500 Skyttegrav Ved Le Linge Alsace Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 9408

Skyttegravene ved Le Linge i Alsace

Google Map...
Frankrig

Hovedstaden i Frankrig er Paris 

Befolkningstal: Ca. 67 mio.

Areal: 643.801 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 1.229 km til Paris, ca. 1.472 km til Marseille

Mest besøgte attraktion: Paris og andre storbyer, små landsbyer på landet, bjerge at vandre og cykle i, maden og vinen - og ikke mindst historiske slotte og mange fine strande. Og så har Frankrig rigtigt gode skiområder i De Franske Alper.

Mere information:

Rejsebureau: Vitus Rejser

Turistinformation: Frankrig

Mindesmærke for 1.verdenskrig

Romerne var her før vores tidsregning. 30-årskrigen, der varede fra 1618 til 1648, samt den fransk-tyske krig fra 1870 til 1871, endte med tyske sejre. Så kom Den Store Krig som 1. verdenskrig også kaldes. og den varede fra 1914 til 1918, hvor millioner af mennesker hutlede sig igennem skyttegravene i mudder til knæene. Først efter 2. verdenskrig fra 1939 til 1945 blev Alsaces omtumlede tilværelse gennem århundreder stoppet ved opbygningen af det nye Europa.

502 Hvide Kors Ved Gravfund Le Lingele Linge Alsace Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 9411
Hvide kors ved gravfund efter 1. verdenskrig ved Le Linge

Museum Le Linge 1915

At skyttegravskrigen under Den Store Krig var et helvede for begge parter ses på museet Le Linge 1915. Her udstilles forskellige våben, granater samt andre effekter fra den tid og i glasmontre er opstillet figurer i mandsstørrelse der viser både franske og tyske soldaters dagligdag i skyttegravene. Størst indtryk gør dog en model i miniformat, der viser skyttegravene ved Le Linge. Et område uden bevoksning - alt er brændt ned - og med pigtrådshegn der omgiver skyttegravene med fugtigt jord - mudder brunt som ler.
I museets biograf vises en video med krigens rædsler både levende billeder samt mange fotos der glider over hinanden og giver et glimrende og stærkt indtryk af soldaternes skæbne. Skrivebordsgeneralerne kommanderede deres tropper frem og op af skyttegravene kun for at blive ramt i en regn af dræbende kugler og granater.

Det er muligt ved selvsyn at skabe sig et indtryk af krigslivet ved at spadsere rundt mellem de originale skyttegrave.

Humor i al elendigheden

Hver dag fortæller rejselederen et par gode anekdoter og på busturen gennem Munsterdalen mod Col de la Schlucht får vi en af de mere sarkastiske. Som bekendt blev man skudt i hovedet, hvis man så op over skyttegravens kant. Og da der i en lang periode havde været total stilstand, fandt franskmændene på at kalde på Fritz på den tyske side. Straks stak Fritz hovedet op - og plang - han var skudt i hovedet. Lidt senere råbte franskmændene igen: Fritz! Og atter stak en Fritz hovedet op og - plang! Nu havde tyskerne lugtet lunten og kaldte tilbage: Pierre! Men der skete intet. Pierre! Gentog det sig. I stedet lød det fra den franske side: Hvem kalder? Og svaret kom prompte: - Det er mig, sagde Fritz og rejste sig op. Plang!

521 Skyttegravene Hang Sammen Med Flere Ruter Le Linge Alsace Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 9403
Skyttegravene hang sammen med flere gange

Col de la Schlucht

Landskabet i Vogeserne viser sig fra sin smukkeste side med grønne skråninger, hvor køer tygger drøv mellem solgule smørblomster og knaldrøde valmuer. Vi følger "Den grønne rute" som snor sig ad serpentineveje i Munsterdalen gennem Parc Naturel Regional Ballons. Ved skisportsstedet Col de la Schlucht, 1.139 moh. gør vi et kort ophold hvorefter der fortsættes ad "Topruten" gennem tæt skov mod skisportsstedet Lac Blanc, 1.145 moh. Her gøres holdt ved en af søerne i området - Lac Blanc - der nu er mere grøn end hvid. 
Dagens udflugt fortsætter over Orbay og Kayserberg tilbage til hotellet i Riquewihr.

Se Tv-program i fuld længde (classic): Anne-Vibeke Rejser – Efterårscamping i Alsace (2012)

De næste dags udflugt går til et par byer på Vinruten i Alsace.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser