Vinterferie ved Fefor - midt i Peer Gynts Rike

Fællesrejse delux

Vi har flere gange rejst med på fællesrejser og da vi hørte om konceptet med delux fællesrejser, måtte vi prøve det. Ved delux fællesrejser bliver vi forkælet med stor morgenmadsbuffet, der suppleres med lidt frokostretning midt på formiddagen. Om eftermiddagen står der varm suppe parat til gæsterne, ligesom der er te og kaffe samt forskellige kager. Om aften har hotellets kok arrangeret en stor middagsbuffet. Kort sagt er der sørget godt for os – uden at vi som på andre fællesrejser skal bruge en aften på madlavning. Delux fællesrejse er bare forkælelse. Du kan naturligvis købe dig til en madpakke, hvis du skal på en lang heldagstur.

Når natbussen ankommer til hotellet, bydes der straks på den store morgenmadsbuffet. Da det er skiftedag, er værelserne ikke klar før kl. 15.00, så vil du ud på ski med det samme, så park din kuffert, så du let kan få fat på dit skitøj. Rejsekoordinatoren vil allerede fra første dag tage gæsterne med på skitur i det spændende terræn.

Fefor i historiske rammer

Vinterfjeldet omkring Fefor har altid tiltrukket byboere som gerne ville stå på ski. Den norske vinterturisme begyndte med, at man indlogerede sig på sæterne rundt omkring, og allerede i 1890 tog nogle lokale bønder initiativ til at oprette en turistforening. Den første hotelbygning på Fefor blev opført i 1891 med navnet Fæfor Høifjeldssanatorium. Folk tog gerne på fjeldet for at pleje sundheden, men man var bange for, at stedet skulle få et ”sygdomsstempel”, hvilket man kunne læse i en af stedets reklamer: ”Tuberkuløse modtages ikke”. I 1898 kostede et enkeltværelse 1,00 kr. medens man for 2-sengs værelser kunne betale mellem 1,50 kr. til 6,00 kr. Kostprisen var 4,50 kr. pr. dag i vintersæsonen.

Efterhånden som Fæfor Høifjellssanatotieum blev mere velkendt, udvidede man gradvis stedet. I 1919 havde man 79 værelser fordelt på småhuse omkring hotellet. De fleste er i dag væk, men når du ankommer til Fefor Høifjellshotell kan du fortsat se ”Societeten” med sine majestætiske dragehoveder som den ældste del af hotellet.

Turister fra alle samfundslag har søgt rekreation, hvile og inspiration på Fefor Høifjellshotell. Da Norge efter unionsopløsningen med Sverige i 1905 fik en dansk/britisk kongefamilie, stod det klart, at de ville og skulle blive norske - og dertil hørte skiløb. Kong Håkon VII og dronning Maude med deres unge kronprins Olav udviklede deres skifærdigheder netop ved Fefor. Den norske polarforsker Fridtjof Nansen var også gæst i det kongelige følge. Efter anbefaling fra Fridtjof Nansen blev Fefor valgt som stedet, hvor den britiske polarforsker Sir Robert Falcon Scott i marts 1910 kunne afprøve sine motorslæder før sydpolsekspeditionen i 1910-1912. Testningen af motorslæderne skete bl.a. på Feforvatnet, og Tryggve Gran, Scotts skiinstruktør, skrev senere: ”Der er noget mystisk opløftende ved at være vidne til at der skrives historie”. Historiske billeder m.m. ses i dag i lokalerne på Fefor Høifjellshotell og som bekendt endte Scotts polarekspedition i Antarktis tragisk. I hans dagbog stod bl.a.: Jeg længtes tilbage til det vinunderlige Fefor – Jeg kunne bedst lide Fefor af alle de steder jeg har besøgt.”

Op gennem 1920’erne og 30’erne blev Fefor udbygget betydeligt. Bl.a. blev her indlagt skyllende vandtoiletter, og der kom ejere med hotelfaguddannelse og efterhånden blev Fefor Norges førende højfjeldshotel.

I 1936 blev der for første gang gjort forsøg med ruteflyvning til Fefor. Viggo Widerøe var manden bag ideen om at bringe bl.a. danske vinterturister til de norske fjelde. Danskere kunne stå på nattoget i København, vågne i Oslo næste morgen og sætte sig i et hurtigtgående 6-personers rutefly og få timer efter være langt ude i fjeldet.

Under anden verdenskrig beslaglagde tyskerne Fefor, mens ejeren fra sin privatbolig lyttede til London med et kamufleret radioapparat. Det er i dag en kendt sag, at hotelejeren og Feforkarlene i ly af mørket tog imod våbenhjælp fra England.

Efter krigen fik danskerne øje for Norge - både sommer og vinter. Chartertrafikken sydpå var endnu ikke udbredt. Og mange danskere vendte tilbage til Fefor – og gør det fortsat. Blande de mange gengangere var f.eks. skibsreder Knut Lauritzen (DFDS Seaways) som i 1975 tilbragte sin 50. ferie på Fefor! Op gennem 1980’erne blev Fefor yderligere udbygget med festsal, svømmebassin, squashall og konferencesal, lige som alpinanlægget blev udbygget.

I det nye årtusinde har det traditionsrige Fefor Høifjellshotell atter fået en ansigtsløftning, så det i dag fremstår som et fint eksempel som repræsentant for den norske kulturarv.

Feforvatnet rundt

Fefor Høifjellshotel ligger på den sydvendte fjeldskråning under Feforkampen, 1.160 moh. med udsigt over Feforvatnet og mod bla. Ruten, 1.516 moh. - det højeste fjeld i området. Her er et stort sammenhængende langrendsterræn på 630 km. som både omfatter skov og højfjeld – Peer Gynts Rike – der samtidigt har et stabilt vinterklima.

Det er en god start på skiferien at tage løjpen Feforvatnet Rundt. Vi følger det præparerede spor mod uret, forbi alpinbakken. Da hotellet ligger lidt over Feforvatnet, starter langrendsløjpen med en mindre nedfart, men snart er vi nede ved søen, hvor løjpen flader ud. Sydsiden af Feforvatnet er let gået og velegnet til begyndere. Midtvejs findes en lavvo med bænk, hvor vi kan hvile os. Når vi runder østsiden af søen, begynder en mere strabadserende tur op og ned ad bakkerne - mest opad - gennem skoven for at vende tilbage til hotellet. Fra bakkernes højeste punkt er der en fin udsigt mod Rondane. Denne tur er på ca. 10 km.

Mod Valsfjellet

Udover at være et fint skiterræn er her også mulighed for nogle gode spadsereture. I dagens snevejr med ringe sigtbarhed spadserer vi en tur mod Valsfjellet. Fra Fefor følges løjpen Feforvatnet Rundt et par hundrede meter til skiltet viser vej til venstre mod Gålå (gul løjpe). Nu går det ned gennem skoven visse steder ret brat og smalt - mest for øvede langrendsløbere. Men vi er gående med støtte af skistave og med pigge spændt under fodtøjet, så vi kan stå fast. Efter skoven deler løjpen sig og vi holder til højre (ad rød løjpe) mod alpincentret ved Gålå. De næste km. er ganske flade, indtil skiltet mod Valsefjellet, hvor det går jævnt opad. Ca. en km. før opstigningen til Valsfjellet fortsætter rød løjpe tilbage mod Fefor og herfra er der et vidunderligt, jævnt glid ned mod Feforvatnet til vi atter er på løjpen Feforvatnet Rundt. Denne tur er på ca. 14 km.

Feforkampen rundt

Vi havde forventet, at løjpen rundt om Feforkampen var kørt op af pistemaskinen, men vi blev klogere. I ca. 5-10 cm. sne spadserer vi ca. 100 meter ud ad løjpen Feforvatnet Rundt for at dreje til venstre op ad fjeldet. Vejret er perfekt og snart er vi oppe over skoven og kan se fjeldtoppene på nordsiden af Feforkampen. Løjpen kommer ikke nær toppen, men vi spadserer nedenfor og følger løjpen mod Huskelseter. Vi kommer fri af skoven, og dalen mod højre åbner sig med vid udsigt mod Rondane. Nu går det jævnt ned ad en god kilometer, indtil skiltet mod Rasmusseter/Feforkampen Rundt hvor vi holder til venstre og kommer ind i kuperet skovterræn. Ved Rasmusseter har vi den bedste udsigt mod Jotunheimen, hvor vi bl.a. kan se den karakteristiske fjeldtop Besshø. Ruten fortsætter op over Rasmusfjellet og langs Veslkampen. Herfra kan Feforkampen ikke ses. Landevejen krydses og vi spadserer langs en mindre sø til vi atter er på løjpen Feforvatnet Rundt og kan se Fefor Høifjellshotell. Dagens tur er på ca. 10,4 km.

Håkon VII Hytte

Vejret er atter fint om end noget blæsende, hvilket betyder, at gårsdagens præparerede spor nu er føget til med snedriver i forskellige størrelser. Ruten følger Peer Gynt Løjpen rundt om Feforvatnet til den deler sig mod Håkon VII Hytte. Nu går det jævnt frem til Lomseter med store græsarealer som løjpen krydser gennem. Vinden står barsk ind fra nordvest på dette åbne område, men snart er der læ bag birkeskoven.

Efter et par km. er birkeskoven passeret og højfjeldet åbner sig. Her drejer løjpen med en afstikker op til Håkon VII Hytte. Selv om sporet er kørt op, er det også føget til, så regn med 30 min. for at komme helt frem til hytten, der ligger ganske isoleret mellem de betagende fjeldtoppe. Udsigten fra Håkon VII Hytte er storslået. Desværre ligger der store snedriver foran indgangen til hytten og her er ingen skovl, så døren, der ikke er låst, kan graves fri.

Der var engang en mus

Vi var her i 2001 og netop da vi dengang ankom til Håkon VII Hytte forlader et svensk par hytten. Vi undrede os godt nok over, at der allerede var nogen her, men de havde deres hund med i sele til at trække. De havde tændt op i brændeovnen, medens de havde nydt deres the og det var jo bare dejligt for os, at kunne spise frokosten inde i varmen. Medens vi spiste, opdagede vi en lille mus der løb rundt på gulvet mellem vores støvler og fik sig lidt mundgodt af de krummer, vi spildte. Den må være vandt til det, for bange var den ikke! Lidt efter hørte vi stemmer udenfor og der kom tre personer på vej mod Ruten, 1.516 moh.

Mod Ruten

Vi blev enige om at følges videre mod toppen af Ruten. Det var noget iset, da vi forlod den opkørte løjpe og det blev derfor mere anstrengende. Efter en lille times masen, hvor tilbageglid ikke kunne undgås, vurderede vi, at vi allerede havde brugt for mange kræfter og ikke kunne nå til toppen på Ruten denne dag. Da klokken allerede var over 13, besluttede vi at vende om, mens de andre knoklede videre mod toppen. Vi fandt en sten og drak lidt varm the, og fik atter kræfter, inden vi gled nedad igen.

Vi mødte skiløberne et par dage senere og hørte deres historie: Jo, de kom på toppen, men kunne ikke finde sporet ned igen! Da det endeligt lykkedes, var det blevet mørkt, men de kom - meget, meget trætte - hjem kl. 21 i bælgmørke. Et held for disse personer, at det ikke blev sne og storm. De kendte tilsyneladende ikke til deres egen formåen - og kunne ikke stoppe i tide! En af de grundlæggende fjeldregler.

Over Graslia og Klemetrundsætra

Der er et vidunderligt glid ned over højfjeldet forbi Graslia og ad serpentinesvingene ned gennem skoven mod Klemetsrudsætra, hvorefter jeg møder krydset ved Svarthaugtjønna. Her er skiltningen desværre ikke til stede! Måske kunne man lære noget af skiltningen ved Venabufjellet - noget af den bedste løjpeskiltning i Norge. Nu følges sporet mod Feforvatnet, men pga. fygningen forsvinder sporet og da her heller ikke er opsat pinde langs løjpen, mistes orienteringen. Efter at have gået en cirkel, er sporet igen fundet og turen kan fortsætte. Hvad gør man i en situation, hvor der pludselig er white-out, når der ingen pinde er ved løjpen og hvor der måske ikke er mobildækning? Husk derfor altid kort og kompas, som kan være vitale i en nødsituation.

Jeg er tilbage ved Feforvatnet uden at have mødt en eneste anden skiløber hele dagen. Og ja, nu kender jeg vejen mod hotellet - opad! Dagens tur er på ca. 21 km.

Mod Fagerli

Vejret er igen perfekt. Fuld sol og ingen vind. Atter en dag til en god spadseretur, så vi følger løjpen Feforvatnet Rundt - denne gang med uret og drejer fra ved løjpen mod Fagerli. Det bliver dog ”kun” til to timers vandring, da vi vender om ved udsigten mod isen på Veslslåkampen. Det er ingen skam at stoppe i tide, som en af fjeldreglerne siger. Vi skal samme vej tilbage og udfordringerne fra Feforvatnet og op til Fefor Høifjellshotell er jo udfordrende både med og uden ski!

Fefor Alpincenter

Fra Fefor Høifjellshotell er der ca. 500 meter ad ryddet vintervej til Fefor Alpincenter, også kaldt Feforbakken, der er et ideelt sted for begyndere ud i de alpine discipliner. Her er to større nedfarter samt et par mindre afstikkere gennem skoven og hele skicentret er snesikkert og ligger på solsiden af Feforkampen.

Alt kan løbes på en uge

Løjperne som præpareres i nærområdet omkring Fefor dækker fint en uges skiløb, så alle løjperne kan prøves.