Pella - hovedstad i Det Makedonske Rige samt kongegravene i Vergina

Et familiedrama

Filip den 2. nåede at have syv hustruer, hvilket ikke var unormalt for konger i oldtiden. Med sin fjerde hustru Olympias fik de bl.a. drengen Alexander, der viste sig ualmindelig kvik og blev undervist af filosoffen og videnskabsmanden Aristoteles (384-322 f.Kr.). Filip den 2. fik erobret de græske byer og besejrede perserne i Grækenland. Han banede således vejen for sin søn Alexander som skabte en af verdens største stormagter, og senere blev kaldt den Store. Filip den 2.’s syvende hustru Evrydike var en makedonsk prinsesse og da deres fælles datter skulle giftes, blev Filip den 2. myrdet under brylluppet af en livvagt. Mordet skete i amfiteatret i Vergina. Der er forskellige teorier om årsagen til drabet og nogle mener, at det var den jaloux dronning Olympias som stod bag for at sikre sin søn Alexander som den kommende makedonske konge og at det ikke blev en søn af en dronning af makedonsk afstamning.

I Det Makedonske Verdensriget indgik Egypten, hvor Alexander blev konge og grundlagde byen Alexandria. Han erobrede også Mellemøsten med hele Perserriget, hvor han også lod sig krone i den hellige by Persepolis. Riget strakte sig helt til Indien, og så ville Alexander den Stores soldater ikke længere - men hjem. På sin vej tilbage mod Grækenland døde Alexander den Store i Babylon knapt 33 år gammel, angiveligt af en betændelse i bugspytkirtlen forårsaget af for meget druk. Hans ligdele blev senere ført til Alexandria, hvor de blev begravet. Kort tid efter blev Det Makedonske Rige opløst og delt i flere mindre riger.

Pella - med et enestående arkæologisk museum

I en moderne bygning ses arkæologiske skatte fra udgravningerne fra Pella, der blev Makedoniens anden hovedstad i slutningen af det 4. århundrede f.Kr. Det første man møder er naturligvis buster og billeder af de vigtigste personer; Filip den 2. og Alexander den Store samt hans lærer Aristoteles. En stor kopi af mosaikken ”Slaget ved Issos” 333 f.Kr. med Alexander den Store i kamp mod perserne, blev fundet ved Pompeji og befinder sig på museet i Napoli. På en væg ses det vældige Makedonske Riges udstrækning samt de ruter som Alexander og hans hære fulgte. Noget af det fineste på museet synes at være de flotte mosaikgulve med forskellige motiver, hvor nogle er flyttet fra deres oprindelige placering i Pella, mens andre er kopier. 

Derudover har museet mange andre effekter som marmorstatuer, vaser, masker, guldkroner samt smykker etc. Besøget afsluttes med et kig ned på det helt store og meget imponerende mosaikgulv.

Pella - engang hovedstad i det Makedonske Rige

Pella dækker et stort område med vinkelrette gader i helt nøjagtige mål og med et væld af ruiner fra oldtidens bygninger. Byen var veludbygget med rendende vand og kloaksystemer, ligesom den var forbundet med havet via en 22 km. lang kanal. Efter at romerne i år 168 f.Kr. havde plyndret Pella blev den aldrig genopbygget, da romerne valgte Thessaloniki som den nye hovedstad i Makedonien. På en vandretur gennem dette spændende arkæologiske område, besøges et par af Pellas monumentale paladser. Byens næststørste hus på 2350 m2 er Helens Hus fra omkring 325-300 f.Kr, hvor nogle af de originale mosaikker endnu er bevaret. Fra samme periode er det største hus - Dionysos Hus - på 3160 m2, som både har en gård med søjler samt vidunderlige mosaikgulve i mange forskellige mønstre i husets forskellige rum og gårde.

Vergina - et museum med de kongelige grave

Vergina var i oldtiden kendt som Aigia og fungerede som Det Makedonske Riges første hovedstad før Pella og blev senere benyttet som plads for kongegrave. Under en mægtig jordhøj - 12 meter høj og 110 meter i diameter - fandt arkæologer i 1977 disse kongegrave fyldt med værdifulde gravskatte. Man fandt fire grave og blandt dem kunne man identificerede en som kong Filip den 2.’s. Graven består af to gravkamre med hvælvinger samt en fornem tempellignende facade. Efter begravelsen af kongen blev det hele dækket af en stor jordhøj. Gravene står på deres oprindelige plads, da man fandt dem og man har efterfølgende ”lagt tag” over hele gravkomplekset og bibeholdt jordhøjen og indrettet museet under jorden med de uerstattelige skatte.

En gang fører ind i jordhøjen og når ens øjne har vænnet sig til mørket, forbavses man over museets rigdom. Udover forskellige gravsten og skulpturer samt buster af kongerne indeholder fundene fra Filip den 2.’s grav et otte kilo tungt skrin af rent guld med den makedonske stjerne på låget. Guldskrinet indeholdt kongens knogler. Et andet guldskrin fra det indre gravkammer indeholdt knogler fra en ung kvinde og det antages at der var ligdele fra Filip den 2.’s datter Kleopatra. Her er også flere fint forarbejdet kranse af egeblade ligeledes af guld. Derudover ses krigsudstyr såsom skjold, hjelm og benskinner. En model viser hvorledes de to gravkamre var indrettet og ved besøget foran graven ses selve facaden.  Blandt museets fire grave er en prinsegrav som skulle være Alexander den Stores søn Alexander den 4. Uanset hvor kongerne døde var det kutyme at de skulle begraves i Vergina - for ikke at fornærme de græske guder.

Blandt gravskattene er fundet et blot 10 cm. stort fragment af den skæggede Dionysos der i den ene hånd holder en fakkel og med den anden holder om en kvindes skulder, mens skovguden Pan følger med spillende på sin fløjte. Et fantastisk detaljeret arbejde fra 300 år f.Kr. og det må siges, at gravskattene er skabt af sublime kunstnere.

Efter besøget fortsætter denne eventyrlige rundrejse i Grækenland til Meteora og bjergbyen Metsovo.