floden findes bl.a. en 12 km. lang rute, hvor man padler gennem Hérault-kløften - Gorges de l'Hérault.

Drypstenshulen Grotte de la Clamouse

Rundt omkring i områdets kalkklipper har regnvand og floder gennem årtusinder dannet en lang række større og mindre underjordiske grotter. Faktisk har Langedouc-Roussillon mere end 50 tilgængelige grotter - den største koncentration af grotter i hele Frankrig. En af de offentligt tilgængelige grotter er den berømte Grotte de la Clamouse, der ikke ligger langt fra Saint Guilhem le Désert. Jeg bliver guidet rundt på ca. 70 minutter i en gruppe på op til 50 personer. Der vil maksimalt være seks grupper i grotten samtidigt. Men i dag er vi kun få og kan give os god tid til at nyde de forunderlige former og farver, som grottens drypsten frembringer. Grotten blev opdaget i 1935 og åbnet for publikum i 1970’erne. 
Efter at have set en meget lærerig film om drypstenshulernes skabelse, vandrer vi ind i grotten, hvis temperatur ligger på 15°-17° året rundt. De fleste tilgængelige grotter er tilpasset med stier, broer og trapper, så det er let at komme rundt for almindelige mennesker. Naturligvis kan visse besøgende lide af klaustrofobi i de smalle gange, men efter de første meter ved indgangen, bliver der højt til loftet.

En eventyragtig oplevelse

Tæt ved indgangen ligger de underjordiske floders galleri. Ved højvande er disse gallerier oversvømmet og første del af turen kan derfor ikke gennemføres. I så fald benyttes udgangen til at komme ind "bagfra" til de store sale. Vi får oplyst, at vandet nu løber i en underjordisk flod ca. 10 meter under os. Men vi kan hverken høre eller se den. Formationerne omkring os skyldes den kemiske udskillelse af kalksten (korrosion), som får vægge og lofter til at fremstå som "kniplinger i sten". Resultatet er et underjordisk landskab, som, ledsaget med svag musik og dæmpet belysning, er noget ganske eventyragtigt - overnaturligt. I det korroderet galleri ses en tavle, der viser hvor den underjordiske flod fosser ved højvande. Der er fortsat fugtigt på gulvet, så vi passer på ikke at glide, medens vi bevæger os nedad og længere ind i grotten. Ved en stor udhængende klippe stopper vi i en lille sal med typisk korrosionslandskab. Lofter og vægge er som spundne kniplinger af sten og her er et stort antal af sidegallerier (labyrinter), hvor vi ikke har adgang. Disse gallerier skønnes at være ca. 30.000 år gamle - en geologisk set "ung" alder.

De store sale

Oven over den underjordiske flod åbner tre store sale sig. I Sandsalen angiver sanddepoterne det øvre niveau ved højvande/oversvømmelse. Oven over ses hængende drypsten (stalaktitter) og på gulvet og klipperne omkring ses de stående drypsten (stalagmitter). Her er store glidende overgange, draperinger, fistler - alt i mange farver, hvilket skyldes den store koncentration af organisk materiale. Porchesalen er en store hal på ca. 40 x 60 meter. Her præsenteres et lyd- og lys show. Medens musikken - med indlagt orgelbrus - skaber en helt speciel stemning, oplyses de mangfoldige formationer i forskellige farver. Store draperinger, søjler, plader samt udsigt til den underjordiske flods gallerier. Her er formationerne fra 130.000-150.000 år tilbage - og op til i dag. Det drypper fortsat! Spisesalen er også en stor hal på 50x70 meter og her ser vi stalagmitterne, "tallerkenstablerne" hvis form skyldes den store højde på dråbernes fald og den deraf følgende eksplosion mod jorden.

Gallerierne og de hvide aragonitsale

Det er i disse sale, jeg finder de mest dekorerede dele og den afdeling som har givet Clamouse-grotten dens internationale ry: Et sandt skrin af funklende smykker, udstillet i store underjordiske rum. Formationerne er usædvanlige ved på samme tid at være meget farverige og bemærkelsesværdig hvide. Side om side med velkendte grotteformationer vrimler det med tusindvis af sjældne aflejringer: Små spir og totter i krystalliseret aragonit (skumkalk), excentrisk oversvømmende koraler, lange fistler, snoede kærter og mange andre krystalliseringstyper. Den hvide gang er unik på grund af dens skønhed og dens betydning. Vi ser en gammel vigtig aflejring udelukkende bestående af kalkspat; stalaktitter, stalagmitter, søjler, stalagmitagtige planker, triangulære krystaller i et udtørret krater. Alle aflejringerne af kalkspat er dækket med aragonit-krystaller af yderste finhed - enten i form af totter eller spir. Deres alder ligger fra 20.000 år og til dags dato. 
Næste stop er ved nogle sjældne og underfundige trævleformede "sammenvoksninger", som krydses i alle retninger og således udfordrer tyngdeloven. Vi kommer forbi "Kirkegården", en betydningsfuld samling af tynde fistler som bliver op til tre meter lange, blandet med forskellige former. Disse yngre aflejringer hviler på sammenvoksninger af massive aflejringer af kalkspat og aragonite, hvoraf en del er ret så gamle - mere end 500.000 år.
Ved afslutningen af rundvisningen, som har været ca. en km. lang, får vi et tilbageblik på alle de særlige former for aflejringer som vi har set under besøget: Aragonit-krystaller, excentrikere, fistler, snoede kærter, plader og for enden af gangen store røde draperinger, som er mere end 20 meter høje.

Djævelens bro

Pont du Diable (Djævelens Bro) findes flere steder i Frankrig, men her fortæller sagnet om besværlighederne ved at bygge broen over den vilde kløft ved Hérault-floden. Hver nat blev dagens byggeri ødelagt og det var først da man indgik en pagt med djævlen, at broen kunne gøres færdig. Aftalen gik ud på, at djævlen skulle have sjælen fra den første, der passerede broen. Men den tapre helt, soldaten Guilhem (Wilhelm) fandt på råd. Han kastede en kødben over på den anden side af broen og en hund løb som den første over broen efter det. Djævlen blev rasende og forsøgte at ødelægge broen igen ved at kaste en klippeblok på den, men klippen ramte ved siden af og skabte i stedet et stort dybt hul i floden. Så broen står der stadig!

Med katamaran på Salagou-søen

Lac du Salagou var før 1970 en mere eller mindre udtørret mudderdal, hvor igennem der løb en lille flod som ved højvande oversvømmede området. I 1970 opdæmmede man søen og har nu fået er pragtfuldt rekreativt område med et rigt dyreliv. Landskabet omkring søen er naturbeskyttet og friluftsmennesker strømmer til for at nyde naturen, fiske, vandre omkring søen, bade eller sejle windsurf eller katamaran. Vindforholdene på søen er ideelle, idet de jernholdige røde bjerge, der omkranser søen, leder den kolde vind fra nord uden om søen, der normalt er "blid og venlig". Men i dag er vinden frisk og tager godt fat i sejlene, da vi lægger fra strandbredden i katamaranen Ecocat. Det er Marc og Valérie der tager os med og viser os tilrette. De af os der ønsker at hjælpe med betjening af båden, skal blot melde sig til kaptajnen - det er Valérie. Også her er det konen, der har kommandoen! .

Lokale lækkerier

Efter at have krydset søen et par gange lægger vi til ved fredeligt sted, hvor vi kan spise den medbragte picnic under et skyggefuldt træ. Med os har vi bl.a. en lokalguide der er ekspert og ved meget om søens fauna, så medens der dækkes op, har han travlt med at vise os dyr fra området og kommer med både søslanger og krebs og fortæller om dyrelivet i og omkring søen bl.a. de mange fiske som omfatter geder, aborre og karper. Fuglene er skarv, lappedykker, måger og gribbe m.fl.
Picnicen hentes op fra katamaranens rummelige indre og der dækkes op, så vi kan smage lidt af de lokale lækkerier, som Languedoc-Roussillon er så kendt for. Østers serveret med citron samt et glas lokal rosé med lidt grapefrugt, røget andebryst med lokal hvidvin, stegt lam med rødvin samt oste og kager. Et meget fint arrangement - som ikke engang er særligt dyrt.
Båden, der kan medtage op til seks gæster, kan hyres (altid med besætning) for en formiddag, en hel dag eller for et aftenarrangement, hvor picnicen nydes, medens aftensolen glider ned bag de mørkerøde bjerge.

Vandring langs Gardon-kløften

Vi starter vandreturen mod Gardon-kløften i den lille by Sanilhac. På hjørnet ligger et skønt lille bageri - Chaparra Antoine, Betty & Antoine Boulangerie - med de lækreste kager og bagved en lille cafe, hvor der serveres kaffe. Besøg den enten før eller efter vandreturen. Efter at have passeret nogle kornmarker kommer vi ind gennem en lille skovtætning, inden vi får det første udsyn ud over Gardone-kløften. Langt under os skærer floden sig gennem landskabet i snoede bugter. I dag er her fredeligt, men i 2002 viste floden voldsomme kræfter. Smeltevand fra bjergene og megen regn fik vandstanden til at stige mere end 25 meter og fosserne rev alting med sig. Huse og hoteller blev skyllet væk og står nu som tomme ruiner på klippesiden foran os.

Gennem naturskabt tunnel

Vi går ned til floden og nyder den storslåede natur omkring os. Længere henne fører en trappe op til et klippeudhæng, hvor en eremit engang har boet. Nu er her et lille kapel, som dog ikke er vedligeholdt, men i langsomt forfald. Vi fortsætter ad en kunstig sti støbt på siden af klippen for at komme op til en naturlig tunnel der går gennem bjerget. Ved indgangen til tunnelen nyder vi lidt medbragt mad og drikke. Unikt sted at betragte landskabet omkring os. Vi går nu gennem tunnelen og her er helt mørkt. Udgangen på den anden side kan ikke ses, så det er nødvendigt at medbringe lygte eller pandelampe. Tunnelen er ret bred og der er højt til loftet, men stien vi går af er ujævn, så vi støtter hinanden. Det suser i tunnelen, så det er køligt, men efter nogle få minutter kan vi se lyset forude og er i gennem. Så fortsættes op over klipperne, hvor vi et par steder må have hænderne til hjælp. Ruten vi vandrer på fortsætter langs floden helt til den berømte akvædukt Pont du Gard, men vi går tilbage til udgangspunktet.

De berømte vine fra Languedoc-Roussillon

Vi har sat os for at besøge flere af de vinproducenter, hvis produkter eksporteres til Danmark. For at gøre opgaven overkommelig koncentrerer vi os om Costiéres de Nimes i Gard. Vindyrkningen her er af romersk oprindelse og dermed en af de ældste i hele Europa. Det er druer som bl.a. syrah, grenache, roussanne, mourvèdre, der skaber disse vidunderlige vine. Betingelserne for druerne er ideelle med 300 solskinsdage om året, en koncentreret nedbørsmængde, masser af vand i undergrunden ca. 10 meter nede - og vigtigst af alt et sten- og jordmateriale at vokse i, der kan absorbere solens varme og holde på den natten igennem, så planterne aldrig "fryser". Enkelte steder ses fortsat roser ved vinrækkerne. Det er fra gammel tid, hvor man på roserne kunne konstatere angreb af meldug, før vinen blev angrebet. Ofte var det alligevel for sent at gribe ind, så nu har man andre midler til bekæmpelse af eventuel meldug.

Startede som pensionister

Det svenske ægtepar Anna-Lana og Yvon Gentes startede på Domaine de Calet i 1999 og troede de skulle have sig en fredelig pensionisttilværelse. Men de tog fejl, da de faldt for områdets smukke beliggenhed med udsigt ned over vinmarkerne til en større sø. Parret brugte to år til at bygge om og producerer nu mere end 200.000 flasker, hvoraf 10% eksporteres til Danmark. Her på stedet er det muligt at bo, idet der er indrettet tre lejligheder med selvhushold. Ved større arrangementer kan der arrangeres frokost eller aftenspisning, alt medens man kan høre historien om hvorledes protestanterne gemte sig i de dybe vintanke og overlevede Ludvig d. XIV’s (Solkongens) jagt på ikke-katolikker.
På stedet er indrettet et galleri i en af de store haller, hvor såvel malere som skulptører kan udstille deres kunst. Der udlejes cykler så det er muligt at komme tæt på naturen i området.

Camargue

Vi slutter denne rundrejse i Languedoc-Roussillon helt ude ved Middelhavet i Camargue-regionen, hvor vi bor på Hotel L’Oustau Camarguen. Først og fremmest er det den maritime stemning, man får øje på. Skibe og både findes overalt ved de mange havneindløb/laguner.

Men andre indsøer er berømte for sine flamingoer, der holder til her året rundt. Da vi kører gennem landskabet ser vi kvægfarme, hvor de berømte camargue-tyre opdrættes, for senere at ende sine dage i arenaen i Nimes. Et andet kendt dyr er de hvide heste, som bl.a. benyttes i selv samme forestilling - den klassiske tyrefægtning.
Mere fredeligt er der på stranden, som er flere kilometer lang eller i en af byerne, hvor blot den hvide, moderne pyramideby - La Molle - skal nævnes.