Perfekt campingferie i Paris - her kan du bo
Campingferie i storbyer som Paris er noget helt særligt, fordi du kan kombinere storbyens høje puls med ro og fred tæt på naturen.
Frankrig - Paris
Frankrigs imponerende hovedstad Paris er opdelt i 20 arrondissementer (områder). Byernes by, boulevardernes by, lysets by - ja bestem selv. Paris er en by, som du aldrig bliver færdig med. Over 30 mio. turister besøger Paris hvert år.
Befolkningstal: Ca. 2.2 mio.
Areal: 104 km²
Afstand fra Danmark: 2 timer i fly og 1050 km (fra Padborg)
Mest besøgte attraktion: Notre Dame, Latinerkvarteret, Eiffeltårnet, Louvre, Triumfbuen, Champs-Elysees, Sacré Coeur, Montmartre, Disneyland, Versailles
Antal gader: 6100 stk.
Antal broer: 37 stk. Den ældste er Pont Neuf
Antal parker: 421 stk.
Korteste gade: Rue des Degrés på 5,75 meter (2. arrondissement)
Smalleste gade: Rue du Chat-qui-Pêche på 1,8 m (5. arrondissement)
Planlæg din ferie i Disneyland Paris
Fire campingpladser tæt på Paris:
1. Camping de Paris
2. Camping Sandaya - International Maisons-Lafitte
3. Camping Paris Beau Village
4. Camping Paris Est - Homair Vacances
Fire campingpladser i Paris
Og der er flere alt efter, hvor stor en cirkel du tegner rundt om Paris.
Fælles for disse fire campingpladser er, at du let kommer til centrum af Paris og husk når vi skriver centrum, så er Paris en kæmpe stor by. Når vi skriver centrum mener vi området ved Notre Dame (Île de la Cité) og Rådhuset (Hotel de Ville i 4. arrondissement - bydel). Billedet øverst er fra 2003, hvor vi kørte alle etaper af Tour de France med campingvogn og i den forbindelse skulle vi naturligvis også ind på Champs-Élysées. Det kan dog ikke anbefales at køre ind i Paris med bil eller autocamper. Find campingpladsen, slå lejr og brug det offentlige. Det fungerer fantastisk og er billigt.
1. Camping de Paris
Camping de Paris, der har åbent hele året, ligger vest for Paris lige ned til Seinen og tæt på Boulogne skoven. Campingpladsen ligger ca. midt mellem centrum og slottet Versailles.
2. Camping Sandaya - International Maisons-Lafitte
Camping Sandaya - International Maisons-Lafitte, der har åbent fra april til november, ligger 35 km fra centrum og lige ned til en sideflod til Seinen. Skønt område væk fra byen pulserende larm.
3. Camping Paris Beau Village
Camping Paris Beau Village, der åbent hele året, ligger 30 km syd for centrum og er perfekt, hvis du skal videre sydpå efter dit ophold i Paris.
4. Camping Paris Est - Homair Vacances
Camping Paris Est - Homair Vacances, der åbent hele året, ligger bare 15 km fra centrum og 30 km fra Disneyland Paris, hvis du har planer om at besøge begge steder på dit ophold i Paris. Der ligger flere forskellige campingpladser tættere på Disneyland Paris, hvis du kun vil opleve den del.
Anne-Vibeke Rejser elsker Paris
Vi elsker Paris og har været der, så mange gange, at vi er stoppet med at tælle. Find vores Tv-programmer og rejsetips til Paris her.
Se det fulde Tv-program (classic): Anne-Vibeke Rejser – Paris (2014)
De ældste bydele i Paris - med guide eller på egen hånd
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser