Campingferie på den italienske hæls yderste spids i Puglia

Spøgelsesbyer i Syditalien

Vi kører gennem en hel del små byer, hvor stilheden og tomheden nærmest er skræmmende. Vi ser også den meget store kontrast mellem Nord- og Syditalien. Ud over at arkitekturen er anderledes, er hele livsstilen en anden. I Norditalien var der mennesker over alt. Her er der ikke et øje og helt stille. Formentlig sidder folk inde bag skodderne i de kølige huse. Det er fascinerende at et land - om end der er mange kilometers forskel - kan være så forskellig. Og vi overraskes alle af, at kontrasten er så slående.

Santa Maria di Leuca - på yderste spids

Det er oplagt at besøge byen Lecce, som er den største og mest interessant by på "hælen", men vi beslutter os for at tage den lidt lange og besværlige køretur til "hælens" sydligste punkt. Her ligger en lille hyggelig by med navnet Santa Maria di Leuca. Selve byen er ikke noget særligt, men udsigten til landtangen, som er den sydligste spids i det sydøstlige Italien, ligger smukt i Middelhavet.

Vendepunktet

Ved sydspidsen ligger en gammel kirke, som er et besøg værd. Der er også et par cafeer, så frokosten også kan nydes, inden man kører mod nord igen. Vejret er fantastisk, så vi slentrer bare rundt og nyder livet. Selv om det ikke er Italiens sydligste spids, er det alligevel et vendepunkt på vores rejse rundt i Italien, som nu kun går mod nord. Der er meeeeget langt hjem til Danmark, men rejsen er også kun halvt gennemført ...

Oliven, oliven, oliven

Så langt øjet rækker er her olivenlunde. Det er utrolig smukt, men her er også umådeligt varmt, selv om det er i slutningen af maj måned. Vi vælger at finde en plads ude ved kysten i håb om en strand og lidt frisk luft.

Ikke meget plads på campingpladsen

Vi finder en campingplads, som har åbent allerede i maj. Her sydpå starter de fleste steder først sæsonen i midten af juni. Igen har vi store problemer med at komme på plads. Campingpladsen har smukke oliventræer, der også giver skygge, men de er plantet meget tæt. Campingvognen kan vi skubbe på plads, men får kun lige med nød og næppe autocamperen ind – og vi valgte endda en af de største pladser! 
Til gengæld ligger vi 50 meter fra stranden og det lufter, som vi havde drømt om.

Lad børnene hjælpe til på camping

Børnene elsker når vi kommer frem til campingpladsen og skal stille op. De synes især det er sjovt at køre støttebenene ned. Lillesøster er altid lige i hælene på sin storebror. Selvfølgelig går det hele lidt langsommere, men det gør ikke noget. Vi har jo ferie.