På tur til Serbien

Beograd - Serbiens hovedstad

I Serbiens hovedstad Beograd beretter rejselederen om landet, der engang var en del af det tidligere Jugoslavien. I hovedstaden lever ca. 1,7 mio. af landets befolkning. Men her er mange flere, som ikke er registrerede. Romaerne (tidligere benævnt som sigøjnere) bor i forstædernes slumkvarterer og vil ikke lade sig registrere som en del af samfundet. Romaerne føder ofte deres børn hjemme og børn kommer ikke i skole! Faktisk ved ingen hvor mange romaer der lever i Serbien.
Tæt ved domkirken i Beograds gamle bydel spises frokosten på byens ældste Restaurant "?" (Spørgsmålstegnet), der ligger i et spændende hus fra 1823 bygget i tyrkisk stil i en tidligere travl forretningsgade. Restaurantens underlige navn "?" skyldes, at præsterne fra domkirken fandt restaurantens første navn "Ved Katedralen" for fornærmende og navnet var i øvrigt ikke i overensstemmelse med dekretet for navngivning af restauranter! Ejeren satte derfor i protest et ? på skiltet i 1892, som en midlertidig løsning - og derved blev det.

Kalemagdan-fæstningen

Beograds fæstning - Kalemagdan - har rødder helt tilbage til romertiden, hvor en romersk garnison blev bygget her på højen. Herfra kunne romerne overvåge floderne Sava og Donau. Fæstningsværket er løbende udbygget i middelalderen og senere under Det Osmanniske Rige (tyrkernes regeringsperiode) helt frem til slutningen af 1800-tallet. Flere gedigne porte leder ind bag de tykke fæstningsmure og fra den høje del af fæstningen ses Sava-floden, hvor den løber ud i Donau.

Aftencruise på Sava-floden

Denne aften er der udflugt på floderne og efter at være gået ombord på skibet Sirena, sænker mørket sig over Beograd og skibet sejler forbi domkirken og Kalemagdan-fæstningen og ud på Donau. Det hele betragtes i nattens flotte belysning, mens der serveres en middagsbuffet med lokale specialiteter, slivovitz (blommesnaps) og vin eller øl ad libitum.

Serbiens spisekammer 

Næste dag sætter bussen kurs mod fladlandet nord for Beograd. Man kalder området for "Serbiens spisekammer" og det frodige landskab er så fladt, at det efter sigende kan overskues, hvis man stiller sig op på en melon! Undervejs hører vi lidt om de problemer, som man fortsat har efter kommunismens fald - bl.a. den udbredte korruption, hvor det fortsat er muligt at købe sig til et eksamensbevis, en bedre behandling på sygehuset eller en byggetilladelse, hvor ingen myndighed holder opsyn med, hvad der bygges! Som alle andre steder søger unge mod de større byer og landsbyhuse står derfor ofte tomme og forfalder.

I Serbiens spisekammer dyrkes der bl.a. majs

Krusjedol-klosteret i Fruska Gora

Bakkerne rejser sig i det fjerne og i højlandet Fruska Gora, der er nationalpark, stopper bussen ved Serbiens mest berømte munkekloster - Krusjedol klosteret. En okseblodsrød indgangsportal fra 2009 ved klostermuren har fine mosaikker af klosterets grundlægger munken Maxim Brankovic og hans moder Angelina. Bag klostermurene ses nyere bygninger og længere fremme det originale kloster, der blev bygget i perioden 1509 til 1546. Inde bag klosterets bygninger ligger klostergården med klosterkirken viet til Jomfru Marias beboelse. Mange af kirkens originale fresker er desværre forsvundet efter at osmannerne hærgede landet og satte ild til klosteret i 1716. Men her ses fortsat fresker fra midten og slutningen af 1700-tallet. Det er dog ikke tilladt at fotografere de smukke fresker inde i kirken, men udvendigt ses rester af fresker ved kirkens indgang. Klosteret bebos af mellem seks og tolv munke samt to nonner, som hjælper til med madlavningen. Munkene sælger lidt souvenir, postkort og lokalt fremstillede produkter. På en høj inden for klostermuren ligger kirkegården og har du kræfter til at spadsere derop skal du gøre det, for udsigten over hele området er fin.

Sremski Karlovci

I den barokke by Sremski Karlovci, der er kendt for sine mange kirker og præstegymnasium, ses bl.a. Serbiens ældste universitet, hvor man studerer sprog. På det store torv ligger den ortodokse katedral med dobbelttårne flankeret af den romersk-katolske kirke på den ene side og ærkebispens palads på den anden side. Foran katedralen står fontænen "De fire løver", der blev etableret til minde om den første offentlige vandforsyning i byen. Det siges, at drikker man vandet her, vender man tilbage og bosætter sig i Sremski Karlovci.           

Tapas-frokost med vinsmagning

Byen er også centrum for Fruska Goras vinproduktion og på vingården Zivanovic har man gennem flere generationer haft biavl samt vinproduktion. Det hele dokumenteres på stedets lille museum. Efter et besøg i vinkælderen - etableret tilbage i 1700-tallet - dækkes op til tapas-frokost med lokale specialiteter samt vinsmagning med bl.a. italiensk riesling, temjanika (der kun dyrkes i Serbien og Nordmakedonien), rød cerbanet suvignon, probus opkaldt efter en romersk kejser fremstillet på solbær, samt to dessertvine bermet både hvid og rød, der er fremstillet på 27 forskellige krydderier. Der tilbydes også forskellige honninger og besøget slutter med honningbrandy.       

Novi Sad - Serbiens næststørste by

Serbiens næststørste by Novi Sad har ca. 350.000 indbyggere, og her kredser vi omkring rådhuspladsen og den store katolske kirke oprindeligt fra 1742, men genopbygget i 1893. Det 72 meter høje klokketårn har et vidunderligt farvet tag. Hele pladsen er omsluttet af prægtige palæer.

Parallelt med torvet og kirken løber gågaden med masser af caféer. Fra en sidegade lyder larmende musik og da nysgerrigheden pirrer os, ser vi, at musikken ledsager et brudepar på vej til byens ortodokse katedral.

Endnu et festligt bryllup

Tilbage i Beograd spiser vi denne aften i den populære brostensdage Skadarlija, hvor restauranterne ligger tæt ved siden af hinanden. Musikken strømmer ud af hver eneste af disse restauranter og helt overrumplet bliver vi, da vi træder ind i restaurant Sesir Moj - for her er en bryllupsmiddag i fuld gang. Stedets lokale musikere spiller serbisk musik og brudeparret og dets gæster synger og danser, mens vi noget overrasket får placeret os ved bordet lige op ad brylluppet. Der går dog ikke mange sekunder før vi er indfanget af den gode stemning og skåler med brudegæsterne, mens der serveres grillet specialiteter og vin ad libitum. En herlig aften, der kun skærper interessen for hvad vi skal opleve i Serbien, når vi kører sydpå til Balkanbjergene.

Den romerske by Felix Romuliana 

Denne dag går det sydover på motorvej E75 og igen gennem frugtbare landbrugsområder med majsmarker. Men her er det dog mest frugt som dyrkes og som eksporteres. Bl.a. har man en stor eksport af hindbær - som her kaldes "det røde guld". Serbien er faktisk verdens næststørste eksportør af hindbær. Men her dyrkes også æbler og blommer - naturligvis til produktion af slivovitz - ofte hjemmebrændt med en alkoholprocent op helt op til 65%. 

I det let bølgende landskab ligger en af Serbiens mest berømte arkæologiske udgravninger fra den senromerske periode - det UNESCO-beskyttede Felix ved byen Zajecar. Tidligere opdagelsesrejsende mente, at de gamle ruiner havde været et romersk militært område på grund af sin størrelse og de mange tårne. Men området husede engang et kejserligt palads bygget af Galerius i 281. Resterne af paladsområdet har en søjlerække ved Dionysos-templet og et par steder ses fine gulvmosaikker, romerske bade og fantastiske porte. Området er langtfra udgravet og man finder stadig værdifulde fund af guldmønter og andre genstande fra den romerske periode.

Hotel Falkensteiner i Stara Planina

Efter besøget spises frokost i byen Zajecar, hvorefter bussen kører op i Balkanbjergene. På vejen stoppes i bjerglandsbyen Kalna, hvor der kan handles hos den lokale købmand, inden der fortsættes endnu 20 km. på en smal bjergvej til Hotel Falkensteiner i Stara Planina der ligger ved vejens ende 1.500 moh. Alle værelserne har udgang til balkon, hvorfra der er udsigt til den storslåede natur. I det fjerne ses Balkanbjergene i Bulgarien. Stedet er også en vinterresort med mulighed for både langrend og slalom. I hotellets underetage er der fri adgang til motionscenter og opvarmet svømmebassin, dampbad (hamam) og sauna. Udenfor findes også en pool.

På vandring rundt om Babin Zub

Dagen begynder med at alle tager kabelbanen op til toppen af bjerget Stara Planina, der blot er en lille del af Balkanbjergene. Fra toppen kan vi se langt ind i Bulgarien, hvor Balkanbjergene fortsætter ud af synsfeltet. Mens nogle nyder den nære natur på en mindre vandretur, går andre over bjergtoppen og op til klipperne ved Babin Zub - Kællingetanden.

Et utal af forskellige blomster gror på bjerget og vi skal være opmærksomme på, hvor vi træder, for undervejs ses både hugorm, firben og stålorm samt en del fugle og insekter. Fra Babin Zub fortsættes ned mod skiområdet ved Konjarnik og Restaurant Plaza, med udsigt til Serbiens højeste bjergtop Midzor, 2.169 moh. Herfra er der ca. fem km. tilbage ad landevejen forbi Hotel Babin Zun og gennem skoven og ud i det åbne terræn.

Sommerhuse og Restaurant Plaza

Senere er der fælles udflugt til nogle nærliggende sommerhuse, men vejret er slået om og solen forsvundet bag skyer. Det er efter danske forhold ganske primitive hytter uden elektricitet og hvor opvarmning og madlavning sker med brænde. Tilbage ved hotellet køres vi ud til Hotel Babin Zub, hvorfra vi spadserer den korte strækning til Restaurant Plaza og nyder en drik - så nu har alle haft mulighed for at se Serbiens højeste bjerg Midzor.

En formiddag i tåge

En af de andre dage driver de lavthængende skyer fortsat op fra dalen, men vi tror, at solen får magt til at brænde dem væk, så vi benytter formiddagen til endnu en lille vandretur. Ude bag sommerhusene går en vandresti ud til Ørneklippen og der går vi ud. Sigtbarheden er dog ringe og tågen så tæt, at vi nogle gange blot kan se 20 meter fremover. Ude på Ørneklippen kan vi dog sagtens fornemme, at her kun er ét skridt ned i dybet og sætter os på kanten for at vente på opklaringen. Men den kommer aldrig. I stedet går vi tilbage og vandrer op ad bjerget mod Bolvan. Vi kommer gennem skov og forbi en kraftstation, hvorefter det går stejlt ned ad en simpel regneroderet skovvej, mens tågen fortsat driver ind over bjerget. Denne tur kræver gode ben. Den helt store udsigt blev det ikke til denne dag, men vi fik et par timers motion.

Kranietårnet ved byen Nis

I dag besøges Serbiens tredje største by Nis med mere end 250.000 indbyggere. I udkanten af byen ligger Kranietårnet, der i dag er indkapslet i et kapel. Allerede i 1804 var de første oprør mod det osmanniske overherredømme. Der var flere frihedskampe gennem årene og i 1809 blev oprørshæren anført af kommandør Steven Sindjelic (1770-1809) slået af tyrkerne i slaget ved Cegar. Mange serbere blev taget til fange, men Sindjelic nåede at affyre sin pistol mod et krudtlager som sprang i luften og tog mange af hans egne mænd og ham selv med i døden sammen med flere tusinde tyrkere. Tyrkernes general Hursid Pasha beordrede de overlevende, tilfangetagne serbere dræbt og halshugget. Skindet fra hovederne af i alt 952 serbiske soldater blev flået af, stoppet med halm og sendt til Istanbul som bevis på tyrkernes sejr. Kranierne blev stablet i et fem meter højt tårn med Stevan Sindelics hoved på toppen. Dette skulle tjene til skræk og advarsel for andre serbere, så de ikke gjorde mere oprør. I dag er her 58 kranier tilbage, da man gennem tiden har fjernet kranier for at give disse helte en ordentlig begravelse.

Byen Nis har det meste om Balkan

Nis blev grundlagt tilbage i romertiden og Roms sidste store kejser, Konstantin, blev født her. På en vandretur gennem Nis ses mange interessante ting.

Ved Nis fæstningsanlæg, hvis ældste dele går tilbage til den sene romertid, den byzantinske tid samt Det Osmanniske Rige ses dampbade (hamam) og termalbade. En tur oppe på fæstningsmuren giver fint udsyn over området. Inde i parkanlægget ses Beli-Bey moskéen ved siden af en udgravet byzantisk gade fra 400-tallet. Fra den store frihedsplads Kong Milos Torv spadserer vi ud i byens boligkvarterer og ser bl.a. huset, hvor filharmonien holder til og fortsætter til pladsen med Serbiens Kong Aleksandar den 1. højt til hest. Rundturen i Nis slutter ved byens ortodokse katedral, der også er et besøg værd.

Landsbyfrokost med balkanmusik

En af dagene kører bussen til den lille serbisk landsby Srna for at spise frokost på Hotel Aleksej. I hotellets jagtstue serveres et overdådigt måltid med nogle af de lækkerier, man kan finde på Balkan. Der er i Serbien tradition for, at man serverer et stort måltid for sine gæster og dette er ingen undtagelse, men her bliver serveret alt for meget mad - med et større madspild og det er synd. Mens vi spiser og drikker - bl.a. stedets hjemmebrændte kvædesnaps - underholdes vi med balkanmusik, sang og dans.

Begravelseskirken på Oplenachøjen ved Tobola

Tilbage mod Beograd besøges den kongelige serbiske gravkirke opført under Kong Peter I. Byggeriet blev påbegyndt i 1910, men pga. 1. Verdenskrig blev kirken først færdig i 1930. Begravelseskirken, der udvendigt fremstår i hvid marmor, er viet til Skt. Jørgen (Skt. George) og over indgangen ses Skt. Jørgen kæmpe mod den onde drage, som her symboliserer tyrkerne. Inde i Begravelseskirken overvældes vi af hundredvis af billeder udført i kulørte mosaikbrikker i alle farvernes nuancer. I krypten ligger medlemmer af den kongelige familie begravet og også her er alt dekoreret med vidunderligt mosaik. Dette er et imponerende skue og det kan undre, at denne begravelseskirke ikke er mere berømt.

Middag i Beograds gamle bydel Zemun

Det er sidste aften på denne rundrejse i Serbien, og tilbage i Beograd besøges bydelen Zerum, hvor afskedsmiddagen nydes på restaurant Reka der ligger med udsigt ud over Donau. Restauranten serverer rigtig god mad og er fyldt med glade, syngende gæster. Men det bliver nu ikke sent for os, da vi allerede meget tidligt næste morgen flyver tilbage mod Danmark.