Cagliari - hovedstaden på Sardinien

En hovedstad bliver skabt

Citadellet Il Castello er opført i 1200-tallet og ligger på den højeste af de syv bakketoppe, som Sardiniens største by Cagliari er bygget på. Herfra er den fineste udsigt over byen. Her ligger Det Arkæologiske Museum og Visekongepaladset, som er sæde for Sardiniens regeringsråd. Tæt herpå står katedralen Santa Maria og resten af byen er ligeledes proppet med levn fra fortiden.

1100 år f.Kr. var det fønikerne som slog sig ned her og de blev efterfulgt af kolonister fra Karthago 600 år senere. Omkring 238 f.Kr. var det romerne som besatte øen indtil Romerriget gik i opløsning år 476 e.Kr. Øen var vigtig, for her kunne udvindes mineraler som fandtes i undergrunden. I renæssancens spanske periode udbyggedes byen med flere kvarterer og i begyndelsen af 1900-tallet blomstrede Cagliari, takket være de mange fragtskibe som lastede mineraler. I dag er havnen en af Italiens største.

Det Arkæologiske Museum

Fra Porta Christina kommer vi ind på citadellet, hvor Det Arkæologiske Museum ligger i en moderne bygning. Her ses nogle af Sardiniens vigtigste oldtidsfund fra stenalderen over bronzealderen til romertiden. Et afsnit om en af de mere særprægede kulturer - nuraghe-kulturen fra bronzealderen - viser hvorledes deres stentårne har set ud. Vi skal senere på denne rundrejse besøge et af nuraghe-folkets største bygningsværker Su Nuraxi der er mere end 3.000 år gammelt. I en montre ligger flere kunstgenstande fremstillet i bronze. Bl.a. det meget berømte ca. 20 cm. store klenodie af to brydende mænd. Men her er også figurer af høvdinge, smykker o.m.a. skabt i bronze. Rundt omkring hænger groteske masker med tatoveringer.
Museet har også en større afdeling med genstande fra Romertiden.

Vicekongepaladset - Palacio Virreinal

En af de mere dominerende bygninger på citadellet er det 36 meter høje Torre de San Pancrazio fra 1305 med fire åbne etager, hvorfra man kunne beskyde fjender bl.a. vandalerne fra Nordafrika. Herfra er der kun kort afstand til Vicekongepaladset, hvor Sardiniens lokalregering holder til. Et modtageværelse er dekoreret med flotte malerier af de forskellige vicekonger som har regeret på Sardinien gennem tiderne. Blandt de mere fremtrædende personer ses et stort portræt af Carlo Felice (1765-1831) der var en af de betydeligste vicekonger på Sardinien. Han samlede landet og fik opbygget infrastrukturen i sin tiårige regeringsperiode frem til sin død. På turen rundt i vicekongepaladset ses flere interessante rum med vidunderlige glaslysekroner og med billeder malet direkte på vægge og lofter. Parlamentsmedlemmerne taber ikke hovederne under møderne, for et af mødelokalerne er dekoreret med et skønt loftsmaleri af en dansende kvinde. Også selve parlamentssalen er rigt dekoreret og bestemt et besøg værd.

Katedralen Santa Maria

Cagliaris domkirke, katedralen Santa Maria, er oprindeligt fra 1200-tallet men ombygget flere gange. Den mægtige facade er tilføjet under den fascistiske diktator Mussolini (1883-1945), hvor alting skulle gøres større og finere end hos alle andre, så Italien igen kunne vise sig som en stormagt som det var i Romertiden. Katedralen er fyldt af mennesker, da her pågår en konfirmation, så vi vil ikke forstyrre, men kaster blot vore nysgerrige blikke på enkelte af de rigdomme, som kirken er fyldt med.

Bastionen Saint Remy

Fra katedralen går det ned ad bakken til bastionen Saint Remy, hvorfra her også er en pragtfuld udsigt ud over Cagliari. Pladsen er på den ene side flankeret af det fornemme Palazzo Boyle med en række skønne statuer.
Vi stopper ved endnu en af de mægtige porte ind til citadellet Elefantporten - Torre dell'Elefante - inden vi får tid til på egen hånd at se nærmere på Sardiniens hovedstad.

Det romerske amfiteater

På en af byens andre høje ligger det romerske amfiteater fra omkring år 100 e.Kr. Men det er lukket og kun åbent ved særlige lejligheder som ved koncerter. Vi spadserer rundt om anlægget og kan gennem hegnet få et perifert indtryk af arenaen og de mange siddepladser. Det er dog altid tankevækkende at vide, at her engang har siddet 10.000 begejstrede romere for at overvære gladiatorkampe på liv og død.
Mellem Amfiteatro Romano og den botaniske have, (som også er lukket uden for sæsonen) ligger ruinerne af Villa Tigellio - resterne af en rigmandsvilla fra Romertiden. Tigellio Ermogene var sanger og poet og underholdt bl.a. Julius Cæsar i Rom. Villa Tigellio har været et prægtigt hus med selvstændigt bad og mosaikker på gulvene.

Havnefronten og turistgaden Via Sardegna

Vi fortsætter ned gennem smalle og snørklede gader og passerer flere smukke pladser og paladser, inden vi når ned til havnen på den anden side af Via Roma. Her står den ene prægtige bygning efter den anden skulder ved skulder med kølige buegange under sig, hvor folk nyder cafélivet. Den smalle og meget turistprægede gade Via Sadegne har de obligatoriske souvenirbutikker og en masse restauranter, hvor vi nyder en let frokost på Trattoria Gennargentu til lyden af dansemusik fra pladsen ved Conciglio.

Aften på Oristanos bedste restaurant

Tilbage i Oristano, hvor vi bor, spiser vi aftensmaden på en af de restauranter som er blevet anbefalet. I Via de Castro 34 ligger Ristorante Craf da Banana og mens vi nyder en anbefalelsesværdig, supermør hestebøf og en æselsnitzel (hvilket vi aldrig tidligere har prøvet) kan vi tænke frem mod morgendagens tur med det lille grønne tog - Trenino Verde - og høre mere om Nuraghe-kulturen.