Nuuk - Grønlands hovedstad

Nuuk - en lille storby

Nuuk med ca. 16.000 indbyggere er centrum for Grønlands økonomiske, kulturelle og politiske liv - og det er det, vi skal opleve lidt af i dag. Der er, som i de fleste byer og bygder vi har besøgt på denne rejse ned langs Grønlands vestkyst, travlhed på kajen, da skibet ligger til, og da vi er samlet, bringer taxaer os gennem denne moderne by frem til Hotel Hans Egede midt i centrum. Værelserne står parate til os og efter at have smidt bagagen, tager turlederen os med på byvandring.

Hotel Hans Egede 

Byens vistnok bedste hotel har gode rummelige værelser og en stor kapacitet. I hotellets hall finder vi flere sofagrupper, hvor vi kan fordrive ventetid med gratis kaffe eller vand og i receptionen er betjeningen ualmindelig sød og venlig. På 5. etage finder vi et af byens bedste spisesteder - Sarfalik - (tidligere Gertrud Rask Spisehus) der er en gourmetrestaurant, som holder af at eksperimentere med arktiske råvarer.

Omkring Kolonihavnen

Lige over for hotellet er der, som andre steder i byen, stor byggeaktivitet og vi finder gågaden med bl.a. fine tøjbutikker, boghandel samt spisesteder og følger dette et stykke ned mod den gamle kolonihavn. Her var det, at præsten Hans Egede (1686-1758) flyttede til og bosatte sig i et gult hus i 1728, efter at han i nogle år havde boet på Håbets Ø i udmundingen af Godthåbsfjorden. Årsagen til at Hans Egede rejste til Grønland i 1721 var, at han havde hørt om de "vilde" på Grønlands vestkyst samt forlydender om, at østkysten fortsat var beboet af nordboerne. Hans Egedes mål var i første række at komme nordboerne til undsætning, hvilket som bekendt ikke lykkedes - al den stund, at der ikke var flere nordboere tilbage i Grønland. Hans Egedes hustru Gjertrud Rasch (1673-1735) født i Norge begav sig med sin mand på en efter datidens forhold farefuld rejse til Grønland. Hun døde under en koppeepidemi blot tre dage før juleaften. Dødsårsagen var imidlertid ikke kopper, men henføres til hendes overordentligt store arbejdsindsats og pasning af byens kopperamte inuit-befolkning. Hun beskrives af sin samtid som opofrende, hengiven, tålmodig, from og ikke mindst en god moder. I 1736 rejste Hans Egede fra Grønland og medtog sin hustrus kiste, som stedtes til hvile i Nicolaj Kirke i København.

På en bakke over kolonihavnen står statuen af Hans Egede, som spejder i retningen af Håbets Ø og ved siden af bakken ligger Vor Frelser Kirke med et tårnur hentet fra Østerport Station i København i 1928. Kolonihavnen ligger i Nuuk Fjorden (Godthåbsfjorden), der er ca. 150 km. lang. I bunden af fjorden findes to aktive gletsjere, som kælver, hvilket forklarer hvorfor der driver store isbjerge rundt her. Hele fjordsystemet er på ca. 7.500 kvadratkilometer og har noget af Grønlands mest varierede og smukke natur. Her er rige muligheder for aktiviteter som vandreture, kajakture, fisketure samt langrend og alpint skiløb på Malenefjeldet nær lufthavnen.

Et lille grantræ

På vejen mod havnen støder vi på en ældre kone, der har travlt i sin have. Hun står bøjet i et hav af gule blomster som pryder haven og er ved at fjerne ukrudt, og det kan vi ikke lade være med at beundre.
"Det er en mægtig flot have du har" indleder vi samtalen hen over det hvidmalede stakit.
"Jo da, jeg holder af at få ting til at gro. Det bedste jeg har, er vist nok mit lille grantræ. Det er tre år gammelt. Men hvor er det nu?" siger konen og leder under nogle grønne vækster. "Det er godt, at det ikke er gået ud, for jeg har glemt at dække det til i vinters. Der har dog ikke været så meget sne de seneste år, men træet klarer sig alligevel godt. Her står det."
Hun viser os det lille grantræ, som er ca. 20 cm. højt og det er tydeligt, at hun værner om det. Det er vel også usædvanligt at få et grantræ til at gro på denne breddegrad?

Grønlands Nationalmuseum

Lidt bag kolonihavnen finder vi Grønlands Nationale Museum og Arkiv, der indeholder samlinger fra Grønlands fortid og kulturhistorie. Her er nationaldragter, opstillinger af jagtscener, redskaber, konebåde og kajakker. Det er også her vi ser mumierne fra Qilakitsoq ved Uummannaq, der ligger i store glasmontre. Det var to brødre, der i 1972 var på rypejagt og gjorde dette helt exceptionelle fund af seks voksne og to børn. Ligene, der er godt 500 år gamle, var indtørrede - ikke balsamerede - som følge af de lave temperaturer og det tørre arktiske klima og er det ældste kendte fund af velbevarede mennesker fra hele det arktiske område.

Uden for museet ses presse og kogekar fra et tidligere trankogeri. Indtil midten af 1900-tallet var der trankogerier i de fleste byer i Grønland. Trankogningen foregik på den måde, at spæk fra bl.a. hvaler, hvalrosser og sæler blev kogt i store kar, hvorved trannen blev udskilt. Det var Den Kongelige Grønlandske Handel der stod for både produktion og salg til Danmark og andre lande, hvor trannen bl.a. blev anvendt til belysning i byernes gadelygter, til sæbefremstilling og som smøremiddel. Med tiden blev konkurrencen fra vegetabilsk olie dog for hård og i 1963 måtte produktionen indstilles.

I kolonihavnen finder vi også turistkontoret og udenfor måske verdens største postkasse - der tømmes til jul! Det er naturligvis post til julemanden fra alverdens børn med hilsener og tegninger. På turistkontoret køber vi julekort til venner og familie og turistkontoret sørger for at julehilsen kommer frem i tide.

Brættet - det grønlandske fiskemarked

Et besøg på fiskemarkedet er altid spændende og på forespørgelse får vi lov til at fotografere alt det vi vil. Det er ikke alene alt godt fra havet, vi kan finde her, men også fra jagt på fjeldet. I det bagerste lokale er en fanger netop ved at skære skindet af de 17 sæler, han har skudt denne morgen. En rigtig god dag for ham. Skindet sælges til videre forarbejdning og kødet sælges her på brættet.

I Nuuks centrum ligger Katuaq - kulturhuset

Katuaq er Grønlands kulturhus med en facade der er inspireret af nordlyset og da vi træder indenfor i den store foyer, er der da også højt til loftet, hvor lyset fra himlen spiller en central rolle. Her er skiftende udstillinger af grønlandsk, nordisk og arktisk kunst og kultur. På de 4.020 m2 som kulturhuset er på, ser vi også skuespil- og musikscener samt en række mindre rum til konferencer etc. I cafeteriet spiser vi en glimrende frokost.

Besøg i Grønlands Landsting

Vi går til Landstinget, hvor der foran denne centralt beliggende bygning står en markant skulptur med sagnfiguren - drengen Kaassassuk. Der findes mange variationer over Kaassassuk, der er en forældreløs dreng, som udnyttes af sin plejemor, men som kommer ud af plagerne ved at slås med havets fabeldyr og overvinde uhyret.
Grønland opnåede hjemmestyre i 1979 og kan lovgive og forvalte landet på alle områder bortset fra politi og retsvæsen, militær og udenrigspolitik, der fortsat ligger i Danmark. Men alle andre love gældende for Grønland vedtages i Landstinget, hvor vi får lov til at se landstingssalen, med kunstneren Jens Rosings smukke islommer pryde væggen bag talerstolen. Og der er en del symbolik ved denne udsmykning: "Islommen var blandt grønlandske åndemaneres mest uundværlige hjælpeånder. Lommen taler smukt og synger forunderligt. Med sin klangfulde stemme er islommen et stærkt grønlandsk symbol og anses for sangens og veltalenhedens fugl. Samtidig er islommen utroligt skarpøjet og årvågen, ligesom den vejrer tidlig forandring og er vanskelig at overliste. Derfor er islommen et passende symbol på Grønlands Landsting."

Rådssalen i Nuuk Kommune

I en anden central bygning, populært kaldt "Ørkenfortet", ligger kommunekontoret, hvor vi får mulighed for at besøge rådssalen og se de 13 smukke gobeliner designet af kunstneren Hans Lynge. Gobelinerne viser forskellige motiver fra dagliglivet i Grønland og er syet af den danske syerske Bodil Kaalund i perioden 1983 til 1998. De sidste blev først færdige efter Hans Lynges død i 1988. Gobelinerne er inddelt i temaer: Glæden ved fangsten, drengens første fangst og arbejdet i tørvehytten og rensdyrjægernes hvil. En gruppe omhandler naturen: Med kajakken på havet, fangsten af ørred i bækken og drengenes leg og øvelser med at kaste. En anden gruppe viser os mere af det gejstlige med: Den sidste trommedans, Hans Egedes ankomst, Koloniens førstemænd og indvielse af Nuuks domkirke. Har man tid i Nuuk er dette besøg et af højdepunkterne.

Nuuk Kunstmuseum

Lidt ude i byens periferi besøger vi Nuuk Kunstmuseum. Det er først og fremmest kunstmaleren Emanuel A. Petersens (1894-1948) mange billeder af landskaber og dagligdagssituationer fra Grønland, der dominerer udstillingen. Men her er også andre kunstnere repræsenteret som f.eks. J. E. C. Rasmussen og Christine Deichmann. Ud over oliemalerier, akvareller og tegninger er her megen anden kunst som skulpturer i fedtsten, tupilakker i hvalrostand og andet kunsthåndværk. I alt er her mere end 700 forskellige værker, ligesom der naturligvis er skiftende udstillinger.

"Glasbjerget" ved Stadion

Efter at være blevet mættet af kulturelle indtryk, har vi resten af eftermiddagen på egen hånd. Vi søger op mod antennerne bag Stadion for at få et godt overblik over byen. Ved Stadion ligger en stor moderne sportshal og foran på grus-fodboldbanen er en turnering i fuld gang. Fodboldspillerne sender en lille sky af støv i luften hver gang de sparker til bolden. På begge sider af banen er klippesider, der fungerer som tilskuerpladser og her sidder folk og hepper på favoritten. Vi går op mod den højeste klippeside og bliver mødt af tre grønlandske mænd, der overværer kampen. "Wiilcom, wiilcom", siger den ene i et smil, der blotlægger de manglende tænder i overmunden, og stikker næven frem til hilsen, mens han balancerer med en ølflaske i den anden.
Jeg rækker ham min hånd og forklarer at vi er fra Danmark. "Jè har vært i Daanmark - to gang" forklarer han og ser på sine kammerater, som tilsyneladende intet forstår. "Wiilcom til Grønland" gentager han og slår ud med hånden, som skal vi tage plads, men vi forklarer høfligt, at vi vil se kampen længere oppe fra fjeldsiden. Vi kommer længere op, men skal gå forsigtigt, for overalt ligger her glasskår fra knuste flasker. Her er så godt som ikke en sprække eller en grøn plet, hvor der ikke ligger glas. Og hvor er det synd. Denne naturskabte tilskuertribune er alle tiders - men spoleret af hærværk. Her er det ikke sjovt at glide, for så ramler man ned i glas og kan skære sig. At finde en glasfri siddeplads kan være svært. Kommunen kunne passende indføre en "store oprydningsdag" en gang om året, som vi kender det fra Danmarks Naturfredningsforenings årlige "Naturens Dag", hvor der er landsindsamling af affald. Det ville hjælpe gevaldigt på hele bybilledet.

Venter i Nuuk

Besøget i Grønlands hovedstad er ved at være forbi og vi skal videre sydpå og er derfor taget til lufthavnen i Nuuk, der som den første lufthavn i 1979 fik en landingsbane til fastvingede fly. Herfra er der daglige forbindelser til Kangerlussuaq - den internationale lufthavn - ligesom der er forbindelser til både Nord- og Sydgrønland. Når ellers vejret tillader det!
Her i Nuuk skinner solen igen i dag fra en skyfri himmel og forventningerne til at betragte indlandsisen på vores forestående flyvetur til Narsarsuaq er store. Men vejret i Sydgrønland driller. Da vi nærmere os tidspunktet for flyets afgang, meddeles det, at der er tåge i Narsarsuaq. Vi må vente og vil få nærmere besked en time efter. Klokken bliver 12 og det meddeles, at vejret fortsat er for dårligt til at flyet kan lande, hvorfor næste melding om situationen udskydes til kl. 16.00!

Endnu en nat i Nuuk

Vi beslutter os nu for at tage tilbage til byen, for at finde et sted at spise frokost. Vi kan jo ikke rigtigt foretage os noget, da situationen er uafklaret. Vi spadserer derfor en tur omkring Dronning Ingrids Hospital og ned til vandet ved Ilisimatusarfik, hvor en smuk gammel bygning med klokketårn i sin tid var rammerne for herrnhutternes missionsstation. Nu er bygningen under renovering og indrettes til boliger for danske embedsmænd.
Ved 16-tiden får vi over telefonen besked på, at vores flyvetur nu endelig er blevet aflyst og at der er reserveret overnatning på Hotel Hans Egede. Her får vi også udleveret spisekuponer til aftensmaden. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvor ofte det sker, at hotellet pludselig skal kunne huse mange gæster fra et annulleret fly og får i receptionen oplyst, at det sker ca. 100 gange om året! Dette er således slet ikke nogen uvant situation for hverken flyselskabet Air Greenland eller hotellet. Var flyet blevet aflyst med det samme, havde der måske været tid til at arrangere en udflugt med skib på fjorden eller en vandretur til Lille Malene eller Store Malene, men nu er det for sent. I stedet får rejselederen arrangeret en grønlandsk kajakopvisning.

Kajakopvisning med grønlændervendinger

Efter aftensmaden spadserer vi ned til kolonihavnen for at mødes med Pavia Tobiassen fra den lokale kajakklub. Pavia viser os forskellige tricks med sin hjemmebyggede grønlænderkajak, herunder diverse vendinger, flydning, vending med flag og cigaret – uden at disse ting bliver våde!
Vi får efterfølgende mulighed for at se nærmere på kajakklubben, hvor traditionen med bygning af grønlænderkajakker fortsat holdes i live. Kajakken benyttes ikke længere som fartøj i forbindelse med fangst, men har sikkert en fremtid i forbindelse med turisme.
Pavia viser stolt sin børnekajak frem, som han har konstrueret til sin 2-årige søn. Og jo - de har allerede været på kajaktur sammen.

Hurtigt vejrskifte

Næste morgen ser situationen umiddelbart forværret ud. En tåge glider ind fra havet og ligger sig som en tung dyne over Nuuk. Og hvordan er vejret så i Narsarsuaq, som vi skal til? I hotellets reception har man løbende kontakt med lufthavnen - og umiddelbart er der ingen nye aflysninger. Vi tager med taxa til lufthavnen, som ligger lidt højere over havet end selve byen, og her ser vejret mere fortrøstningsfuldt ud. Er det ikke også lettere at starte i tåge end at lande? Men vi skal jo have et fly ned, der kan bringe os frem. Vi venter spændte. Nu rygtes det, at tågen i Narsarsuaq er lettet. Kommer vi afsted? Kan vi lande i Narsarsuaq? Vejret skifter hurtigt og som rejsende i Grønland må man være forberedt på forsinkelser p.g.a. det lunefulde vejr.