Aktiv ferie i Loir-dalen

Luché-Pringe - en charmerende lille by

Hun har ventet os, og vi kan med det samme mærke en helt enestående varme fra Nathalies side, medens hun viser os tilrette. Campingpladsen La Chabotiere ligger kun 100 meter fra centrum i den lille by Luché-Pringe, men vi føler os alligevel langt ude på landet. Neden for campingpladsen løber floden Le Loir, den længste flod i Frankrig. Ikke at forveksle med Frankrigs største flod La Loire, som indeholder meget mere vand. Franskmændene taler om søster La Loire og hendes lange lillebror Le Loir.
Nathalie giver os frit valg på de ledige standpladser, der er således indrettet, at det kun er de 17 nærmest receptionen, hvor vi kan få bilen med hen til teltet. Alle de øvrige godt 50 standpladser er bilfrie, hvilket giver ro samt en betydelig sikkerhed for de omkringløbende børn. Ophold på campingpladsen giver samtidig fri adgang til det lokale badeland og her er mulighed for at leje båd, vandcykel, kano, kajak eller cykel, ligesom der er adgang til tennis og minigolf.
Hen under aftenen indbyder Nathalie sine nyankomne gæster på en velkomstdrik, hvor personalet præsenteres og ugens aktivitetsprogram gennemgås. En rigtig god måde at indlede opholdet på og lære hinanden lidt nærmere at kende. Pladsen er virkelig rolig. Det eneste vi hører er glade mennesker i svømmepølen, der grænser lige op til campingpladsen. På denne lille perle er der kun kort afstand til de sanitære forhold, som ikke fås meget bedre.

Vi har fundet os tilrette og spadserer langs floden op til den lille by, hvor kirken Saint Martin er den dominerende bygning. På det lille torv finder vi både grønthandler og bager.
Der er mærkede vandreture langs Loirfloden og da vi ser en kano glide forbi i det rolige vand, kan vi kun glæde os til i morgen, hvor vi skal på kanotur.

Kanotur på Le Loir

800 meter fra campingpladsen - ved Mervé dæmningen - møder vi lokalguiden som tager os med på kanotur. På Loir-floden findes flere små dæmninger, hvor vanden fosser ned i lavere niveau, hvilket er med til at tæmme strømmen i floden. Vi glider langsomt ud forbi denne dæmning og kommer tæt forbi den gamle vandmølle Moulin de Mervé. Floden er meget nem at padle i og her hersker en vidunderlig fred, medens vi glider stille gennem vandet. Det har ikke regnet i to måneder, så vandstanden er lav og flodbrinken høj og stejl. Foran os springer i ny og næ en fisk efter en flue og langs bredden møder vi fiskere, der sidder i deres fladbundede joller og meder. Med i kanoen har vi pakket mad til en picnic og finder et sted, hvor brinken ikke er for høj og hvor vi kan kravle tørskoet i land. Efter picnicen fortsættes gennem landskabet. Nu er fiskere normalt et lydløst folkefærd og det er ingen undtagelse, da jeg i sidste øjeblik bliver opmærksom på en line, som en "usynlig" lystfisker har kastet ud, lige hvor vi kommer drivende. Jeg får dog kanoen styret elegant uden om linen og et venlig vink mellem ham og mig fortæller, at alt er ok. Lidt før Le Fléche støder vi på endnu en lille dæmning, som vi skal ned over. Vi manøvrerer forsigtigt hen til strømmen og lader os glide ned - uden at kæntre!

La Flèche - engang en by på egetræsstolper

I byen ses flere gamle bygninger, der oprindeligt er bygget på gamle egetræsstolper, der er banket op til 10 meter ned i dyndet, for at undgå at vand fra floden sivede op i bygningerne. Mange af bygningerne er gået tabt under to brande, der har raseret byen, og nu er det lykkedes at renovere nogle af de ældste. Men byen er også præget af helt moderne arkitektur, der er "flettet" ind mellem de gamle bygninger. Et af de bygningskomplekser, der fortsat står intakt, er det tidligere kongelige militærakademi Prytanée, der blev grundlagt i 1603 af Henri IV. Indgangspartiet er enestående og den bagved liggende park et eksempel på klassisk havearkitektur.       

Flyvetur over La Flèche

Lidt uden for byen ligger den lokale Aero-Club Paul Métairie, hvor det er muligt at komme på en 15 minutters rundtur for at få set Le Flèche lidt fra oven. Det er første gang at vi skal prøve et så lille fly og det er med spænding i maven, vi kravler op i det. Vi kan lige akkurat sidde fire personer, og jeg får snoet mig ned i forreste sæde med en styrepind mellem benene. Jeg overlader dog trygt al navigation til den erfarne pilot! Nogle få meter hen over den tørre græsplæne, der udgør start- og landingsbane, og vi er i luften. Det kratter noget i høretelefonerne og jeg forstår ikke meget af kommunikationen mellem pilot og kontroltårn, men fornemmer, at der er helt tjek på det, læner mig tilbage og nyder udsigten. Så drejer vi rundt over byen et par gange og kan genkende nogle af de steder, vi lige har besøgt. 15 minutter går ekstrem hurtigt og piloten lægger an til landingen, hvilket foregår helt udramatisk og ganske roligt.

Aftencykling til Le Lude

Vi er tilbage på campingpladsen La Chabotiere i Luché-Pringé og i stedet for selv at tilberede aftensmaden, tager vi cyklerne til den nærliggende lidt større by Le Lude. Mellem byerne er etableret cykelsti på en nedlagt jernbanestrækning, så vi møder ingen biler og ruten er godt mærket. Efter ca. 10 km. kommer vi ind i Le Lude og finder Hotel-Restautrant L’Auberge Alsacienne. I den lille, hyggelige restaurant, der kun serverer specialiteter fra Alsace, går ejeren rundt mellem bordene og sludrer med gæsterne og skaber derved en god og vedkommende kontakt, alt medens kokken forbereder menuen. Ejeren fortæller, at bygningen havde stået tom i 10 år og var ret så forfaldent, da han købte den og ombyggede det hele, så det stod klart i foråret 2006. Ud over restauranten findes her syv hotelværelser. Hele indretningen i restauranten afspejler Alsace - selv porcelænet har tegninger med Hansi-motiver. 
Oven på en let middag er det vidunderligt at cykle tilbage mellem solsikke- og majsmarkerne til Luché Pringé igen i den lidt køligere aftenluft.

Cykeltur i Loirdalen

Vi har mod på at prøve nogle af de andre cykelruter i området og cykler igen ud i det let bakkede landskab. Flere steder kommer vi tæt på Loirfloden. I Le Lude cykler vi ind til renæssanceslottet Château du Lude, der ligger på bredden til Le Loir. Slottet, hvis ældste dele stammer fra det 13. århundrede, bebos fortsat af familien, der har åbnet deres hjem for offentligheden. Det er der heldigvis flere og flere slotsejere der gør. Indvendigt ses hvorledes de forskellige værelser og sale er indrettet og møbleret med bl.a. enestående gobeliner, der pryder væggene. Mange adelige har overnattet her, blandt andre Henri IV og Louis XIII. Fra slottet er der en flot udsigt ud over den bagved liggende slotspark og efter besøget slår vi et smut ned i den berømte rosenhave.

La Renaissance - en gourmetrestaurant

I Le Lude findes flere gourmetrestauranter og en af disse er La Renaissance. Her fås lokale retter fra Loir-dalen: Krebs fra floden. Salat med sorteret svinekød. Fisk fra floden i en sur-sød sovs. Lam med bacon i sur-sød æblesovs. Og naturligvis et udvalg af lækre oste. Det kan vist ikke fås bedre.

Ingen bider på krogen

Med fyldte maver er det svært igen at komme på cyklerne og da vi atter er tilbage på campingpladsen sidst på eftermiddagen, kan vi slappe af med lidt fiskeri fra bredden af Loir-floden. Vi får dog ikke rigtigt noget ud af det, da det fortsat er for lyst og for varmt - tror jeg. Her er dog flere andre lystfiskere, som forsøger sig, men det er kun småtterier der svømmer rundt i spandene. Mon ikke "sardinerne" sættes ud igen?

Endnu en gourmetmiddag

At rejse i Frankrig er også en rejse i det franske køkken, så vi er hen under aftenen kørt til La Fléche for at nyde middagen i restaurant La Fesse d’Ange. Et underligt navn på en restaurant "Englerumpe". Men rundt på bordene og på hylder står figurer af en sort, nøgen engel og selv om jeg forsøger at få en forklaring af den unge - lidt engelsktalende - tjener, forstår jeg ikke sammenhængene! Men det gør ingen forskel - maden er fremragende.

Skovtur i Foret de Bercé

Vi er kørt til skoven Bercé, der betragtes som en af de franske "skovjuveler". På 6.500 ha. findes store arealer med egetræ, nogle mere end 350 år gamle. Ved kilden parkeres bilen og vi vandrer ad en af de mange mærkede ruter en tur rundt i skoven. Det er et populært udflugtsmål, for her sidder folk med deres medbragte picnic under de skyggefulde træer. Udover vandreruter findes cykelruter, specielle mountainbike-ruter og ridestier. I alt er her mere end 280 km. mærkede ruter! Da der i visse perioder af året drives jagt i skoven, sikrer vi os, at der i dag ikke sker noget uventet. Vi går rask til og kommer efter en stund ud i skovbrynet, hvor markerne åbner sig for os. Her går køerne dovent og æder i græsset. Vi følger det bakkede terræn og bliver pludselig i tvivl om, hvor vi egentligt er kommet hen. Mærkningen er forsvundet! Er vi virkeligt faret vildt? Jeg må have kompasset frem og efter lidt søgen på vandrekortet, finder vi en lille grusvej, som fører frem til en større bilvej. Så ved vi igen, hvor vi er og kan gå videre frem til parkeringspladsen.

Château de Poncé

Denne rundrejse går videre til Château de Poncé i Poncé sur Le Loir. Slottet er fra det 16.århundrede og har indvendigt en vidunderlig trappe, hvis loft er et mesterværk i stuk. Et stort tårn ved siden af slottet vækker vores nysgerrighed. Det viser sig at være et duetårn med plads til mere end 1.000 duer. Indvendigt findes en masse fordybninger i ydermuren, hvor hver enkelt due kunne sidde/ruge. Midt i tårnet findes en akse med en tværbjælke, der holder en stige, så man tidligere kunne komme op og tage duerne. Dengang var duer en populær spise, men sikke et job det må have været, at skulle hente duer til middagen her! Parken omkring slottet er i italiensk renæssancestil med labyrinter og overdækkede gange. I tilknytning til slottet findes et museum med alverdens gammelt værktøj, køkkengrej etc.

Aktivitetscentret De tre søer i Trehet

Larmen fra jetbådene er ikke til at tage fejl af. Børn, unge og ældre tumler i deres våddragter omkring vandet, som om det var deres rette element. Her er rigtigt gode muligheder for at få afreageret mht. fart og spænding. Men den store sø er inddelt, således at de, der skal til at lære denne vandsport at kende, kan øve sig ét sted, medens de øvede med særdeles megen fart har baner for selv et andet sted. Faktisk er det muligt at have op til 30 jetbåde i vandet ad gangen! Også vandski efter jetbåd er populært.

Quadbiking - og ud på landet

Det er dog ikke det våde element vi skal prøve i dag, men derimod med på en guidet tur med terrængående offroader. Et fartøj på fire stærke hjul, der allermest minder om en snescooter - blot på hjul. Styreteknikken er den samme! Vi får hjelme på og så er det bare derudaf. På små markveje ledes vi udover landbrugsarealer, gennem skov og over højdedrag. 
En god time tager turen og flere steder får vi en fin udsigt udover landskabet. Vi kommer også gennem små byer med gamle huse og bl.a. forbi stedet, hvor den store franske poet Pierre de Ronsard blev født Manoir de la Possonnière. Så drejer vi ud på offentlig vej og jeg opdager, at der er nummerplader på fartøjerne. Det er også kun for folk med kørekort der selv styrer disse køretøjer, får jeg oplyst, men for unge mellem 14 og 16 år, har man mindre maskiner. Er man under 14 år, må man sidde bag far eller mor.

Vinsmagning hos Domaine Gigou

Man tager naturligvis ikke til Frankrig uden også at smage på de franske vine. Vi har undervejs på denne tur rundt i Loir-dalen set en masse huler i limstensbjergene. Nogle er så store, at folk bor i dem, da der i hulerne altid er en behagelig temperatur. Men også til opbevaring af vin er hulerne ideelle. 
I Le Chartre sur Le Loir besøger vi vinhuset Domaine Gigou. Det er først og fremmest hvide vine, der produceres i Loir-dalen, men også både rosé og rødvin, blot i mindre mængder. Medens vi vises rundt i de lange, mørke huler, hører vi om vanskelighederne ved at sælge økologisk AOC vin. I hele regionen findes et utal af "hobby-vinavlere", der har ret til at sælge deres produkter (som ikke er AOC-klassificeret) og da mange franskmænd - ligesom mange af os danskere - ønsker kvantitet frem for kvalitet - har de fineste og dermed dyreste vine det svært på markedet. Vi smager på forskellige AOC-vine og et par flasker kommer med hjem.

I en fortravlet restaurant

Vi slutter vort besøg i Loirdalen med at spise aftensmad på endnu en gourmetrestaurant - Hotel de France i La Chartre Sur le Loir. Restauranten er endog meget godt besøgt og vi får igen serveret et udsøgt måltid. Men den intime stemning, hvor vi får en sludder med værten/værtinden, som vi har gjort flere andre steder, findes ikke her. Dertil er det for stort og alle har travlt.