Omkring Gaustablikk Høyfjellshotell, Sydnorge

Gaustabanen - en "hemmelig" turistattraktion

Det er blevet en af de helt store turistattraktioner i Telemarken, at kunne komme op på toppen af Gaustatoppen på en let måde, uden at skulle vandre hele vejen selv. Nu har et utal af turister prøvet den indvendige tur op. Det var i "Den kolde Krigs" periode, at der i 1959 blev bygget et militært kommunikationsanlæg på Gaustatoppen - Sydnorges højeste fjeld, 1.883 moh. Der blev derfor gravet en tunnel inde i fjeldet, som i al hemmelighed kunne bringe folk og materiel til og fra toppen uden nysgerrige blikke. Dette militære anlæg har således i mange år været en hemmelighed for den brede offentlighed, men er nu - på dispensation - åbnet for publikum i bestemte perioder gennem hele året.
Fra Gaustablikk Høyfjellshotell kører vi ud til en lille P-plads, hvor bæltekøretøjer venter på at transportere os det sidste stykke op gennem sneen til P-pladsen ved indgangen til Gaustabanen, 1.170moh. Her sætter vi os op i et batteridrevet tog og transporteres 850 meter ind i fjeldet på en tre minutters tur. Så skiftes der til en skinnebane, der trækker os opad i 11 minutter i en vinkel på 40 grader til en højde af 1.800 meter. Det er faktisk ret så stejlt og det giver et sug i maven, da vognen stopper og vipper op og ned et par gange, inden de elastiske kabler, der har trukket os op, falder helt til ro. Jeg når lige at få et glimt af den mekanik, der gør transporten herop mulig. Store velsmurte maskiner og kabler - flot velholdt.
Her inde i fjeldet - i læ for vind og vejr - er her altid en konstant kølig temperatur på 5-6 grader. Så om sommeren skal man huske en lun trøje/jakke. Vi bevæger os nu gennem en lang gang ud mod udgangen og her om vinteren danner iskrystaller fine mønstre på loft og vægge.

Næsten på toppen

Vi træder ud på et plateau - endnu et stykke under kommunikationstårnet og selve toppen. Her fra Telemarkens højeste fjeld kan vi i klart vejr se omkring 1/6 af hele Norge. Langt ude mod sydøst ses antennerne omkring Oslo - vandet i Skagerak ses mod syd og mod vest Hardangervidda og mod øst Blefjell og Norefjell. Nedenfor ligger hele Gaustablikk Skisenter og Høyfjellshotellet som miniature og vi får et godt overblik over området. Vi vandrer op forbi Den Norske Turistforenings hytte, der ligger godt begravet i snemasserne og kommer op til kommunikationstårnet. Vi er endnu et stykke fra at stå på selve toppen, hvilket kræver endnu et par hundrede meters balancegang ud på sneryggen af fjeldet. Så det dropper vi.

En ultimativ oplevelse

Fra toppen er det nu tilladt at prøve den ultimative oplevelse - off-piste ned fra toppen. I dag er fjeldet lidt afblæst og sten titter frem gennem sneen flere steder, så det er kun de mest erfarne specialister der vover sig ned ad fjeldet i dag. Men hvilken tur. Herfra hvor jeg står, kan det være svært at se, hvor sneen ligger bedst og hvilken vej det er klogest at vælge. Men jeg får efterfølgende fortalt, at der var masser af sne - op til mere end 100 meter brede bælter at boltre sig på ned over fjeldet og gennem nogle af de mange slugter. Det har været så sjovt, at off-pisterne gik et stykke tilbage igen og tog turen en gang til!

Gaustablikk Skisenter

Lige over for Gaustrablikk Høyfjellshotell ligger skicentret. Området her er meget snesikkert og har siden 1990 været de første i Norge til at åbne pisterne, hvorfor området også benyttes som træningssted for verdens bedste alpine skiløbere. Men Gaustablikk er også stedet, hvor vi almindelige - både børn og voksne - skiløbere kan få udfordringer på de tilsammen 17 pister fordelt på ca. 20 km. nedfarter med den længste på 2.200 meter. 
Nederst ved skicentret er der et specielt område reserveret for børn. Her er naturligvis også en snow-board park med half pipe.

Langrend omkring Gaustablikk

Mere end 80 km. præparerede løjper snor sig omkring i landskabet på begge sider af Gaustablikk Høyfjellshotell. Så det er ikke vanskeligt at komme hurtigt ud på sporet. Løjperne er lagt både i skovterræn samt oppe på højfjeldet, således at der er noget for enhver smag. Løjperne går fra en let 2 km. bane til en krævende 23 km. højfjeldstur - men vær opmærksom på at de fleste af løjperne er ensrettede. Så følg pilene og de anvisninger der gives i terrænet, så får du mest ud af turen. Har du ikke fået skiløb nok i løbet af dagen, er her naturligvis lysløjpe. 

Wellness efter turen

Jeg går op i bakken mod Soria Moria Fjellgrend og følger rød løjpe gennem skoven forbi Krosshovedtjønn mod Nordhaddefjell. Jeg følger med uret rundt om fjeldet, der er helt nøgent på toppen - dvs. ligger over trægrænsen. Turen fortsætter nordover med et dejligt glid ned til Klokksjåvatn og videre i en bue mod øst og ned mod Langetjønn. Her vælger jeg ruten på østsiden af søen - op langs Langeli - hvor jeg får en meget fin udsigt ud over Hardangervidda og områdets mest markante fjeld Krosshovda, 1.091 moh. Herfra et dejligt langt glid ned fra Langeli og tilbage mod Gaustablikk Høyfjellshotell.
Men her er mange andre muligheder for skiture. Hele løjpenettet er tilrettelagt således at det er muligt at afkorte eller forlænge turen - kort sagt kombinere sin egen rute.
Efter motionen på løjpen tager jeg en dukkert i den indendørs svømmepøl, der med de store glaspartier gør det muligt at ligge og plaske rundt med udsigten til et af Norges smukkeste fjelde - det sneklædte Gaustatoppen. Derefter en tur i saunaen - og musklerne er løsnet op.

Rundt om Kvitåvatn

Jeg er tidligt ude - faktisk før snepræpareringsmaskinen der hver dag kører løjperne op er kommet i gang. Jeg går ud i sporet og følger grøn løjpe højre om søen. Solen skinner, men en tung tåge/gus arbejder sig langsomt, men sikkert, op mod fjeldet nede fra Vestfjorddalen - Rjukan. Et sted på bagsiden af Løkjestaulkilen kommer jeg ned ad sporet og rammer et sted, hvor nogle har trampet rundt midt i sporet og lavet sit eget lille hop. Så det er lige ved at jeg mister jordforbindelsen, da jeg drøner ned over dette isede og ujævne sted. Da ruten lidt længere fremme deler sig, vælger jeg at fortsætte på grøn løjpe, der går lidt op i fjeldet. Herfra når jeg at se over til Højfjeldshotellet på den anden side af søen, inden det indhylles helt i tåge. 
På den anden side har jeg Gaustatoppen som nu også langsomt forsvinder i disen og hele området trylles om og tager sig lidt "uhyggeligt" ud. Hvad mon findes længere fremme i tågen? Støder jeg på en elg?

Toppen af Telemark

Ved Vatnedalstjønn indhentes jeg af præpareringsmaskinen og sporet bliver nu meget lettere at løbe i. Jeg møder ikke andre denne formiddag på løjpen. Turen går ud i Sløkjedalen, hvor jeg vender og løber tilbage på den anden side af søen - nu i hel tæt tåge tilbage til Gaustablikk Høyfjellshotell - Toppen af Telemark.