Trieste i Friuli Venezia Giulia

Redipuglia mindesmærket

Fra tidlig tid har regionen været genstand for utallige stridigheder, som går helt tilbage til tiden før Romerriget. Det frugtbare område og den strategiske beliggenhed var essentiel. Så kom byzantinerne, hunnerne, longobarderne, frankerne, venezianerne, østrigerne, Napoleon og habsburgerne og først i 1919 efter 1. verdenskrig fik Trieste sit endelige tilhørsforhold til Italien. På vejen til Trieste stopper vi i Redipuglia ved Europas største mindesmærke fra 1. verdenskrig, bygget til mindet om de mere end hundredetusinde faldne soldater fra den 3. armé. Monumentet er bygget på skråningen af bjerget Sei Busi og har 22 kæmpemæssige marmortrin der symboliserer en opstilling af soldater. På hvert trins lodrette væg er uendelige rækker med navnene på de mange faldne. Brug en times tid på at gå op ad de tusinde trappetrin til toppen af monumentet, hvor der findes et kors samt et kapel, og nyd udsigten ned over monumentet mod lavlandet nedenfor. For foden af monumentet ses rester af skyttegrave og gamle bunkere, og på den anden side af vejen ligger et frilufts krigsmuseum, som der findes mange af i denne krigshærgede region af Italien.

Hotel Savoia Excelsior Palace i Trieste

Hotel Savoia Excelsior Palace ligger helt nede ved havnefronten med udsigt udover Triestebugten og den mindre flatterende industrihavn med kraner og gamle nedslidte lagerbygninger. 
Hotellet er en gammel bygning som udvendigt er nænsomt renoveret til et smukt palæ og indvendigt fuldstændig istandsat med alle faciliteter som du kan forestille dig. Ved receptionen findes en stor lounge med bar, små sofagrupper i lyst læder og i det tilstødende bibliotek er stilen anderledes moderne. Fra de klassisk indrettede værelser er der udgang til en lille altan, hvorfra du i det fjerne - syv km. oppe langs kystlinien - kan skimte Castello Miramare (Miramare-slottet), der blev bygget i 1860 som et lystslot til den østrigske prins, ærkehertug Ferdinand Maximilian af Habsburg. Han fik dog ikke megen glæde af slottet, idet han som kun 34 årig blev skudt under en rejse i Mexico i 1867.       

Fyrtårn med sejrsgudinde

Kommer du ad søvejen til Trieste, vil du heller ikke kunne undgå at se det flotte fyrtårn, Faro delle Vittoria. Monumentet er bygget i 1927 og har over selve fyret en sejrsgudinde, da det udover at lede sejlerne mod Trieste også er et mindesmærke til erindring om søfolk der omkom under 1. verdenskrig.

Piazza dell’ Unitá d’Italia

Fra hotellet er der kun få minutters gang til en af landets største og måske smukkeste pladser - Piazza dell’ Unitá d’Italia - Triestes rådhusplads oprindeligt bygget i 1870 og renoveret i 1999.
Kommer du fra havnefronten, hvor pladsen er helt åben med udsigt til havet, ses i modsatte ende rådhuset fra 1875 - alt i nyklassisk stil. På venstre side af pladsen ses Guvernørpaladset Palazzo del Guverno (1905), Palazzo Stratti (1839) og på højre side Lloyd Triestino Palazzo (1883), Palazzo Vanoli (1873) samt Palazzo Pitteri (1770), det eneste palads fra 1700-tallet flankeret af vidunderlige statuer. Foran Rådhuset står en barok fontæne - Stenfontænen - og i bygningens højre side ligger byens turistinformation, hvor du eventuelt kan tilmelde dig en to-timers guidet byrundvisning.

Mod San Giusto-højen

Bag pladsen kommer ligger byens gamle kvarter og en romersk bue Arco de Riccardo bygget i det første århundrede f.Kr. Kun en del af buen ses da den øvrige del ligger inde i et privat hus! Det går op ad stejle brostensbelagte gader, hvor gamle huse og flere barokke kirker passeres. På vej op kan du fra alléen øjne et karakteristisk stort gotisk rosevindue med mosaik - det første glimt af San Giusto katedralen. Denne fornemme kirke blev i 1400-tallet formet ved at sammenlægge to basilikaer fra hhv. det 9. og 11. århundrede, som blev bygget oven på tidligere romerske værksteder. Herfra har man således anvendt bl.a. sten og romerske søjler ved opførelsen. Udvendigt på katedralen ses forskellige statuer og indvendigt står de korintiske søjler og bærer loftet med gamle fresker. Katedralen har også flotte mosaikker på gulve og vægge.

Ved San Giusto fæstningen

På pladsen neden for San Giusto slottet nord for katedralen, ses en række genopførte romerske søjler. Det var under Mussolinis (1883-1945) fascistiske regime, der varede fra 1919 til 1943, at han satte gang i "genrejsningen af Romerriget" og ville vise, at Rom også havde været her. Selve slottet blev bygget mellem 1470 og 1630 på toppen af den romerske by og fra fæstningens stenmure har du et panoramaudsyn i alle retninger ud over Trieste. Fæstningen har aldrig virket som et fort, der skulle forsvare byen, men var residens for guvernører under den venezianske periode. I dag findes her et byhistorisk museum med en større våbensamling samt andre skiftende udstillinger.

Den gamle bydel i Trieste

Turen ned i byen igen kan ske ad trapper gennem en lille park og du er nede ved Teatro Romano et romerske amfiteater fra det 1. århundrede e.Kr. Amfiteatret, der kunne rumme 6.000 tilskuere placeret i en halvbue omkring scenen, er kun åbent ved forskellige lejligheder, men kan ses fra gaden. Du kan fortsætte gennem det jødiske kvarter med mange antikvitetshandlere og boghandlere og gå mod Canal Grande forbi flere skønne pladser med tilsvarende smukke bygninger som f.eks. den gamle børs, operaen, teatret etc. 

Canal Grande

Under den østrigske kejserinde Maria Theresa (1717-1780) blev Trieste en skattefri by, hvilket satte skub i handlen og Canal Grande blev bygget, så gods kunne fragtes så tæt på byens centrum som muligt. På en af broerne står en bronzestatue af en af tidernes vigtigste forfattere ireren James Joyce (1882-1941). Han opholdt sig i Trieste i perioden 1904-1915 og igen i 1919-1920, hvor han skrev flere bøger. Her findes byvandringer i James Joyces fodspor, så vil du gå med ham, så følg mærkningen for James Joyce.
Langs kanalen ligger det ene palads efter det andet i nyklassisk stil og spejler sig smukt i kanalen.

San Spiridione Kirken

Her ligger også den serbisk-ortodokse kirke San Spiridione fra 1868 med sine fantastiske kupler og helgenbilleder. Indenfor, hvor det er tilladt at fotografere, ses en overdådighed i guld, fresker og ikoner.

Art nouveau

På turen rundt i denne del af byen støder du også på den indfødte Umberto Sabas (1883-1957) bronzestatue. Denne piberygende poet har tidligere været portrætteret med sin pibe, men efter utallige gange at være fjernet (sikkert en god souvenir!) har man opgivet piben. 
Udover de mere klassiske stilarter byder arkitekturen på mange særdeles interessante bygninger i stilarten art nouveau - jugendstilen. Et væld af vinduer i forskellige størrelser, figurer, gesimser og altaner. Nogle er overdådige. En bygning har statuer stående på taget, som nærmest ser ned på én, når du passerer forbi. Elegant fundet på.

Caféerne

Følger du i James Joyces fodspor vil du garanteret ende på en af de mange stemningsfulde caféer - f.eks. Caffé Tommaseo - og der kunne nyde kaffe og østrigsk inspirerede kager eller et glas vin. Eller du kan sætte dig på en af fortovscaféerne ved Piazza dell’ Unitá d’Italia - f.eks. Caffé degli Specchi - og blot nyde et glas koldt øl, mens du betragter de forbigående mennesker. Uanset om du er til aktivt natteliv eller ej, bør du også unde dig selv en spadseretur efter mørkets frembrud, f.eks. langs havnepromenaden og omkring Piazza dell’ Unitá d’Italia for at se det hele illumineret. Smukkere kan det næsten ikke gøres.