Extremadura - en del af Sølvruten

På den gamle romerske hærvej

Også græssende køer og tyre ses i landskabet, mens vi bevæger os nordpå ad Sølvruten - Ruta de la Plata - som går fra Sevilla i syd til Gijon ved Biscayen i nord. Den romerske konsul Quinto Servilio blev i 139 f.Kr. beordret til at bygge den ca. syv meter bredde vej, der skulle forbinde Hispania fra syd til nord, men vejen blev først udført mange år senere under kejser Gajus Julius Cæsar Octavianus (63 f.Kr-14 e.Kr.) - bedre kendt som kejser Augustus.
Denne gamle hærvej blev brugt af de romerske soldater og fungerede senere som handelsvej og som en alternativ pilgrimsrute til Santiago de Compostela. I dag er store dele af Sølvruten blevet til motorvej, men følger fortsat den oprindelige vej gennem landskabet. Først på aftenen er vi fremme på i Mérida, regionshovedstad i Extremadura.

Romernes Mérida

Mérida blev grundlagt år 25 f.Kr. som luksuriøst tilholdssted for veteraner fra den romerske hærs 5. og 10. legioner og fik navnet Emérita Augusta og var hovedstad i den romerske provins Lusitania. Byen lå centralt placeret i krydset for de to vigtige romerske hærveje - den øst-vestgående rute fra Toledo til Lissabon og den nord-sydgående rute - Sølvruten. Herfra kunne rimerne kontrollere handel og samtidig skabe stabilitet i området. Dengang boede her ca. 40.000 mennesker - i dag bor her ca. 54.000, så byen har nogenlunde samme størrelse i dag som i romertiden. Hele det ny Mérida er bygget oven på den gamle by, så hver gang man graver, støder man på rester af romerske huse.

Den romerske bro

En af Méridas seværdigheder er den 792 meter lange romerske bro der fører over Rio Guadina. Broen, der indtil 1993 afviklede biltrafik, er i dag kun åben for gående og cyklende trafikanter. Af broens 60 buer er der kun få originale tilbage, da broen har været strategisk og op gennem tiderne været udsat for forskellige bombardementer. Senest da Napoleon i begyndelsen af 1800-tallet fik tilladelse af Spanien til at føre tropper gennem landet for at kunne angribe Portugal. Undervejs besluttede Napoleon imidlertid, at når han nu alligevel var i Spanien, kunne han lige så godt tage landet med! Efter få års besættelse lykkedes det alliancen mellem England og Spanien, at slå Napoleon. 
Broen har dog enkelte originale buer - mere end 2.000 år gamle - hvilket man kan se ved de små fordybninger i stenene, hvor romerne har fastholdt dem, når de skulle løftes på plads.

Akvædukten Acueducto de los Milagros

På den anden side af byen ses ruinerne af den 25 meter høje akvædukt - Acueducto de los Milagros - der vidner om romernes eminente evne til at lede vand ind til deres byer til almindelig vandforsyning og dampbade som var så populære allerede for 2.000 år siden. Vandet hentede romerne fra kilder seks km. uden for byen.

Den romerske arena

I det arkæologiske område blev udgravningerne af arena og teater fra 1. århundrede f.Kr. foretaget mellem 1910 og 1914. Op til 14.000 tilskuere kunne overvære dyrekampe og gladiatorkampe og andre blodige forestillinger. De som arrangerede disse, for nutidens normale mennesker uforståelige og dramatiske forestillinger, forsøgte altid at overgå hinanden. Det kunne f.eks. være med flere eksotiske dyr som giraffer, elefanter eller tigere, der blev hentet hjem fra fjerne lande. Kampe med løver og leoparder var dengang "hverdagsforestillinger".
Forestillingerne kunne være kampe dyr mod dyr, menneske mod dyr, ligesom der var kampe menneske mod menneske. Konsulen kunne bestemme, om den tabende gladiators liv skulle skånes eller ej, hvis ikke denne allerede var død. Var den tabende en god gladiator, som der endnu kunne tjenes flere penge på, kunne konsulen skåne dennes liv. Var han hårdt såret eller en middelmådig gladiator, blev der givet signal til at den vindende skulle skære halsen over på sin modstander.
Da kristendommen efterhånden tog over, blev disse forestillinger forbudt og arenaen forfaldt og efterhånden dækket af jord. Man hentede sten herfra til byggerier andre steder i byen og stedet blev nærmest en losseplads og efterhånden helt glemt.

Det romerske teater

Inden for det samme arkæologiske område ligger det romerske teater, som i sin nuværende rekonstruktion stod færdigt i 1964 - og atter fungerer som teater mere end 2.000 år efter at det blev bygget. Her kan 6.000 tilskuere overvære koncerter, forestillinger samt den årlige teaterfestival, der tiltrækker både spanske og internationale aktører. 
Det halvmåneformede teater er imponerende smukt med kapitælpyntede marmorsøjler i to etager, smukke overliggere og fine skulpturer af romerske mænd og kvinder. Akustikken er helt i top, for alt hvad der siges på scenen, kan høres selv på bagerste/øverste række.
Bag teatret ses endnu en søjlerække, som har afgrænset en skyggefuld have, hvor tilskuerne kunne spankulere mellem forestillingens akter.

Flere romerske seværdigheder

Lige over for det arkæologiske område ligger en moderne, smuk bygning, der indeholder Det Romersk Arkæologisk Museum med den største samling af romerske genstande uden for Italien. 
Tæt på byens centrum ses Forum med søjlebårne relieffer og en statue af kejser Augustus. I samme gade ligger Dianas Tempel med seks dobbeltrækker søjler i front mod gaden.
Nede ved floden ses resterne af den gamle bymur som var en del af Alcazaba - det mauriske fort - og længere henne ad flodbredden ligger en helt moderne bygning, hvor regionskontorerne har til huse.

Trajanbuen

På den centrale plads Plaza de España med palmetræer og en flot fontæne har vi udsigt til både katedralen Santa Maria samt rådhuset. Tæt herpå står den 15 meter høje Trajan-bue, som var en af indgangsportene til det gamle Emérita Augusta og bygget til ære for kejser Trajan. 

Byen har også en romerask vædeløbsbane - en hippodrom, ligesom den har resterne af endnu en akvædukt - San Lazaro-akvædukten - som står lige i nærheden. Alle de fine romerske seværdigheder i Mérida blev i 1993 optaget på UNESCO’s kulturelle verdensarvsliste.

Trujillo - conquistadorernes fødeby

Sølvruten fortsætter mod Trujillo og landskabet bliver gradvist mere kuperet, efterhånden som vi kommer længere mod nord. Bjergkæden Sierra de Guadalupe passeres og vi kommer frem til det område af Extremadura, som nogen kalder "Tierre de Conquistadores" - Erobrernes Land. Det var da også fra disse barske og i 1400-tallet fattige egne af Spanien, at flere af de største erobrere af Den Nye Verden kom. Fremme i Trujillo omkranser det store torv Plaza Mayor de smukke middelalderpalæer samt den store San Martin kirke. Plaza Mayor betegnes som den største rådhusplads i Spanien i forhold til byens indbyggerantal på ca. 10.000.

Pizzaro på Plaza Mayor

Foran San Martin kirken står en bronzestatue af den måske største af alle conquistadorerne Francisco Pizarro (1471-1541) der blev født her i Trujillo. Han var uægte søn af en lavadelsmand og med begrænsede muligheder for succes hjemme, rejste han sammen med sine halvbrødre ud for at søge efter rigdommene i Den Nye Verden. Han var blandt de første som drog over land fra Atlanterhavssiden og frem til Stillehavet. Pizarro erobrede inkariget i Peru med både snilde og en nådesløs brutal fremfærd. Højt på en armeret hest og i krigsrustning må han have været et skrækindjagende syn for indianerne. Han blev gift med den sidste inkakonge Atahualpas søster Inés Yupanquie, hvormed han fik to børn. Pizarro grundlagde hovedstaden Lima i Peru, hvor han ligger begravet i katedralen.

Flere af conquistadorernes paladser

Conquistadorernes Palads er bygget af Pizarros halvbror Hernando og andre af erobrernes paladser er pyntet med våbenskjolde fra storhedstiden. En anden af de store erobrer som er fra denne by er Francisco de Orellana (1511-1546), som udforskede Amazonas og døde der. Enkelte paladser er nu nonneklostre som bestemt også er et besøg værd. 

Den Mauriske borg

Højt over byen knejser en maurisk borg Alcazaba fra der 12. århundrede og spadserer du op langs de gamle ydre bymure, træder du ind i den højtliggende gamle bydel. På torvet ses en gammel åben cisterne, hvorfra man tidligere hentede vand. På toppen af den gamle by ligger kirken Santa Maria og bag denne et beskedent hus, hvor Pizarro blev opfostret. 
Lidt længere væk kan du gå op til Alcazaba hvorfra her er en fin udsigt over byen med Plaza Mayor samt det lavtliggende landskab.

Cáceres - med maurisk bymidte

Fremme i Cáceres, der er en gammel mauriske by som er på UNESCO’s verdensarvsliste, finder du Plaza Mayor der er den 5. største rådhusplads i Spanien. På sydsiden af Plaza Mayor står de hvidkalkede huse tæt - alle med vinduer og altaner som vender ud mod pladsen, hvor der tidligere har været afholdt tyrefægtning, henrettelser under inkvisitionen og almindeligt marked. Rådhuset for enden af pladsen er bygget i 1869.

Ved de gamle mauriske bymure under Arco de la Estrella ligger byens turistkontor i et tidligere palads med en skøn have og et 500-årigt figentræ. De mange forskellige adelsfamilier byggede stort og flot, men da der var løbende stridigheder mellem familierne, blev alle paladser forsynet med et højt forsvarstårn. Bygningernes facader var dengang i det 15. århundrede uden vinduer og altaner, som først blev tilføjet senere i det 16. og 17. århundrede. For at skabe fred mellem de rivaliserende adelsfamilier beordrede kong Fernando og dronning Isabel tårnene beskåret i 1476, så nu er det kun enkelte af de originale høje tårne, som står tilbage - flere med storkereder i toppen.

I den smukke Santa Maria Katedral ses træalteret fra 1551. Den gamle bydel er ikke større end at du kan følge bymuren hele vejen rundt og se flere af paladserne som alle er opført i gule sandsten og lysegrå granit. Denne næsten intakte gamle bydel har været forskånet for bombadementer under tidernes krige, hvilket alle kan glæde sig over i dag.

Nyd f.eks. din frokost på Restaurante de la Musica ved musiktribunen midt i Pargue Canavas i den nye bydel og spadser derefter ned i parkanlægget - Parque del Principe - og følg vandløbet fra den øverste fontæne ved en lille botanisk have og ned gennem parken og nyd synet af de mange forskellige fugle og de opstillede skulpturer. Du ender i nærheden af tyrefægterarenaen.

Hen under aftenen kvidrer endnu hundredvis af spurve i boulevardens palmetræer og nyd din aftensmad på Plaza med en smuk, stemningsfyldte aftenbelysning, mens mørket glider ind over Cáceres.

Men rundrejsen på Sølvruten er langtfra færdig, for den går videre mod Plasencia og universitetsbyen Salamanca.