800 Skiferie I Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 4030

Gå på opdagelse blandt nogle af de bedste franske skisportssteder

Les Arcs Bourg saint Maurice

Skisportsstedet Les Arcs Bourg Saint Maurice er først og fremmest et sted, hvor man får frisk luft og genfinder alle sine kræfter. Turisterne finder åbne landskaber ud til dalen, 360 grader panorama fra bunden af skisportsstedet og helt op til toppen. Et kæmpe skiområde med Paradiski og dets 425 km pister og effektive lifter. Glæden ved skiløb er ægte og garanteret. 
Skisportsstedet garanterer skiløb fra hoveddøren, livsglæde og afslapning til alle besøgende. Ingen biler, men både pister, sne og skove, samt forretninger og et væld af aktiviteter som skijoering, ture på snesko, ture med hundeslæde eller hvorfor ikke bare nyde solen fra udendørscafeer på skisportsstedet?

Les Gets

Mellem Lac Léman og Mont-Blanc, i hjertet af området Portes du Soleil, ligger Les Gets (1.172 m – 2.002 m) som et lille hjørne af Paradis, alle ønsker at bevare som sin hemmelighed.
Respekt for traditioner, varm velkomst og højt serviceniveau er Les Gets vigtigste mål. En typisk savoy-landsby der har forstået at bevare sin sjæl, arkitektur med chalet'er af sten og træ og en egn der emmer af historie og kultur. 
Kvalitetsfuldt og varieret skiområde, hvor enhver skiløber, lille som stor, finder sin lykke. Les Gets er et familievenligt landsby-skisportssted, og med i "Famille Plus Montagne" og garanterer derfor en upåklagelig kvalitet, når talen falder på børn samt deres sikkerhed.
Her bor man lige ud til pisterne og løber ud i granskove. Kom og oplev skiløbets glæder, fantastiske panoramaer i hjertet af Portes du Soleil.

Les Menuires

Les Menuires er en del af de prestigiøse Tre Dale, verdens største sammenhængende skiområde: 600 km pister og 200 lifter. Uforglemmelige nedkørsler på pister i alle niveauer, og takket være et komfortabelt og ultra-moderne liftsystem, kommer man hurtig op igen. Les Menuires tilbyder skiløb på højt niveau og under fuld sikkerhed. Paradis for eksperter med en god infrastruktur.
Men Les Menuires er også et familieskisportssted, hvor der tilbydes en række aktiviteter for de allermindste. Skisportsstedet har fået etiketten "Famille Plus". 
Med sportscentret kan de besøgende også nyde godt af flere wellness-aktiviteter, svømmebassin, squash, styrketræning, men selvfølgelig også få fuldt udbytte af udelivet med aktiviteter som tur på snesko eller scooter, kælk eller vintervandring. Les Menuires er et imødekommende og venligt skisportssted med pisterne lige uden for døren.

Meribel

Meribel er et skisportssted med raffineret charme og med sans for kunsten at leve. Destinationen har forstået at bevare den arkitektoniske stil fra landsbyerne i dalen med chalet'er i sten og træ, tag med dobbelt hældning osv. Stedet ligger i hjertet af De Tre Dale, et af Verdens største skiområder, og skisportsstedet alene har over 150 km vedligeholdte pister med et netværk af lifter. Beliggenheden nord-syd i dalen gør det muligt at stå på ski i solskin hele dagen, og der er masser af off-piste muligheder.
Et bredt udbud af såvel sportslige som kulturelle afterskimuligheder: Svømmebassin, skøjtebane, klatremur, bowling, snesko, gågadeområde, natklubber, biografer osv.
Meribel har tre børnehaver, hvor børn fra tre-års alderen kan få fuldt udbytte af glæden ved sneen. Og så giver Meribel en varm velkomst i harmoniske omgivelser med mange hoteller, hvor luksus, kvalitet, komfort og selskabelighed forenes på fornemste vis.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser