Anderledes juleferie i Nordisland

Sæluhús hytter

I Akureyris lufthavn findes flere firmaer som udlejer biler - bl.a. Hertz, Avis og hos firmaet Bilaleiga Akureyrar (Höldur) lejer vi en bil med 4-hjulstræk og med plads til ski etc. som vi har med hjemmefra. Lufthavnen ligger kun ganske få km. fra byens centrum og da vi kører derfra i snevejr ringer vi til Njáls, der udlejer hytterne Sæluhús, hvor vi skal bo de første dage i juleferien og fortæller, at vi er på vej, så han kan komme med nøglen til hytten. Hytterne ligger højt med panoramaudsigt ud over fjorden og med Akureyris gamle bydel neden for fjeldet, men ikke længere væk end ca. 800 meter spadserevej til centrum. Hytterne ligger heller ikke langt fra et større indkøbscenter, hvor vi kan proviantere til de kommende dage. Sæluhús hytterne er bygget i et meget fredeligt område og har alle moderne faciliteter som en familie på seks personer har brug for. Sovepladser fordelt på tre værelser, stort åbent spisekøkken og stue ud i et, møbleret med spisebord, lædermøbler og sofabord. Her er naturligvis opvaskemaskine, fladskærms-TV med bl.a. danske, svenske og internationale programmer, bad med vaskemaskine etc. I en lukket gårdterrasse findes borde og stole i træ, grill samt et større spabad med mulighed for at hygge sig i 28 grader varmt vand.

Restaurant Bautinn i stedet for Julegården

Saga Travel er en af de større aktivitetsudbydere i Akureyri og omegn og arrangerer bl.a. ture til seværdighederne i hele Nordisland. Vi skulle have været med Saga Travel lidt ind i fjorden for at besøge attraktionen "Julegården", hvor der er jul hele året, men pga. forsinkelsen med flyet må denne del af programmet desværre udgå. Saga Travel arrangerer også ture til Myvatn, de interessante vandfald, nordlys-ture, kulturarrangementer o.m.a.
I stedet tager vi varmt tøj på og spadserer ud i sneen bag om sygehuset, forbi gymnasiet og frem til kirken fra 1940, hvor en trappe fører ned til centrum. Her ligger flere gode restauranter bl.a. Restaurant Bautinn på hjørnet i en smuk ældre træbygning med et lille spir. I restauranten er der rift om bordene og efter en kortere ventetid bliver der også plads til os. Og det er værd at vente på. Vi bestiller en af dagens retter fra det ellers omfangsrige menukort og får samtidig oplyst, at der frit kan vælges mellem to forskellige supper samt en stor salatbar. Vi får serveret en flot anrettet tallerken med gåsebryst og alk (alk er en søfugl hvis mørke og fedtfattige kød har konsistens lidt efter stegt lever, og er meget lækkert). Og så er prisen for maden absolut rimelig. Stedet kan anbefales.
Som alle andre steder er her travlt med de sidste juleindkøb og hos boghandleren over for, køber vi bl.a. vandre- og turkort over de områder vi skal besøge i juledagene.

Skiområdet ved Kjarnaskógur

Det har sneet hele natten og da dagslyset langsomt er ved at komme, kører vi op mod skicentret Hlidarfjäll, selv om vejen derop ikke er ryddet for sne. Her højt mod nord er vi kun ca. 100 km. fra polarcirklen, hvorfor dagene er ret så korte. Dagslyset i den mørkeste tid kommer kl. ca. 10.30 og forsvinder igen kl. 15.15, så det gælder om at udnytte dagen, mens det er "lyst". Rigtigt lyst bliver det ikke, da solen kun lige kommer over horisonten - hvis den overhovedet viser sig. Det gør den ikke i dag, hvor det sner hele dagen. Bilen snegler sig op ad fjeldet i det enkelte spor, som allerede er opkørt og vi må konstatere, at skicentret et lukket juleaftens dag samt 1. juledag. Vi overvejer et øjeblik at følge den syv km. lange langrendsløjpe, der som en slange snor sig rundt på det åbne højfjeld og hvor man i klart vejr har en enestående udsigt ned over Akureyri og fjorden. Løjpen er elektronisk oplyst, når nogen bevæger sig på den, men sneen og vinden er for kraftig til at det bliver nogen fornøjelse i dag.
Vi forlader Hlidarfjäll skicenter og vil vende tilbage senere på ugen, når det er åbnet, og kører i stedet for ud mod et lille skovområde - Kjarnaskógur - lidt uden for byen. Her er vejen heller ikke ryddet - mon ikke islændingene allerede holder jul? - så vi parkerer bilen ved nogle beboelsesejendomme, spænder skiene på og løber så ud ad landevejen mod skoven. På vejen møder vi de islandske heste, der er så hårdføre, at de sagtens kan gå ude hele året. Pelsen er naturligvis skiftet til den tykke vinterpels, der er så tæt, at sneen kan ligge på ryggen af hesten uden at smelte!
På flere af P-pladserne ved skoven er opsat vejvisere, der fortæller om de forskellige vandreruter. Området ved Kjarnaskógur og Hamrar består af en række markerede vandrestier, som om vinteren er oplyst og som egner sig udmærket til at løbe langrend på i læ for vinden. Desværre bliver sporene ikke kørt op. Blot et snescooterspor kunne ellers gøre underværker! Men her ligger ca. 25-30 cm. sne, som vi så selv træder et spor i. Den nyfaldne sne ligger tungt på træerne - hvoraf flere er mere end fem-seks meter høje (så der findes altså store træer i Island!). Vi følger den ydre sti rundt og kommer forbi høje, stejle fjeldsider som Kirksjosteinn - men sneen gør det vanskeligt at få det helt store panoramaudsyn i dag. 
Efter et par timer går vi samme vej tilbage til bilen og kører til vores hytte for at forberede julemiddagen.

Julemiddagen

Til en traditionel islandsk julemiddag hører hangikjöt, røget lammekød, der serveres koldt på laufabraud. Eller stegt rype. Eller hardfisk (tørfisk). Vi vælger dog en anden islandsk julemiddag - hamburgerryg med brunede kartofler og dertil drikker vi Egils Malt&Appelsin drik (nærmest en blanding af hvidtøl og appelsinjuice) - sødt og godt! Til dessert har vi købt skyr - en traditionel islandsk yoghurt. Og mens sneen fortsat raser uden for de varme panoramavinduer og skjuler det meste af vores pragtfulde udsigt, hygger vi os med maden og ser frem til at uvejret er løjet af til i morgen.

Bytur i sneen

Vi er godt nok overraskede da vi denne morgen står op, for sneen vælter fortsat ned og vi har fået 80 cm. nysne på 48 timer. Det er usædvanligt meget og det er da også 50 år siden, at her sidst er faldet så meget sne i en jul. Kraftige snefald er dog ikke unormalt i Nordisland, der ikke på samme måde som den sydlige del af landet er "opvarmet" af den milde Golfstrøm. Her mod nord hersker den kolde polarvind og nogle gange om året fås en tilsvarende omgang sne. Ja, engang midt i 90’erne faldt her 295 cm. sne i ét snefald! 
Vejret indbyder til indendørs aktiviteter - en god bog, et spil kort etc. - og da der hen ad eftermiddagen er et kort ophold i snevejret, kæmper vi os gennem en meterhøj snedrive op til vejen og ned i byen, men naturligvis sner det atter, inden vi er nået hjem igen.

Tur til søen Myvatn

Vi ringer til Njáls, der vil komme og hente nøglen til Sælhús hytten og imens forsøger vi at grave vores bil ud af snedriven. Hvordan får vi den op fra hytten på landevejen? Godt nok har den 4-hjulstræk, men… men…. Så hører vi aktivitet uden for hytten. En gummiged kører ned forbi huset og i løbet af 30 minutter er hele vejen ryddet for sne og Njáls dukker op med et stort smil.

- Nu kan I komme videre uden problemer, men I skal alligevel vente lidt, for landevejen til Myvatn er lukket og vil først være ryddet om et par timer. Jeg giver jer besked, når vejen igen er åben og farbar.

Vi finder kortene frem igen og fordriver tiden. Efter ca. 30 minutter stikker Njáls hovedet ind: - Nu er vejen åben… og god tur.
Så går turen til Mývatn, som normalt er en tur på ca. 1 time og 20 minutter alt efter vejr og vejforhold. Men vi bruger to timer før vi er fremme ved Hotel Reykjalid i byen af samme navn, som ligger i det nordøstlige hjørne af Myvatn.

Hotel Reykjalid

Hotellet ligger smukt helt ned til søbredden med udsigt til kratere på den anden side af søen og er oprindeligt fra 1947. Huset blev bygget af Sirgurdur Einarsson, der havde syv sønner. Om vinteren brugte de hele huset selv, men om sommeren når gæsterne kom, flyttede familien ned i kælderen for at gøre plads til gæsterne. Nu drives hotellet af 3. generation der gennem de senere år nænsomt har renoveret hotellet. Her er ni værelser med eget bad og toilet fordelt på to etager, mens stueetagen har en lille reception med gratis Internet til hotellets gæster samt køkken og restaurant. Hotellets placering er ideel, for her er ganske kort afstand til flere af de større seværdigheder i området. Selve søen er Islands største med en gennemsnitsdybde på godt to meter og dybeste sted på fire meter. Det giver mulighed for en hel ekstrem udklækning af myggelarver til glæde for de tusindvis fugle som fouragerer her sommeren igennem. På den anden side af søen ligger et fuglemuseum. Om vinteren kan man isfiske eller løbe på ski i jomfruelig sne, da her endnu ikke opkøres løjper. Men vær forsigtig med at gå ud på isen, da der kan gemme sig overfladevand under sneen. Gå evt. i et af snescootersporene. Men området indbyder til mange andre langrendsture på sikker grund enten ved søen eller længere oppe i fjeldet. Ikke langt herfra ligger krateret Viti ved Krafla, hvor der også findes et mindre alpint skicenter. De kogende muddersøer ved Námafjall er en anden seværdighed - og Myvatn Natur Bad kan besøges hele året. Det specielle lavalandskab ved Dimmuborgir samt et af de smukkeste vulkankratere i området, det store Hverfjall, nås meget let. Længere mod nord ligger Husavik med bl.a. mulighed for hvalsafari om sommeren og et skicenter til vinteraktiviteter.

Besøg af Skyrgamur - en juleknægt

Her bor to engelske familier med børn som stråler af glæde, da hotellet får besøg af en af de gamle islandske juleknægte - Skyrgamur. Ifølge legenden, allerede nævnt i Snorri Sturlusons saga fra 1300-tallet, er Skyrgamur en af de 13 knægte (Jólasveinar) som troldeparret Gryla og Leppalúdi fik, mens de boede i nærheden af Myvatn. Da juleknægtene blev større ønskede de et sted for dem selv og slog sig ned i Dimmuborgir, hvor de endnu bor.
I dag er traditionen, at de islandske børn stiller deres bedste sko hen i vindueskarmen ved juletid, for så kommer juleknægtene ned fra bjergene om natten og lægger små gaver i skoene. Vel at mærke, hvis man har opført sig ordentligt - ellers risikerer man at få en rå kartoffel! I dag er han kommet midt i snevejret og har delt små gaver ud til børnene og talt med dem - og uanset sproget forstår de hinanden! Da gaverne er delt ud trasker juleknægten Skyrgamur videre ud i sneen.

På ski i Dimmurborgir

Denne formiddag starter vi ud i opholdsvejr og kører den korte strækning til det fredede område ved Dimmurborgir, men vejen frem til P-pladsen er ikke ryddet og vi tør ikke køre ind i dyb sne i ukendt terræn. Vi parkerer i stedet ved landevejen, spænder skiene på og får så en lidt længere tur ud af det ind til dette helt specielle lavalandskab. Og det er en troldeverden vi træder ned i, da vi kommer ind i Dimmurborgir, som betyder "de sorte slotte". De underligste lavaformationer dækket med sne rejser sig omkring os i den jomfruelige sne - og vi er slet ikke i tvivl om, at vi ikke er alene - juleknægtene bor her fortsat! Her er huler og huller og dybe kløfter, så man skal se sig for.
Vi forsøger at blive på de afmærkede stier, som vi ind i mellem kan skimte afmærkningen af i den dybe uberørte sne. Landskabet er meget følsomt og bevæger man sig uden for afmærkningen kan man risikere at gøre skade på lavaformationerne og fremme erosionen. Kan man ikke "læse" terrænet eller bruge kort og kompas - eller er usikker på sin stedsans, vil vi ikke anbefale at gå ind i dette område, hvor man hurtigt kan miste orienteringen. Men kender man sin egen begrænsning - eller har en lokalguide med - er det et eventyr at komme rundt blandt disse enestående lavaklipper. Vi har taget retning mod "Kirken" en af de større lavaformationer, som naturligt har dannet en åbning med form som en kirkehvælving. Vi går længere frem for at finde ringen hele vejen rundt i Dimmurborgir, men mister "sporet". Selv oppe fra en lille høj kan vi ikke skimte, hvor stien er, så vi følger vort eget spor tilbage til vores bil, mens sneen tager til igen.
Er man ikke til ski, vil en tur ind i Dimmurborgir på snesko være en lige så stor oplevelse. Og en bestigning af det 425 meter høje Hverfjall lige i nærheden vil heller ikke være uladesiggørligt med snesko.

Service på toppen

Vi havde det ikke varmt sidste nat, da en af radiatorerne på værelset ikke fungerede. Laura Ingridsdottir er synlig berørt af, at det ikke har fungeret optimalt og har i løbet af dagen gjort et andet værelse parat til os. Efter en god aftensmad sov vi godt den nat.

Som Nordisland skal opleves

Jeg tør påstå, at man ikke har set Island, hvis man ikke også har været her om vinteren. Denne morgen er slet ikke som de andre. Luften er tør og klar. Der er ikke en sky på himmelen og udenfor er det -24 grader. Så snart lyset er fremme sidder vi i bilen på vej tilbage mod Akureyri, men stopper op undervejs for at nyde det betagende, iskolde snelandskab. Ved den sydlige del af Myvatn ses nogle helt specielle såkaldte pseudo-kratere - kratere, der aldrig er kommet lava ud af, men som er dannet ved en eksplosion af indespærret vand, der har sendt sten, slagger og aske ud fra jordens indre, da den glødende lava gled hen over vådområderne. Disse kratere ligger omkring en mindre indsø Stakhölstjörn, som indbyder til en skitur. Alt mens solen sender sine svage stråler op over horisontens kant og farver himmel og landskab violet bag os, følger vi sporet ind i dette underlige landskab. Vi får følge af en hyrdehund, som simpelthen er så glad for at vi hilser pænt på den, at den ikke slipper os på turen. Fra en af pseudokraternes top er en fin udsigt ud over den islagte sø. Kun enkelte steder er her åbent vand på Myvatn og ganske få ænder svømmer fortsat rundt i søen. De mange tusinde ænder som er her om sommeren, er trukket til det sydlige Island og overvintrer der.

Stop ved Godafoss

På vejen mod Myvatn i snefaldet for et par dage siden opdagede vi slet ikke afmærkningen til det smukke vandfald Godafoss. I dag har vi ingen problemer med at finde stedet, der året rundt er let tilgængeligt og kun ligger 40 km. fra Akureyri. Sneen er naturligvis ikke ryddet ind til vandfaldet, så det er praktisk at spænde skiene på og løbe over broen og langs elven frem til det brusende vandfald, der sender kaskader af vandamp til vejrs. Godafoss betyder "Gudevandfaldet" og består af to adskilte vandfald med en "ø" i midten. Det var her at Thorgeir Ljósvetningagodi, iflg. "Kristni Saga" smed sine hedenske figurer i vandet, da man på Altinget i år 1000 besluttede at overgå til kristendommen.

Hlidarfjall Skicenter

Tilbage i Akureyri kører vi op til skicentret Hlidarfjall, der i dag myldrer af aktive mennesker. Det kan være lidt vanskeligt at finde en ledig plads til bilen på de overfyldte P-pladser, så nogle holder i vejkanten! I skiudlejningen tilbydes alt nødvendigt udstyr fra støvler til ski og snowboard og her lejer vi støvler og ski til slalom. Stedet har også skiskole for uøvede såvel for de mere øvede.
Skihotellet - som ikke er et hotel, men det tidligere sygehus, der blev flyttet hertil i 50’erne - fungerer i dag med salg af liftkort i receptionen, et cafeteria samt toiletter i underetagen.
En 4-stols hejs løfter os fra Fjarkinn op til mellemstationen ved Stryta i 700 meters højde. Her findes information, cafeteria og toilet midt i bakken. Herfra trækkes vi af T-liften op til 980 moh. Nu kan vi vælge mellem ikke mindre end 24 forskellige nedfarter på de velpræparerede pister, hvorfra vi har en enestående udsigt ud over Akureyri og fjorden under os og de bagvedliggende fjelde. Pisterne er naturligvis oplyste, da dagslyset om vinteren er svagt. Og så er det bare at nyde turene ned ad de brede pister i den perfekte sne.
Midt i anlægget findes endnu en hejs - Hjallabraut - der trækker én op til mellemstationen. Hlidarfjall skicenter er det største skianlæg i Island med en kapaciteten på 4.000 personer, men man har tanker om at udbygge anlægget yderligere. En lukket gondollift skal føres helt op til fjeldets højeste top 1100 moh, hvorved man næsten kan fordoble pisternes længder. Endvidere påtænkes bygget en række hytter med ski ind og ski ud lige ved skibakken, så fremtidens gæster ikke behøver at skulle til byen for at overnatte.
Til højre for det alpine anlæg findes langrendssporet der præpareres og som også har lysløjpe der tændes automatisk, når der er nogen på løjpen. Det tilrådes ikke at gå uden for langrendsmarkeringen på højfjeldet, da her findes lommer med vandhuller. Snekanoner sikrer en skisæson fra begyndelsen af november til udgangen af april med højsæson i Påsken.
Personligt vil jeg anbefale at stå på ski i marts og april, hvor lyset om dagen har nået en passende længde. I julen er dagene simpelthen for korte!

Med indenrigsfly til Reykjavik

I Akureyri lufthavn afleverer vi udlejningsbilen og flyver derfra med Air Iceland til lufthavnen i Reykjavik (ikke at forveksle med den internationale lufthavn ved Keflavik, hvorfra vi i morgen skal flyve retur til Danmark). Vi kalder en taxa som kører os de ca. 45 km. til Keflavik, hvor vi bor den sidste nat på Hotel Keflavik. Det er praktisk at bo på Hotel Keflavik for næste morgen er der gratis transport til lufthavnen ved Keflavik.