Langs Norges vestkyst med Hurtigruten

Rundt i det centrale Bergen

Vi er taget med SAS-flyet fra København til Flesland Lufthavn i Bergen denne formiddag, så vi har nogle timer til at se lidt af byen, inden vi skal sejle med Hurtigrutens passagerbåd MS Nordlys op langs den norske vestkyst til Kirkenes. Har du ikke været i Bergen før, så der er nok at tage fat på. Vi kan på ingen måde nå at se alt det, vi gerne ville, dertil er Bergen for stor og har meget at byde på. Vejret er ikke til museumsbesøg og Griegs hjem Troldhaugen bliver også valgt fra denne gang. Du kan læse mere om Troldhaugen under denne rejseartikel. Men både Fløyfjeldet - et af de syv fjelde der omgiver Bergen - samt den berømte Bryggen skal der være tid til. Så efter turen med lufthavnsbussen, der tager ca. ½ time til Hurtigrutens terminal centralt i Bergen, indleverer vi kufferter og kan trygt begive os på eventyr. Fra terminalen er der kun kort vej til centrum og vi går ikke langt før vi finder nogle af de maleriske gamle træhuse, der giver byen en særlig charme og hvor folk har boet gennem århundrede. 
Inderst i havneindløbet finder vi det berømte fisketorv, som i dag - søndag - holder lukket. Overfor bliver vi modtaget af selveste Holberg og et par gader længere op er vi ved Fløi-banen, der skal bringe os 320 meter op over havet.

Fløibanen - med udsigt

Hvert kvarter kører Fløibanen folk til toppen af Fløyfjeldet. Der er tre stationer undervejs og det tager kun syv minutter at køre de 844 meter op ad sporet. Fra øverste station kan vi vælge flere forskellige vandreture i området. Men først skal vi nyde den betagende udsigt ud over Bergen, havnen og fjorden samt de øvrige omkringliggende fjelde. Fra udsigtspunktet kan vi bl.a. se båden MS Nordlys fra Hurtigruten, som vi senere skal sejle med. Rundt omkring på Fløyfjeldet er der flere hytter og grillpladser, hvor man kan spise sin medbragte frokost. Vi spadserer op til Skomakerdiket og følger på en del af turen lysløjpen, der, når der ligger sne om vinteren, bliver præpareret til en ca. fem km lang rundløjpe. Efter at have gået rundt om den lille sø - hvor der også er bademulighed - fortsætter vi gennem den grønne skov mod Fløisletten og møder undervejs en stor udskåret træfigur inde mellem træerne. Er det en gubbe? Et sted vrimler det med skovtrolde, de fleste med tørklæde og briller af piberensere - ikke langt fra børnehaven ved Fløipilen! Her følger vi stien nedad - tilbage mod Bergen og kan flere steder nyde en rigtig flot udsigt over byen.

Bryggen og gamle træhuse

Da vi igen er nede, rammer vi det inderste af havneindløbet, netop hvor den berømte Bryggen starter. Vi har tidligere været på byvandring i Bergen med det helt specielle miljø. Det var her de første huse i Bergen blev anlagt og efter den store brand i 1702 blev husene genopført i deres oprindelige stil fra 1100-tallet. Disse gamle, smukke træhuse med svalegange og trange passager mellem husene leder os ind i spændende baggårde. Vi går ind i Bellgården på de træbelagte fortove og om bag bygningerne, hvor en del kunstnere holder til side om side med hyggelige restauranter. Nogle ligger i stueplan andre oppe på loftet. Tilbage ad Bredgården, hvor bygningerne står så tæt, at de næsten rammer hinanden. Hele bebyggelsen er på UNESCOs liste over verdens bevaringsværdige kulturarv. Nede i havnebassinet ligger det enorme norske skoleskib "Statsraad Lehmkuhl". Der er ikke adgang til skibet, så vi fortsætter langs havnen ud til Bergenhus med Rosenkrantztårnet og Håkonshallen og ser de gamle granitbygninger.
Det er blevet sen eftermiddag og en regnbyge sætter en stopper for yderligere sightseeing. Tilbage ved Hurtigrutens terminal tjekker vi ind og vores kufferter står allerede og venter på os ved vores kahyt, og efter at have indrettet os, kan vi på dæk 4 i Restaurant Stjernesalen indtage aftensmaden ved en stor buffet med varme og kolde retter. I kahytten ligger en mappe med diverse udflugtsbeskrivelser samt en lille bog, som i detaljer gennemgår stort set alt hvad vi kan opleve på dette krydstogt med Hurtigruten. En rigtig fin og nyttig gave.

Mellem Bergen og Ålesund

MS Nordlys er sejlet fra Bergen og da vi næste morgen ser ud af vinduet i kahytten, er det ved at lysne. Skibet glider hurtigt og næsten lydløst gennem vandet. Efter morgenmadsbuffeten  er vi på dækket og nyder den friske vind, der blæser i ansigtet på os. Solen er så småt ved at få magt og kaster sine stråler på fjeldene omkring os.
Vi lægger til ved Torvik - blot for en kort bemærkning - medens der losses og læsses ting og sager. MS Nordlys og flere andre af Hurtigrutens skibe er også fragtbåde. Næste stop er Ålesund, hvor vi hjemmefra allerede har tilmeldt os en byvandring og efter frokostbuffeten er vi klar til at se nærmere på Ålesund. 
Som rejsende med Hurtigruten skal man dog være opmærksom på, at ikke alle udflugter gennemføres over hele året, ligesom ruten ændres fra sommersæson til vintersæson.

Ålesund - en by i jugendstil

Nede på kajen mødes vi med den lokale Ålesund-guide, en spøjs fætter med et glimt i øjet og ikke uden lune. Han starter med at fortælle, at Ålesund altid har været hjemsted for aktive og flinke folk. Allerede i vikingetiden var øerne længere ude i havet beboet, og disse raske svende aflagde ofte deres "venner" over i England et besøg og kom altid hjem med en masse gode varer! Senere var det rigtig handel med fisk, der blev livsgrundlaget for Ålesund.
Hvorfra navnet "Ålesund" stammer ved han dog ikke. Ål findes her, men dem spiser nordmænd ikke, mener han. De ål der fanges, fragtes til Åndalsnes, hvorfra de eksporteres. En anden mulig forklaring kunne være, at man i gamle dage skubbede (ålede) skibene over sandbanker fra et vand til et andet, men den tror han heller ikke på!
Vi går ind langs den indre havn og stopper ved udsigten til nogle bygninger på den anden side af vandet. Her fortælles den usædvanlige og dramatiske historie om, hvorledes hele bykernen nedbrændte en stormfuld vinternat den 23.januar 1904. På 16 timer brændte 850 huse ned til grunden og titusinder mennesker blev hjemløse. Årsagen til at alt brændte så hurtigt var dels, at husene var bygget af træ, dels at de var bejdset med billig letantændelig fiskeolie - kortsagt byen var en krudttønde. Men der blev hurtigt opført en ny by. Fantasifulde arkitekter skulle prøve noget helt nyt og resultatet blev en by med en mangfoldighed af huse med spir og tårne, indgangspartier på hushjørnerne, specielle gavle samt ornamentik og vinduer i forskellig udformning på samme hus. Symmetrien var død. Hele bykernen blev opført i den såkaldte Jugendstil (Art Nouveau). I dag har Ålesund en helt særegen plads i norsk og international arkitekturhistorie.
Sidst jeg var her, gik jeg en tur op på byens fjeld - Aksla - hvorfra der er en helt enestående udsigt ud over byen og sundet med de omkringliggende øer og skær. Men i dag er der desværre ikke tid til den tur. Vi går i stedet op på højen lige ved bymuseet og kan her fornemme lidt af udsigten, inden vi guides tilbage til MS Nordlys.

Mellem Ålesund og Molde

MS Nordlys glider ud af havnen og sætter kursen nordover mellem øer og næs i den vestnorske skærgård. Skibet sejler gennem bl.a. Mifjorden og i Moldefjorden kan vi så småt se Romsdalsfjeldene komme til syne i det fjerne. Fra forrest på dæk 5 kan vi nyde indsejlingen mod Molde og kan fra lang afstand se et enormt sejl i nærheden af havnen. Det kan ikke være noget helt almindeligt skib med så stort et sejl, og da vi kommer nærmere, viser det sig at være et helt moderne hotel, fortrinsvis i glas, opført helt ude ved kysten - Rica Seilet Hotel. Vi har et kort ophold i Molde og stempler os ud, da vi forlader skibet (så har skibet hele tiden kontrol med hvem der er - og ikke er - på skibet). Vi kan lige nå et smut op ad hovedgaden til kirken og tilbage i den anden retning for at aflægge det flotte Rica Seilet Hotel et kort besøg. Hotellet ligger lige ved siden af stadion og da vi træder ind i hotellets store åbne hall, med lækre lædermøbler, er der ikke mindre end fire personer i receptionen, der tager imod. Nej, vi skal ikke bo her, men blot lige orientere os. Vi spørger om der virkeligt er behov for så stort et hotel i en by som Molde og svaret kommer prompte: - Molde har p.t. seks hoteller og her er fuldt belagt, bl.a. med konferencer. Molde har altså meget mere at byde på, end det vi kan nå at se på vores hastige tur gennem byen, så vi må tilbage hertil en anden gang.

Mellem Molde og Trondheim

I restaurationen er der faste pladser, når aftenens menu serveres. Her er plads til 240 gæster ad gangen, så det er nødvendigt med to serveringsrunder - en kl. 18.30 og en kl. 20.30. Efter middagen kan kaffen indtages i baren Sirlund, hvor der samtidig er musik og underholdning. En stund sidder vi og ser ud over det mørke hav og nogle få lys forude fortæller os, at vi er på vej ud i åbent hav. Da vi senere ligger i kahytten, kan vi mærke Norskehavets dønninger forplante sig op gennem skibet og vi bliver vugget ind i en behagelig søvn.

Trondheim

Undervejs på turen gennem natten har skibet været i havn i Kristiansund og er fortsat op gennem skærgården og ind i Trondheimsfjorden, men vi har hverken hørt eller mærket noget. Jeg vil ikke betegne vores kahyt som lydløs, men støj fra motorer hører vi ikke. På kajen i Trondheim venter et par busser på at transportere os på sightseeing - først til katedralen og derefter til Ringve Museum. På vej dertil får vi lidt at vide om byen. Trondheim er Norges 3. største by med ca. 157.000 indbyggere. Byen var Norges første hovedstad. Her var det, at vikingkongen Olav Tryggvarson i 997 stævnede ind i fjorden og kaldte byen Nidaros, fordi den lå ved Nidelvens os (os betyder lille udløb). Vikingerne bosatte sig og her har de trukket deres skibe op på sandet og festet efter togterne hos "vennerne" vestpå. Senere blev Bergen hovedstad og Trondheim udviklede sig i stedet til at blive Norges religiøse samlingspunkt.

Nidaros-domkirken

Det begyndte ved Olav den Helliges død i 1030. Pilgrimme kom fra nær og fjern for at få helbredelse ved St. Olavsskrinet i den første Nidaros-trækirke. I 1070 blev kirken bygget i sten og blev om- og udbygget flere gange gennem de næste 250 år, så den i 1320 stort set stod færdig som i dag. Nu er det byens fornemmeste monument - faktisk betragtes katedralen som et nationalklenodie og er et af gotikkens store mindesmærker i Nordeuropa. Inde i katedralen bliver vi ført omkring det 8-kantede kapel, hvor sølvskrinet med Olav den Hellige oprindeligt stod. Væggene omkring os og ornamentikken er udført i fedtsten, som gennem de mange berøringer nu er blevet farvet helt sort. 
I dag ved man ikke præcist, hvor Olav den Hellige ligger begravet, for den danske konge var på et tidspunkt i bekneb for penge og fik sølvskrinet ført til København for at smelte det om til mønter! Vi ser orglet samt de smukke mosaikruder, men det er ikke så lyst uden for, så vi kan få det fulde udbytte gennem ruderne. Vi får fortalt, at katedralen er så viselig indrettet, at solen ved jævndøgn sender sine stråler ind gennem en åbning i gavlen og kaster lyset på tværs af kirkerummet og rammer alteret.

Ringve Musikhistorisk Museum

Lidt uden for byen på et højdedrag med en vidunderlig udsigt udover marker og fjorden ligger Musikhistorisk Museum, der er indrettet i Tordenskiolds barndomshjem. Peter Wessel blev født i Trondheim i 1690 og boede der om vinteren, men om foråret flyttede familien ud på Ringve.
Mange år efter - under den russiske revolution - flygtede en russisk kunstnerinde ved navn Victoria Bachke fra St. Petersborg og blev gift i Trondheim. Gennem hele sit liv fik hun indsamlet musikinstrumenter fra mange forskellige lande, så vi i dag har en helt unik samling af gamle instrumenter på Ringve Musikhistorisk Museum. Den lokale guide fører os gennem flere stuer med montre og fritstående instrumenter. Her findes trommer, blæseinstrumenter, strengeinstrumenter samt pianoer og stueorgler i alle afskygninger. I den tilstødende bygning er de forskellige værelser tilegnet forskellige kunstnere - bl.a. Beethoven og Chopin – og guiden giver prøver på instrumenterne fra de forskellige perioder. Rundvisningen afsluttes med at guiden synger en norsk vise for os - en dejlig oplevelse. 
Men tiden går alt for hurtigt og da vi igen kører gennem Trondheim tilbage mod skibet, er det kun et kort glimt vi ser af den berømte havnebebyggelse langs Nidelven.

Mellem Trondheim og Bodø

Vejret er blevet rigtigt fint og der er blevet trængsel i solen på agterdækket, da vi stævner ud fra Trondheim og passerer den lille ø Munkholmen. I det 17.århundrede blev her anlagt en fæstning, men da kanonerne var for små, kunne man intet stille op, da svenskerne erobrede Trondheim i 1658 og senere i 1718. I dag er Munkholmen et udflugtssted, hvor man bader og hygger sig og kan høre historien om dengang den danske politiker Griffenfelt sad fanget her i 18 år.
Hen ad eftermiddagen passeres det smalle stræde Stokksundet og vi får tiden til at gå med at nyde udsigten fra dækket foran på skibet. Det er ikke fordi det blæser, men skibet skyder ind imellem en høj fart, så det føles som om vi er midt i en storm. Men havet er stille.
I morgen tidlig passeres Polarcirklen og vi er med i Hurtigrutens konkurrence om at gætte det præcise tidspunkt for, hvornår MS Nordlys passerer Polarcirklen - og det skal være på sekundet! Der gives en margen på mellem kl. 6.30 og kl. 8.00 og efter at have studeret kortet, vurderet hastigheden, lagt til og trukket fra, er vores gær hhv. kl. 6.52.00 og  kl. 7.15.20!
Hen under aftenen ligger skibet til i Rørvik.

Kold - men flot solopgang

Da vi næste morgen kommer på dækket er det en kølig dag vi går i møde. Temperaturen er faldet med fem grader fra i går til nu 10 grader - men solopgangen kan ikke være meget bedre. Og medens vi står og nyder udsigten og bliver mere og mere usikre på gårsdagens gæt, meddeles det over højttalerne, at vi om lidt passerer Polarcirklen. Vi går over til bagbords side og holder øje med den "halve" globus, der markerer det præcise sted. Og nu ved vi, at vi bestemt ikke har ramt det korrekte tidspunkt i konkurrencen. Efter morgenmaden meddeles det så, at vi møder det sydgående skib fra Hurtigruten MS Polarlys og da skibene passerer hinanden, tudes der i fløjten så det runger længe efter mellem fjeldene.

Udflugt til Svartisen

Nogle gæster - langt de fleste - har meldt sig til udflugten mod Svartisen, der er en nationalpark med Norges næststørste bræ (gletsjer). Kun Jostedalsbræen er større. Men vi lægger ikke til land. En mindre færge tøffer op på siden af MS Nordlys og lugen i siden af skibet åbnes, så gæsterne kan komme over på den mindre færge. Herfra sejles ca. 1,5 time ind gennem de dybe fjorde indtil skibet er helt inde under den enorme gletsjer, der strækker en arm - Engabreen - ud efter dem. Efter besøget er der en pragtfuld bustur videre frem til Bodø, hvor gæsterne igen kommer ombord på MS Nordlys.
Men vi andre har meldt os til en anden udflugt som afvikles på samme tidspunkt og fortsætter sejladsen op gennem skærgården mod Ørnes, hvor der bliver et kort ophold, inden vi ved 12-tiden er fremme i Bodø.

Saltstrømmen ved Saltstraumen

Nede på havnemolen i Bodø møder vi folkene fra Stella-Polaris, der i deres gummibåde skal tage os med på havsafari - en tur til et helt specielt naturfænomen. Udstyret med vind- og vandtæt overlevelsesdragter, gummistøvler samt briller sætter vi og ned i gummibådene overskrævs på nogle bløde, affjedrende sæder med metal buer mellem passagererne. Vi sidder tæt, men komfortabelt og glider stille ud af havnen. Skipper spørger om alle har det godt og sidder behageligt og fortæller at vinden i dag er lidt kraftig fra siden samt at der vil komme lidt havsprøjt ind over os. Og så går det ellers derudaf med håndtaget i bund. Skipper forsøger at ride på bølgerne, men ind i mellem kommer der et "hul" og gummibåden plasker ned i et hug, så det står med sprøjt omkring os. Det varer ikke længe, før jeg kan smage saltvandet, der glider ned ad mit ansigt og rammer min mund. Godt vi har briller på - og endnu bedre; jeg har mit kamera med nede i en kraftig vandtæt pose. Vi runder pynten, hvor lufthavnens landingsbane slutter og fortsætter tværs over Saltfjorden og drejer ind i en mindre fjord.

Naturoplevelser

Et stykke inde i fjorden slås motorkraften fra og vi glider stille forbi nogle helt specielle formationer i klipperne. Disse klipper blev dannet for 450 mio. år siden og er siden forvitret af vind og vejr. Dette er naturens abstrakte kunst. Et sted ligner klipperne nærmest forvoksede gælder fra en fisk. Vi fortsætter igen for fuld kraft og kommer til fjordens smalleste sted - en åbning på blot 14 meter mellem klippekysten på hver side af os. Her presses tidevandet ind ude fra Norskehavet, men har svært ved at kommen gennem dette smalle sted så vandet hobes op, inden det kan løbe ned i fjorden længere inde. Fakta er at vi glider ned ad bakke her på fjorden! 
Her møder vi en stor flok måger, der udnytter det smalle stræde. For samtidig med at vandet presses op, presses også en masse fisk med ind i fjorden og det har mågerne set for længst og holder festgilde med alt godt fra havet. Vi sætter igen fart på bådene og får et øjeblik efter følgeskab af en havørn, der lige skal se hvad vi er for nogle størrelser. Den vil ikke bruge kræfter på igen at flyve op over de høje klipper, så den fortsætter i lang tid i samme retning som os, inden den drejer af og forsvinder ind mellem træerne. 
Men det bliver ikke den eneste vi får at se. Det blev til 5-6 forskellige havørne på denne tur.

Verdens største tidevandsstrøm

Nu er vi gennem den smalle fjord og fremme ved broen, der forbinder fastlandet med Straumøya. I dette ca. 150 meter brede sund sker der ting og sager. Fænomenet er det samme som tidligere - blot mange gange 10-doblet. Tidevandsforskellen her er ikke så stor - 1,8 meter - men da Skjerstadsfjorden bag os er mere end 100 km. lang og op til 600 meter dyb, er der en masse vand, som fire gange i døgnet skal ind og ud af fjorden - ved flod og ved ebbe. Man regner med, at det er 372 mio. kubikmeter vand der flyttes med en middelhastighed på 29 km. i timen. Under broen er vanddybden ikke mere end 14 meter og det er netop dette, der gør strømforholdene her til noget helt specielt.
Vi glider ind midt i verdens største tidevandsstrøm og kan se, at en hvirvel er under opbygning. Men nyt vand løber ned i hullet og dækker det. Vi flytter os lidt og kan igen fornemme, at vandet løber nedad. Så bliver der igen dannet en anden hvirvel. De dukker op overalt og hele tiden. Vi flytter os. Hvirvlen bliver langsomt større og større. Vi får oplyst, at disse hvirvelhuller kan blive op til 10 meter i diameter og indtil fem meter dybe! Men vi føler os trygge i disse kraftfulde gummibåde, der kan fræse os ud af hullet, hvis vi skulle blive "fanget". Det er dog forbudt for almindelige både at færdes her. Så vendes båden og vi oplever flere strømhvirvler. Her spiller naturen virkelig med kræfterne og samme fænomen finder sted, når tidevandet igen skal tilbage i Norskehavet. Da vi har været rundt i mellem hvirvlerne nogle gange, synes skipper, at vi atter skal vende skuden hjemad og vi tager samme vej tilbage. En stor oplevelse rigere.

Mod Lofoten

Fra Bodø sejler MV Nordlys nu ud på mere åbent vand og skal passere den store Vestfjorden på vej mod Lofoten. Langt ude i det fjerne kan vi se de karakteristiske spidse takker, der rejser sig som en væg lige op af havet. Men det når at blive mørkt, inden vi kommer tæt nok på til rigtigt at kunne fornemme disse enorme fjeldes størrelse.
Efter middagen ligger MS Nordlys til ved Lofotens "hovedstad" Svolvær og har en times tid til at gå en aftentur i byen. Her findes verdens eneste permanente isgalleri - Magic Ice - der viser Lofotens historie. Her findes også skulpturer af dyr og mennesker fremstillet i gennemsigtig is og man kan få sig en drik i et håndstøbt isglas.

Kort besøg i Harstad

Det er blevet koldere og mere klart i vejret. Her til morgen er temperaturen omkring tre grader og der er nysne på fjeldtoppene. Himmelen er høj og eneste sky vi kan se, hænger over en fjeldtop. Vi ligger ved kajen i Harstad og går lidt på opdagelse i byen, før vi skal spise morgenmad. Da vi atter er på havet møder vi den sydgående MS Lofoten - det næstældste skib i Hurtigrutens flåde. Skibet er fra 1964. Jo, der hilses pænt på hinanden med et trut i fløjten.

Polardåb - en iskold oplevelse

Ceremonimesteren har kaldt os sammen i Panoramasalonen Orion for at udråbe vinderen af Polarcirkel-konkurrenen, som får overrakt en præmie af skibets kaptajn. Så kommer selveste kong Neptun - herskeren af de iskolde polarhav - ind og vil medvirke til Polardåben for de, som måtte ønske det. Et egentligt tilløbsstykke bliver det ikke, selv om der vanker en dram efter dåben. Det viser sig nemlig, at dåben foregår ved at en øsefuld is og iskoldt vand hældes ned ad ryggen på den arme sjæl, der lader sig døbe. Til stor morskab for nogen og til undren for andre. Kaptajnen og kong Neptun morer sig i hvert fald! Men tradition er tradition og holdes her i hævd.

Nysne på fjeldtoppene

Ude på dækket er det bidende koldt, men vi finder læ og kan nyde de enestående fjelde med nysne på toppen, som vi hastigt passerer på vej mod Ishavets hovedstad Tromsø.

Tromsø - cirkus og kultur

Også her har vi meldt os til en guidet tur. Først går turen til Polaria, der er et oplevelsescenter for arktiske forhold. I biografen vises en ca. 15 minutter lang film om dyre- og plantelivet på Svalbard. Herefter kommer vi gennem et område med udstoppede dyr og akvarier med forskellige ishavsfisk og krebsdyr. Efterfølgende lukkes vi ind i en hal med sæler for at se disse blive fodret og trænet. Det er ikke særligt gennemført og rummet er "pyntet" op med hvidmalede elementer, der skal illuminere is. Det virker dog ikke smart med en blå dør midt i det hele og frit hængende rør under hallens loft. Det hele er en underlig blanding af et zoologisk museum, et akvarium, en zoologisk have og et cirkus. Langt fra det vi havde forestillet os om emnet polarforskning og polarfærd. Hvor er beretningen om Nansen, Amundsen, Scott og alle de andre? Hvor er udstyret? Hvad sker der med polerne ved klimaforandringen etc.?

Besøg i Ishavskatedralen

På en køretur rundt på øen Tromsøya bliver vi præsenteret for diverse broen og bygninger, inden vi ser nærmere på Ishavskatedralen, som den lokale Tromsdalen Kirke kaldes. Dette store bygningsværk rækker 40 meter op i vejret og kunne da også ses på lang afstand, da vi sejlede ind til byen. Selve kirken består af et stort luftigt rum med glasåbninger i siden, så lyset uhindret kan komme ind i kirken. Hele gavlen er en enorm mosaik, der efter sigende skulle vejen 15 tons. Der blev ikke sagt så meget om kirken og man kan sagtens selv gennemføre disse to besøg uden guide, da de ligger inden for gåafstand fra skibet - og så samtidig få set lidt af byen i sit eget tempo.
Tilbage på MS Nordlys er middagen klar samt den efterfølgende aftenkaffe i baren.

På udflugt til Nordkapp

Vi vågner netop som skibet skal til at sejle ud fra Hammerfest, verdens nordligste by, og efter det vanlige bad i kahyttens toilet- og brusekabine, springer vi op på dækket for at se udsejlingen. Vi befinder os nu så langt mod nord, at vi er på højde med de nordligste dele af Alaska og Sibirien. Selv om det er koldt, kan vi ikke holde os inde og klæder os godt på til at modstå vejret udenfor på dækket. Men da vi rammes af årets første snebyge, bliver det alligevel for meget og vi sætter os op i den varme Panoramasalon. Vejret skifter hele tiden og da vi møder den sydgående MS Trollfjord, er vi igen på dækket.
Der er tidlig frokost i dag for vi skal - de fleste af os - med til Nordkapp, og da vi har lagt til i Honningsvåg, venter der flere busser, som skal køre os længere nordover til Europas "nordligste punkt".

Besøg hos samerne

Første stop er hos same Niels og Anne, der er en af de fem samefamilier, som hvert år får fragtet 5.000 rensdyr over fra fastlandet til Magerøya. Her kan dyrene gå frit og æde sig mætte og føde deres kalve. I september drives rensdyrene sammen og svømmer selv godt en times tid over sundet tilbage til fastlandet. Niels har endnu ikke flyttet alle sine rensdyr og vi får lejlighed til at se nogle stykker i indhegningen og nogle der fortsat vandrer frit omkring på øen. Når disse sidste dyr er samlet, fragtes de med bil gennem den undersøiske forbindelse tilbage til fastlandet. Nu er det blevet for koldt til svømmeturen! I den lille souvenirbutik er der mulighed for at købe håndarbejde, rensdyrskind og andre ting fra området.

På Nordkapp

Efter yderligere ca. ½ times kørsel er vi fremme ved Nordkapp. Vi er enormt heldige med vejret. Jeg ved fra tidligere besøg, at vejret på disse breddegrader er meget omskifteligt og vi kan i dag glæde os over, at solen skinner ind mellem skyerne. Inde i Nordkapphallen vises en film, som nogen ser. Andre går til den berømte globus, der symboliserer selve stedet og bliver foreviget i kameraerne. På den vestligste pynt kan vi se over på den tange, der udgør det sande nordligste punkt - Knivskjellodden. Fra hovedvejen findes en markeret (vardet) rute derud, men det tager flere timer og det bliver således ikke i dag.

Jordens Børn

Da vi igen går tilbage mod Nordkapphallen, kan vi godt fornemme at stedet rejser sig næsten lodret 307 meter over havet. Mod øst kommer vi forbi "Jordens Børn" et monument lavet i 1989 af syv børn fra forskellige steder i Verden for at symboliserer samarbejde, venskab, håb og glæde på tværs af alle grænser. Her ses skulpturen "Mor og Barn" ser på.

Udsigt til Vestfjorden

Vi følger den forrevne kyststrækning længere østover til vi stoppes ved klippekanten til Vestfjorden. Herfra er en storslået udsigt længere mod øst langs kysten og de flade fjelde med sne på toppen.
Tilbage i Nordkapphallen fører en korridor gravet under fjeldet frem til havet. Her ses forskellige scenerier fra Nordkapp og her findes et lille kapel. Længst ude kommer vi til Grottebaren, hvorfra der er panoramaudsigt ud over ishavet.
Efter et par timer forlader vi "verdens ende" og kører samme vej tilbage mod Honningsvåg, medens vi gennem bussens vinduer kan betragte rensdyrene, der løber frit omkring indtil same Niels får drevet dem sammen.

Senere sidder vi og nyder en drik i baren på skibet og betragter vejret uden for, som nu er slået om. Det skifter hurtigt i disse egne. Da vi passerer landtangen Sværholdtklubben kan vi gennem sludbygerne skimte de ejendommelige klippeformationer Finnkjerka inde på stranden. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad det kan forestille - men naturligvis en kirke. Klipperne kan også ligne mennesker, der står i kø og … Det kunne være spændende en gang at kravle rundt på disse klipper.

Den store skaldyrsbuffet

Aftenens store overraskelse er maden. Vi har ikke længere faste pladser og får ikke længere maden serveret! Men vi har fri adgang til et overdådigt skaldyrsbord. Faktisk kan vi ikke finde noget, der mangler (udover østers!) Her er hummere, jomfruhummere, rejer - alt i skal eller uden - kongekrabber, alm. krabber, krabbeklør, fyldte krabbeskjold, muslinger, etc. - alt godt fra havet - og så ad libitum. Der er naturligvis også fisk, kød og salater samt varme retter, men som sædvanlig bliver maven mæt før øjnene og vi når slet ikke det hele igennem. Under måltidet mærker vi de første store bølger ramme skibet og det bliver pludseligt sværere at balancerer med krabber, hummer og muslinger på tallerkenen mellem buffeten og siddepladserne. Det er ind i mellem som om vi spiser i en rutsjebane og det giver et sug i maven, når dette store skib svæver ned af en bølge. Vi er ude på Ishavet.

Mellem luftballoner og både i Vadsø

Skibet ligger til i den lille by Vadsø og der er en halv time til at se det lille museum på havnen med udstillingen "Luftskib og både". Udstillingen handler om ekspeditioner over Nordpolen - både til lands, til vands og i luften - med luftballon. Det er fortællingen om polarfærd med fly i 1925, med luftskibene "Norge" og "Italia" i 1926 og 1928 - et drama om samarbejde, triumf, splittelse, havari, Amundsens død og Umberto Nobiles redning. Anden del af udstillingen handler om det barske fiskeri i disse nordlige farvande med de såkaldte "nordlandsbåde", hvor man tidligere ikke havde havne med moler og kajer, men hvor landgangen foregik på klipperne i kampen med tidevandet.

Et efterårsklart Kirkenes

MS Nordlys sejler ind til turens vendepunkt i flot vejr. Nogle skal fortsætte med tilbage til Bergen og har tid til at tage på udflugt mod den russiske grænse. For os samt en del andre bliver det et farvel til Hurtigruten for denne gang. Vi tager flybussen mod lufthavnen og kan på turen for sidste gang nyde efterårsfarverne i dette vidunderlige subarktiske landskab.

Efterskrift

En tur med Hurtigruten, også kaldt "Verdens smukkeste sørejse", bør du prøve mindst een gang i dit liv. Vi har altid sagt, at vi tager turen, når vi bliver gamle. Men vi bliver ikke gamle - i hvert fald ikke indvendigt - føler vi. Det kan godt være at facaden så småt krakelerer og benene ikke længere er helt så stærke som i de yngre dage. Men indvendigt har vi fortsat mod på nye oplevelser og eventyr. Det er en følelse vi deler med flere andre, vi har rejst med på denne tur. Men vi må indrømme, at det ikke er mange familier med børn eller unge mennesker vi møder ombord. De fleste er lidt grå i toppen - unge mennesker med eventyr i blodet, der blot er blevet lidt ældre. Ved Globen på Nordkapp