Prizren - en spændende by i Kosovo

Stenbroen over Den Hvide Flod

For at komme over Den Hvide Flod – Lumbardhi – krydser vi den berømte Stenbro. Den blev oprindelig bygget af osmannerne i slutningen af 1500-årene, men blev skyllet væk under en oversvømmelse i 1979. I 1981 blev Stenbroen genopført som en kopi af den oprindelige.

Prizren citadel

Bag byens bazar og Sinan Pasha moskéen leder skiltning os op ad en ca. 500 meter lang, stejl brostensbelagt gade til Prozren citadel, hvor der er fundet arkæologiske beviser for at såvel romere, illyrere, byzantinere og osmannere har været her. Dette strategisk beliggende citadel har derfor gennem århundrederne været ødelagt og genopbygget flere gange. Fra toppen af citadellets første væg er der et imponerende syn ud over Prizren med Den Hvide Flod og et utal af minareter tilknyttet byens mange moskéer. En tur rundt på citadellet giver en god fornemmelse af størrelsen og det liv som engang var her. Midt på en af de store gårdspladser ses en friluftsscene. Nyd udsigterne på vejen tilbage, hvor man kan se den fine kirke Shpëtimtari samt Sinan Pasha moskéen oppefra.

Hammam - det tyrkiske bad

Tilbage på Prizrens centrale torv fortsætter vi over Stenbroen og besøger turistkontoret, hvor man kan købe bykort etc. Herfra fortsætter vi ad samme gade til gaden Saracet, hvor vi spadserer til højre for at se det gamle tyrkiske bad – hammamen. Hamammen blev oprindeligt bygget af Gazi Mehmet Pasha mellem 1561 og 1564 med separate badefaciliteter for hhv. kvinder og mænd. I slutningen af 1800-årene blev hammamen renoveret og er i dag et kunstgalleri. Bygningskomplekset anses for at være et af de smukkeste i Prizren.

Den Ortodokse Premta Kirke

Går man den modsatte vej på gaden Saracet gennem byens gamle boligkvarter kan man finde den meget smukke ortodokse kirke Premta også kendt som Saint Venerandas Kirke. Oprindeligt var her et ”før-kristent” tempel, men kirken blev opført i 1307. Under osmannerne blev kirken omdannet til en moské og der blev tilføjet en minaret. I 1923 blev minareten fjernet og kirken igen gjort til et kristent sted. Kirken er på UNESCOs verdensarvsliste og er i dag (2019) under renovering og der er ingen adgang.

Klokketårnet og det arkæologiske museum

Et stenkast herfra ses Klokketårnet ved det arkæologiske museum. Klokketårnet var oprindeligt af træ, men blev i 1700-årene opført i sten. Klokketårnet ringede, når man skulle gå på arbejde og igen når man skulle holde fri. Det arkæologiske museum er denne dag lukket, men udstillingen viser effekter fra bl.a. antikken og middelalderen, som er fundet i byen og dens omegn.

Sinan Pasha moskèen

Efter en lækker frokost på Restauration Ambient i den østlige bydel neden for citadellet (kan anbefales), besøger vi byens mest berømte moské Sinan Pasha. Moskéen, der er blandt de største på Balkan, stod færdig i 1615 og er smukt dekoreret. Det ser vi, da vi har stillet skoene udenfor og trådt ind på det bløde gulvtæppe. Fine ornamenteringer omkring vinduer samt på den vældige kuppel, der oplyses af dagslyset gennem vinduer langs kuplens kant.

Skt. Georg kirke

Bag torvet med byens fontæne og bazaren ligger den ortodokse domkirke Skt. George der blev indviet i 1887 med tilføjelse af klokketårn i 1903. I 2004 plyndrede lokale ekstremister kirken og satte den i brand, men den ødelagte katedral blev genopbygget. Ved siden af den nye Skt. George katedral ligger en mindre kirke St. Nicholas, som har fine, rekonstruerede malerier overalt på loft og vægge.

Folkeforbundets Center

Det sidste besøg er ved Folkeforbundets Center, der omkring et cirkelrundt torv, er opført i traditionel balkanstil. Her mødtes medlemmer af Folkeforbundet i 1878 og vi ser lokalerne. I de øvrige bygninger er indrettet et historisk museum, der bl.a. viser traditionelle albanske folkedragter og forskellige kunsthåndværk. På øverste etage er der galleri med nyere og ældre billeder.

Efter besøget i Prizren kører vi tilbage til Albanien .