Aktiviteter med FlatEarth Adventures i Eidfjord

Vøringsfossen - et imponerende vandfald

Aktiviteterne starter med en cykeltur på Eventyrvejen fra Vøringsfossen - et af de mest besøgte turistmål i Norge. Vandfaldet har en faldhøjde på 182 meter med 145 meter frit fald. Vi går omkring på den bratte fjeldside og betragter dette enorme fald fra den anden side af P-pladsen. Fossen vælter ned i dalbunden og en konstant vandsky rejser sig op fra bunden og gør luften omkring os mere fugtig. Efter besøget får vi udleveret cykler af FlatEarth Adventures og en forrygende nedkørsel mod Eidjord begynder.

På cykel fra Vøringsfossen ned til Eidfjord

Vi cykler på et stykke ad den gamle vej mellem Geilo og Bergen. Her ved Eidfjord går den nye bilvej gennem tunnel i fjeldet med bl.a. et 360 graders sving hugget inde i bjerget, men den vej vi cykler på, "hænger" på siden af fjeldet og kun få steder ser vi bilvejen. Denne gamle vej er nu helt lukket for biler og vi møder kun et par enkelte vandrere og en enkelt cyklist, som er på vej opad. Flere steder har vi et betagende udsyn mod Vøringsfossen og de bratte fjeldsider der omgiver os. Igen går det nedad gennem gamle tunneler og over stenbroer, hvorunder fossen løber videre på sin vej mod fjorden.
Jeg bremser for at tale med et par, der forpustede sidder i vejkanten. De har netop vandret inde fra Vøringsfossens bund og tilbage til landevejen. De fortæller at ruten er stenet og meget anstrengende. De har brugt godt en halv time på at gå derinde fra. Normalt gås turen på godt en time - så der er ikke noget at sige til, at de er trætte!

Forbi stenbolig

Længere nede kommer der mere fart på cyklerne. Faktisk behøver jeg slet ikke at bruge pedalerne, men koncentrerer mig om at bremse og køre uden om eventuelle nedfaldne sten, der ligger på vejen. Det sidste stykke nede mod Eidfjord følger vi bilvejen. Her har en entusiastisk lystfisker bygget sig en ejendommelig "bolig" i et hulrum i fjeldet. Her kunne han bo og sove om dagen, medens han fiskede efter ørred og laks om natten. Nu står resterne af denne "bolig" som et kuriosum fra en svunden tid.

Eidfjord - porten til Hardangervidda

Eidfjord er indfaldsporten til Hardangervidda, det største højfjeldsplateau i Nordeuropa og den største nationalpark i Norge. Naturen er hovedattraktionen i Hardanger og gennem hele året er her muligheder for aktiv ferie. Dybe fjorde, bratte fjeldsider, åbne vidder og mægtige isbræer gør Eidfjord til et eldorado for naturoplevelser og friluftsliv. Hardangervidda byder på stor variation og fine fiskevande og elve samt et rigt plante- og dyreliv. Det vestlige Hardangervidda ligger mellem 1.000 og 1.400 moh. gennemskåret af Hardangerfjorden, der strækker sig 180 km. fra kysten og ind i landet. Her står fjeldsiderne lodret ned i fjorden. Terrænet er kuperet med mægtige dale og fantastisk udsyn. "Hårteigen" er et enestående fjeld på 1.690 moh. der er velkendt på sin form som en hat. Mod nord ligger Hardangerjøkulen, 1.859 moh, den største isbræ i Norge. Hardangervidda er helt unik, her kan du vandre i dagevis uden at møde andre folk og her findes den sydligste og største stamme af vildren i Norge. Her kan du også se fjeldræv og bl.a. sneugle.

På klatrekursus hos FlatEarth Adventures

I Øvre Eidfjord holder aktivitetsselskabet FlatEarth Adventures til. Her tilbydes en lang række aktiviteter fra cykelture, vandreture, kajakture etc. på Hardangervidda og Hardangerfjorden. Men vi har meldt os til et klatrekursus for begyndere og udstyres med det obligatoriske klatreudstyr hjelm, klatresko, sele samt tov. Ved en velvalgt fjeldvæg - tilpas skrå og bulet, så vi kan få tag - får vi de nødvendige instruktioner. Desværre tager regnen til, således at det bliver for glat til at gennemføre kurset, så det er kun et par af os der prøver den 30 meter høje fjeldside.

Hop over vandfald

Vi begiver os i stedet over til elven, hvor de modigste får mulighed for at prøve et såkaldt "fosfaldshop". Igen er sikkerheden helt i top og instruktøren fra FlathEarth Adventures sikrer sig, at de dobbelte sikringslinier sidder korrekt, da vi spænder dem op. Karabinhagerne spændes på linen og fæstes i selen på kroppen. Instruktøren selv går forrest. Kravler op mellem to stammer på et birketræ og kaster sig ud over det hvidsprudlende vandfald under ham. Hængende i karabinhagerne glider han ned over vandfaldet, som kun er et par meter under ham. På den anden side af elven sikrer han sig, at alt også er i sikker tilstand derovre, inden vi trækker ham tilbage over elven.
- Hvem er næste? bliver der spurgt, da han igen er frigjort fra sin sele. Alle tøver! Men så vil en af pigerne prøve og straks, da hun har meldt sig, er hendes puls helt oppe at køre. Hvad har hun sagt ja til? Hun bliver rød i hovedet, medens blodet pumper rundt i hendes krop. Er der nu ingen vej tilbage? Hun tager sig på halspulsåren og tager nogle dybe indåndinger. Puster ud og forsøger at slappe af. Så går hun op mellem stammerne lige før springet. Der er langt ned - måske 15-20 meter - og hun tager sin tid. Gruppen bag hende giver støttende bemærkninger og tæller ned: 3 - 2 – 1. Så springer hun under et højt hvin efterfulgt af et glædesråb, da hun hænger over den frådende elv, medens hun gynger op og ned i torvet der bærer hende. Så hiver vi hende ind igen, men de små stød det giver i linien, der bærer hende, får hende til kramagtigt at holde så fast, at hun dirrer. Igen har hun fast fod under sig, men fortsat med en meget høj puls - men lettet og glad over at hun turde. Den næste springer og det bliver til flere, der kaster sig ud i grænseoverskridende eventyr. Men det er helt frivilligt og ingen er under "gruppepres"!
Selv må jeg indrømme, at jeg denne dag ikke havde det fornødne mod til denne aktivitet i dette naturskønne landskab.