Familieferie ved Dalseter Høyfjellshotell, Espedalen

Dalseter Høyfjellshotell

Også denne gang har vi valgt at tage med DFDS Seaways til Norge og efter det store kolde bord - naturligvis med varme retter - og en god nats søvn, kommer vi udhvilet til Oslo. Herfra er der kun ca. tre timers kørsel til vi er fremme ved Dalseter Høyfjellshotell øverst i Espedalen - kendt som den venlige vildmark. Dalseter Høyfjellshotell, der ligger 930 moh. på kanten af trægrænsen ved det 1.517 meter høje fjeld Ruten, har siden slutningen af 1800-tallet været rammen for gæster, der skulle på tur til Jotunheimen. I 1939 blev stedet købt og har siden været i den nuværende families eje. Nu er det tredje generation som driver hotellet og det fortælles, at der i 1950 blev bygget en fjeldstue, som desværre brændte totalt ned til grunden i 1963, hvorved også en del værdifuld kunst gik tabt. Men allerede i sommeren 1964 åbnede det nuværende højfjeldshotel og har siden dannet en traditionsrig ramme for ferier - også med børn. Dalseter Høyfjellshotell har egen skiudlejning med alt nødvendigt udstyr til både langrend og alpint, snowboard og snesko og med lynhurtig service får vi udleveret, støvler, ski og stave - og er ude og smage på lidt af de 220 km. præparerede løjper. Neden for hotellet ligger en 750 meter lang slalompiste med en faldhøjde på 130 meter, hvor man kan øve sig på de alpine discipliner og snowboard. En tallerkenlift bringer skiløberne tilbage til udgangspunktet lige ved hotellet.

Mange stamgæster

Forældre tager deres børn med hertil, og når de bliver voksne, tager de deres børn med hertil, så det er ikke unormalt at tre generationer holder ferien sammen her. Kort sagt; her kommer generation efter generation og man føler at alle kender hinanden fra tidligere år. Flere "berømtheder" har været her. Bl.a. har danske Lise Nørgaard (måske bedst kendt for tv-serien Matador) i sine yngre dage været stamgæst gennem flere år og har i artikler i såvel Politiken i 1962 og senere i Berlinske skrevet om sine oplevelser i sit elskede Norge. Den morsomme artikel "Danmark i Norge" med vidunderlige tegninger af Des Asmussen hænger i receptionen. De originale tegninger ses på væggen ved hotellets billardbord.

Overdådigt frokostbord

Når formiddagen er gået på langrendsløjperne, har sulten meldt sig - også selv om der er rigeligt at spise ved den omfattende morgenbuffet. Men langt de fleste vender hjem for at smæske sig i det legendariske frokostbord - så meget, at der skal ekstraordinære overtagelsesevner til atter at rykke ud på skiene efter frokosten!
Man kan da også hvile sig i salonen eller dyrke motion i trimrummet eller nyde livet i den lune svømmehal og i saunaerne for hhv. kvinder og mænd.

Hyggestunder om aftenen

Efter aftensmaden er serveret - der består af traditionel, gedigen, norsk middag med tre retter efterfulgt af kaffe/te - underholder hotellets hyggepianist i hotellets salon. Mens ilden knitrer midt i opholdsstuen, finder familierne diverse spil frem og der falder ro over hotellet.
Dagen før en families afrejse, uddeles diplomer for gennemførte kilometre på langrendsløjperne til både store og små. Afhængig af alder og antal kilometre den enkelte har kæmpet sig gennem, uddeles bronze, sølv eller guld. Og opnår man ikke sit mål denne sæson, kan man jo prøve igen næste år. Der er ingen tvivl om at ethvert diplom skaber glæde hos modtageren.

Sol over Bingsbu og Sprenpiggen

Men vi skal ikke hjem før om en uge og har børnebørnene med. Det er fjerde gang vi er sammen på familieferie i Norge. Faktisk havde vi tænkt os at lægge lidt blødt ud med en tur på skovløjpen mod Langtjønna, men vejret er perfekt med høj himmel og ingen vind. Og da vejrmeldingen varsler gråvejr de næste dage, er den enstemmige beslutningen klar: Vi skal på højfjeldet i dag.

Ruten mod Bingsbu følger et stykke den berømte Peer Gynt Vegen og på den velpræparerede løjpe kommer vi hurtigt fri af skoven og op over trægrænsen. Gode skiltninger undervejs viser os hvilken løjpe vi skal følge. Men vi har naturligvis det lokale løjpekort samt kompas med. Man ved jo aldrig hvornår vejret pludselig skifter i højfjeldet. Snart er vi oppe langs foden af fjeldet Ruten og kan bagud se de imponerende fjelde i Jotunheimen. Vi stopper ved hytten Bingsbu - en opvarmet hytte, hvor ilden knitrer i brændeovnen og vandet står parat til at vi kan lave os en kop varm saft. Sikke en flot service. Før vi får set os om, kommer flere skiløbere til, sætter sig i solen udenfor og bare nyder solen og freden. Vi fortsætter rundt om Sprenpiggen, 1.327 moh. hvorefter hele Espedalen åbner sig foran os. Et fantastisk vue ud over søerne Breidsjøen, Olstappen og Slangen med Jotunheimen som kulisse. 
Herfra er der et fint glid tilbage mod birkeskoven og Dalseter Højfjellshotell.

Lav og fehår ved Langtjønna og Ronjaløjpen

Lidt gråt er det denne morgen, så vi tager turen gennem skoven mod Langtjønna og runder Ronjaløjpen. Undervejs ses masser af dyrespor i sneen og vi plukker fehår - lav og mosser, der gror på træerne hvor luften er helt ren. Vi runder Øybekkhaugen og kommer ind på løjpen ved Steinhamrom, hvor der er et langt stykke at gå op i sildeben, før det atter går nedad mod Dalseter.

Et gensyn med Espedalen Sportell

Atter følger vi løjpen op ad Peer Gynt Vegen, men holder denne gang til højre og får et langt glid ned gennem granskoven mod Espedalen Sportell, der ligger på en tange mellem Espedalsvatnet og Breidsjøen. Her boede vi i 1978, da stedet hed Espedalen Fjellstue - og her trådte vores egne børn deres første skispor i Norge. Gennem årene har fjeldstuen skiftet ejere nogle gange og stået tomt i et par år, men i november 2015 kom nye kræfter til og stedet har fået sit nye navn Espedalen Sportell. Vi nyder en kop chokolade og en friskbagt kanelbolle, mens det nye værtskab beretter om stedet.
På den anden side af Breidsjøen følger vi løjpen langs vandet. Første halvdel er det fortrinsvis opad, men så går det dejligt nedad igen, hvorefter vi krydser afløbet fra søen over en bro og kommer til foden af skibakken ved Dalseter. Og herfra er der er langt op! Vi overvejer at tage tallerkenliften - der desværre ikke er gratis for langrendsløbere, hvilket ville være en flot service - og beslutter os i stedet for at gå de 140 højdemeter op gennem skoven. Påregn ca. 30 minutter hårdt slid på sildeben!

På tur til Fredriksætra og Tonebu

Der er noget spøgelsesagtigt over landskabet denne morgen, hvor rimtågen ligger som et tykt tæppe over Espedalen. Men da solens første stråler ses på toppen af Fredriksæterfjellet, er vi ikke i tvivl - vi skal til Fredriksætra. Det er en tur på godt 26 kilometer, så "damerne" bliver ved hotellet, mens vi andre laver en rigtig "herretur". Først i anstrengende plov ned gennem skoven parallelt med alpinbakken og herfra over broen ved Breidsjøen. Nu er vi nede i rimtågen, der har prydet træerne med rimfrost. Vi følger den højre løjpe op gennem skoven og her kan det svare sig at montere skifæller (skipels) på skiene, så man slipper for et par kilometer sildeben. Med skifællerne kan vi gå direkte op - men der er naturligvis mere friktion på de fladere plateauer. Efterhånden som vi kommer højere og højere op ad fjeldsiden og solen har brændt rimtågen væk, forvandles skoven til det mest idylliske, rimfrostbelagte landskab.

Frokost med udsigt til idyllisk rimfrost

Mellem træerne ses masser af dyrespor, også spor efter skovens konge - elgen - så vi spejder naturligvis efter den. Så åbner landskabet sig og vi har Fredriksæterfjellet foran os. Vi er kommet fri af gran- og fyrreskoven og når birkeskoven og efter endnu en lille kilometer er vi fremme ved Fredriksætra. For de som ikke ved hvad en sæter er, kan det siges, at det er et sted, hvor bonden i gamle dage tog sine husdyr med op om sommeren for at græsse. Vi sætter os ved hytten, der ikke er åben, og mens vi spiser en appelsin nyder vi landskabet foran os. På den anden side af Espedalen rejser Ruten sig med sine 1.517 moh. og til venstre herfor ses Dalseter Høyfjellshotell i en lysning i landskabet (skibakken).

Ved Tonebu

Fra Fredriksætra følger vi løjpen langs foden af Fredriksæterfjellet hvor det går jævnt opad mod Tonebu - en ubetjent hytte, med mulighed for at fyre op, få varmet noget saft og i nødstilfælde overnatte. Måske er udsigten udover dalen fra Tonebu endnu mere imponerende, for nu kan vi også skimte Rondane Nationalpark i det nordøstlige hjørne.

Nu går det jævnt ned over Venlimyren - et venligt moseområde med åbne vidder, der gør det muligt at se langt omkring. En rigtig flot tur - indtil vi når granskoven, hvor det går noget stejlere ned mod Espedalen Sportell. Herfra følger vi løjpen langs Breidsjøen tilbage mod Dalseter Høyfjellshotell - akkurat som vi gjorde i går.

Snestorm i Espedalen

At vejret kan skifte radikalt oplever vi denne morgen, hvor sneen vælter ned og dækker for ethvert udsyn. Mange vil betragte et sådanne uvejr som indevejr, men vi synes at børnebørnene også skal prøve kræfter med sneen, når naturen raser. Det bliver dog kun en kortere tur på fem-seks kilometer gennem skoven til Langtjønna, og det er sjovt at prøve. Fra starten kæmper børnene om at få lov til at træde sporet i den uberørte sne, der allerede har lagt sig med 10-15 cm. På vejen tilbage besøger vi Ruten Fjellstue, hvor gæsterne hygger sig inden døre med spil, bøger og film på computeren. Denne dag - den sidste på dette års vinterferie - er der endnu en gang god tid til at nyde Dalseter Høyfjellshotells overdådige frokostbuffet.