Gautefall - alt i eet, Sydnorge

Himmelrike

Centret ligger midt nede i dalen med løjper på hver side - både mod nord og mod syd. Jeg vælger at følge den præparerede løjpe nord for centret, hvilket giver mig et godt overblik over de alpine skibakker på den anden side af dalen. Løjperne går op i varieret terræn mellem 500 og 800 meter over havet og er for det meste åben skov og højfjeld. I alt er der præpareret 55 km. med forskellige længder fra 5 km. til 32 km. Løjperne er både til klassisk langrend og nogle også til skiskøjtning. 
Solen skinner fra en skyfri himmel og den løjpe jeg begiver mig ud på, går jævnt opad de første km, så det er nødvendigt at eftersmøre mine ski, så jeg kan få ordentligt fæste. Oppe flader det lidt ud. Sneen er hård, da den er gammel, men fin nok i sporet. Det er let frost og ikke en vind rører sig. Det kan næsten ikke være bedre. Og nu opdager jeg, at jeg virkelig er kommet i Himmelriget. På et skilt står der faktisk "Himmelrike". "Himmelrike" er som et romersk amfiteater i granit med et helt specielt farvespil i grøn, grå, rød, brun, gul og sort. Men dette fantastiske syn skal ses om sommeren, så jeg må komme igen og rigtigt få set disse smukke klipper. Da jeg først er "kommet op" er skiterrænnet let og med de fint præparerede løjper kommer jeg hurtigt frem. Ved de store søer (tjørnane) drejer jeg fra mod Fisketjørn, går op på en bakke og nyder udsigten udover det kridthvide landskab og den knaldblå himmel.

Ritterspranget

Jeg har en aftale med mine venner om at mødes til frokost på den store restaurant Ritterspranget øverst på alpinbakken, så jeg afkorter turen og løber ned ad fjeldet uden for den opkørte løjpe. Da sneskopen er hård og en lille smule skarvet, har jeg lidt besvær med at få det til at glide. Skiftevis går det fint oven på sneen, der kan bære mig, men så brister skorpen og jeg synker i dybere sne og bremses. Forsigtigt glider jeg nedad i store sving - men lappevender hver gang jeg skal skifte retning. Plovsving er umuligt i dette føre.
Fra dalen tager jeg en af lifterne op på fjeldet og glider lidt mod nord ned til restaurant Ritterspranget, hvor mine venner venter på mig. Her kan vi få et rigtigt godt og velsmagende måltid. 
Inden for knitrer brændeovnen i de store opholdsstuer, men da vejret er så fint, foretrækker vi at sidde ude på den næsten 900 kvm. store terrasse med en vidunderlig udsigt.
I det gode vejr kan vi se halvdelen af Norge - på tværs! Mod nord har vi den flotteste udsigt til Bjovatnet og Sandvatnet.

Alt til det alpine skiløb

Nede ved alpincentret - der er en kæmpemæssig bygning på 2.000 kvm. - er der indrettet forskellige faciliteter, så alt hvad jeg som aktiv skiløber behøver findes under ét tag. Skiudlejning, kortsalg, butik, restaurant, legerum/børnestue (hvor de mindste kan blive passet, mens mor og far er på løjperne/pisterne), fitness og motionslokaler - og naturligvis toiletter og badefaciliteter.
På vej tilbage kan jeg se mange skiløbere på pisterne - både alpint og telemark, men også med snowboard. De snekanoner sikrer at de alpine pister gør området snesikkert fra tidlig oktober til Påske. Pisterne - hvoraf der er næsten en snes forskellige - er mellem 350 og 1200 meter lange, så her er udfordringer for enhver. Og ventetid oplever vi ikke, da liftkapaciteten er på 6.000 personer i timen.

Gautefall - tæt på Danmark

Telemarkens korte afstand til Danmark gør området særdeles attraktivt for gæster fra Jylland, der på en enkelt dag eller en weekend kan få en helt lille ferie ud af at tage med skibet til Sydnorge. Fra havnebyerne er afstanden kort - Kristiansand 140 km., Sandefjord 122 km., Larvik 107 km.
Så der er noget om det, når man på Gautefall bruget sloganet "Alt i ét".