Busrejse til øen Gotland

Kullaberg og Kullens fyr

Efter at have passeret Øresundsbron gik turen op langs kysten og frem til Kullaberg, hvor vi fra den lille hyggelige by Mölle fortsatte gennem naturreservatet til P-pladsen neden for Kullens Fyr. Herfra spadserede vi de sidste par hundrede meter op til selve fyret og til den betagende udsigt udover de yderste klipper, der stikker ud i Kattegat.
Så blev bussen styret mod Småland og hen under aftenen nåede vi byen Virigstad, hvor der ventede os en dejligt stor aftenbuffet - samt en god seng på Hotel Vrigstad Värdshus.

Astrid Lindgrens Näs i Vimmerby

Busrejsen fortsatte næste dag gennem Smålands dybe skove og forbi utallige blanke søer. Her var også store landbrugsarealer, og ind i mellem så vi de typiske smålandske stengærder, der afgrænser de enkelte små jordlodder, som de var i gamle dage. I udkanten af Vimmerby ligger den berømte svenske forfatter Astrid Lindgrens barndomshjem Näs. Astrid Lindgren (1907-2002) blev født i et lille rødt stuehus i tilknytning til præstegården, hvor faderen havde forpagtet landbrugsjorden. Her boede hun sammen med sine tre søskende, sine forældre og bedstefar. Det var i dette hus hun legede og fandt inspiration til sine senere fortællinger om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lönneberg, Børnene i Bulderby, m.fl.
En lokal guide viste os rundt i barndomshjemmet, der er indrettet som museum, og vi fik et indblik i hvor trangt man levede, når hele familien skulle sove og være der - og når alle spiste sammen med fire tjenestepiger og fire karle i det lille køkken uden indlagt vand eller elektricitet.
Ved siden af præsteboligen, der er fra 1830, er opført en nyere pavillon med café, forskningsbibliotek med originalmanuskripter og en filmsal samt en souvenirbutik.

Eftermiddag i Oskarshamn

Først på eftermiddagen var vi fremme ved Oskarshamn på Sydsveriges østkyst, hvor vi skulle overnatte. Nogle benyttede eftermiddagen til at besøge Döderhultarmuseet, hvor træskulptøren Axel Peterssons figurer er udstillet, mens vi andre gik gennem den smukt anlagte Stadsparken og kom frem til Stora Torget, hvor Hotel Post ligger - torvets smukkeste bygning. På Lilla Torget ses et par interessante bygninger, men ellers er der ikke meget udover shoppingscentret at komme efter. Det idylliske Oskarshamn fandt vi i Besvärgatan, hvor en brostensbelagt gade uden biler førte os over en bakke og ned mod havnen, langs de små pittoreske træhuse i forskellige farver med blomsterfyldte haver bag små stakitter.

Sejltur til Gotland 

Det var en overraskende stor færge, der sejlede til Gotland denne blæsende formiddag. Og selv om der var lidt skum på bølgetoppene, mærkede vi ikke dønningerne på det store skib, mens det pløjede sig gennem Østersøens vand. Efter at have forladt Oskarshamn og passeret de yderste fugleøer og skær var næste landkending den ensomt liggende ø Den Blå Jungfrun (Den Blå Havfrue) mellem fastlandet og Øland. Senere kunne vi se fyret Lange Erik på nordspidsen af Øland og var derefter uden landkending. Efter ca. tre timers sejlads ankom vi til Visby. 

Visby - et spændende middelalderby

Besøget i Visby blev indledt med en bustur rundt om ringmuren, inden vi skulle på en guidet byvandring rundt i middelalderbyen, der i 1995 kom på UNESCO’s verdensarvsliste. Et bedre sted at begynde den guidede byvandring end i parkanlægget Almedalen kunne næppe findes, for her lå den oprindelige havn fra vikingetiden (ca. 800-1050), og herfra kunne vi se både ringmuren, katedralen og et par af de gamle kirkeruiner. Ringmuren, der blev opført i 1200-tallet som værn for hansestaden Visby, er tre km lang og omslutter hele byen. 
Vi gik ind ad en af de mange byporte og gennem et par idylliske gader med gamle pakhuse i sten og beboelseshuse i træ og gjorde holdt ved byens ældste bygning Kruttornet (Krudttårnet) fra 1150. Vi fortsatte gennem blomstersmykkede stræder og kom frem til Den botaniske have med det helt tilgroede tårn Skt. Olof.

Visby på egen hånd

Der var nu gået omkring en tredjedel af den afsatte tid til byvandringen og vi kunne fornemme, at vi ikke ville kunne nå at se alt det, vi havde drømt om, hvis vi skulle følge den guidede tur. Det gik simpelthen for langsomt og var alt for deltaljeret. Vi fortsatte derfor på egen hånd videre rundt i Visby og fik set de gamle kirkeruiner Skt. Clemens, Skt. Nicolaus, Santa Gertrud, og ringmuren både indefra og udefra, kom forbi domkirken Santa Maria og gik op på Kyrkberget og Norderklint, hvorfra der var fint udsyn over byen. Vi fulgte Norre Murgatan og fandt nok så interessante gamle 1700-tals huse at kikke nærmere på. Vi sluttede ved Skt. Hans Ruin og på Donners Plats, og nåede lige at stikke hovedet indenfor på Gotlands Museum. 
Et par af vores rejsefæller havde på forhånd frameldt sig byrundturen og havde en fantastisk oplevelse på museet i stedet, hvor de bl.a. så det store vikingefund Spillingsskatten, der blev fundet så sent som i 1999 og som består af 85 kg. mønter, smykker og sølvbarrer.

Tofta Strandpensionat

På vej til Tofta Strandpensionat stoppede vi ved Högklint, den højeste klint på Gotland, 48 moh., hvorfra der var en fin udsigt udover havet og kystlinien. Næste stop var Gotlands største skibssætning ved Gnisvärd, der er hele 47 meter lang, og først på aftenen var vi fremme på pensionatet. Disse bygninger blev opført som et beskæftigelsesprojekt for de mange arbejdsløse lige efter 2. verdenskrig og blev først brugt som militærforlægning og derefter som feriested for partiet Höjre. Senere kom stedet i privat eje og omdannet til strandpensionat. Stedet ligger ensomt og skønt midt i en klitpræget natur med 50 meter til sandstranden og 10 meter til et fredet naturområde, hvor forskellige orkidéer gror tæt og næsten kæmper om pladsen.

Asger Jorns Grav ved Grötlingbo kirke

Vejret kunne ikke være bedre, da busturen til det sydlige Gotland startede. Det østlige Sverige - og dermed Gotland - er velsignet med de fleste solskinstimer i landet. Vi kørte sydpå over Klimtehamn, Gotlands næststørste by, og videre over Hemse til Grötlingbo. Den danske billedkunstner Asger Jorn (1914-1973) ligger begravet på kirkegården ved Grötlingbo kirke. Asger Jorn elskede Gotland og ønskede at blive begravet her. Han har selv skabt sin skulpturelle gravsten, der viser forskellige ansigter som ser ud i hvert sit verdenshjørne. Middelalderkirken i Grötlingbo er fra 1200-tallet og blot en af de mere end 90 kirker, der findes på Gotland. På kirkerummets hvælvinger så vi smukke kalkmalerier, og kirken har landets ældste prædikestol fra 1548, der tidligere befandt sig i domkirken i Visby.

Brottarve Museumsgård

Turen fortsatte sydover indtil jeg råbte: "Fotostop". Vi var netop ved at passere tre fotogene vindmøller ved Vamlingbo og dem måtte jeg have med hjem! Møllerne var i brug helt op i 1950'erne.
Ikke langt derfra kom vi frem til Brottarve Museumsgård - et frilandsmuseum med bl.a. huse med en særlig tagkonstruktion. I første omgang troede vi, at tagdækket var af tang, som vi kender det fra Læsø, men taget er dækket med en særlig slags siv, som vokser på Gotland.

Lars Jonssons Museum i Vamlingbo

Fremme i Vamlingbo besøgte vi den verdensberømte fuglemaler Lars Jonssons Museum, der er indrettet i præsteboligen lige ved siden af kirken. Her kunne vi opleve mange af de skønne fuglemalerier med en usædvanlig detaljerigdom. I et lille udsalg var det muligt at købe fuglebøger på svensk og engelsk, reproduktioner af billeder og tegninger m.v.
I præsteboligens have kommer det svenske ord "trädgård" (have) virkelig til sin ret. Haven er opdelt i forskellige afsnit med prydhave, køkkenhave etc.
Vamlingbo kirke, der også er fra 1200-tallet, har bl.a. et berømt kalkmaleri, der viser ærkeenglen Michael vægte den døde til Paradis eller Helvede - til skræk og advarsel over for menigheden om at opføre sig ordentligt under det jordiske liv.
Ved siden af kirken ligger et "Naturum", hvor man kan lære mere om Gotland og øens dyre- og planteliv med et utal af forskellige orkidéer. 
Vidste du, at Gotland er et 400 millioner år gammelt koralrev, der, da det blev dannet, lå ved ækvator og siden har flyttet sig med jordens tektoniske plader? Efter sidste istid for godt 12.000 år siden har landet hævet sig og ligger nu nærmest som terrasser ud mod havet. Flere steder kan man se de høje, hårde kalkstensformationer - de såkaldte rauker - der ikke er forvitret væk, og som af vejr og vind er formet til ejendommelige skulpturer.

Hoburgsgubben

Helt på sydspidsen af Gotland kom vi frem til Hoburgen, hvor vi holdt "skovtur". Her var der sørget for indkøb af mad til en picnic og mens pigerne ordnede maden, kunne jeg gå en tur langs stranden for at lede efter Hoburgsgubben, der forestiller profilen af en gammel trold, som spejder ud over havet. Måske den mest kendte raukeformation på Gotland. Jeg skulle ud på den anden side af pynten for på tilbagevejen at kunne se den mærkelige profil.
Efter picnic i grøftekanten, ja, så var det drengenes tur til at klare opvasken! Og det gjorde de upåklageligt!

Ekstrakysten og Djupvik

På turen tilbage mod pensionatet ved Tofta Strand kørte vi langs havet ved Ekstrakysten, hvor det menes at Valdemar Atterdag i 1361 gik i land for at erobre Gotland. Han knuste Gotlands bondehær uden for Visbys mure og Gotland kom på danske hænder i mere end 100 år. 
Naturen i det flade, golde, næsten ørkenagtige landskab er enestående smuk i sin enkelthed, og ved det lille fiskerleje Djupvik gjorde vi holdt for en kaffepause med udsigt til Lilla Karlsö. 
Fiskerlejet består af et par træhuse og et gammelt vippefyr. En egentlig havn var her ikke, men en mole løber ud fra stranden, og herfra kunne vi betragte fuglelivet med bl.a. de smukke gravænder.

Fiskerlejet Gnisvärd

Vi havde eftermiddagen fri. Nogle slappede af med lidt koldt at drikke på strandpensionatets terrasse, mens andre gik på orkidéjagt i naturreservatet. I gåafstand - ca. 40 minutter langs sandstranden - ligger det lille maleriske fiskerleje Gnisvärd, som vi spadserede til. Vi mødte et rigt fugleliv med ænder, måger, terner, ryler, strandskader m.m. inden vi nåede frem til fiskerlejet. Husene står ekstremt tæt og giver ær for hinanden, når vinden suser. Kun små vinduer vender ud mod vejen - om nogen overhovedet - mens der i læsiden er både vinduer og borde og bænke foran husene. Allerede i 1700-tallet opstod mange lignende små fiskerlejer rundt omkring ved Gotlands kyster. Dengang var her et sildeeventyr. Da eventyret sluttede, stoppede erhvervet og husene gik langsomt i forfald. Nu fungerer de som fritidshuse og fiskerhuse til let fritidsfiskeri. Fiskerlejets ældste bygning, det eneste pudsede stenhus, er fra ca. 1880, og indrettet som et lille museum. Der er dog ikke adgang, men man kan kikke ind ad vinduerne. De fleste af træhusene er fra begyndelsen af 1900-tallet.
Senere under den lyse aften fandt vi flere forskellige orkideer både i og uden for naturreservatet, inden vi satte os mellem hjælmen i klitterne ved stranden og nød farvespillet under solnedgangen.

Det nordlige Gotland og Fårø

Denne dag vågnede vi op til en af de få regnvejrsdage, der sjældent plager Gotland. Busturen gik nordover forbi Visby og op til det lille fiskerleje Lickershamn med udsigt til Jungfrun (Jomfruen) - den største enkeltstående raukeformation - hele 27 meter høj. Undervejs så vi flere rauker inde i landet, hvilket skyldes, at kystlinien har skubbet sig i takt med landhævningen.
Vi kørte derefter over Kappelshamn og Larsbro frem til Fårøsund, hvor en gratisfærge fragtede os over sundet til øen Fårø på blot ni minutter.
De mest spændende raukeformationer fandt vi ved Digerhuvud og ved Langhammars. På sidstnævnte sted står de mest fantasifulde, naturskabte skulpturelle rauker. Her er det kun fantasiens begrænsninger, der sætter rammerne for, hvad man kan få ud af at se på disse rauker. Helt iøjnefaldende er den ansigtslignende figur, der står som den første af en række høje rauker. Man ser det ikke nede fra stranden, men man skal lidt oppe på strandbredden for at se profilen. Men med lidt fantasi finder man mange andre mærkelige profiler på de forskellige rauker. Raukerne er fredet og man må naturligvis ikke brække sten eller fossiler af kalkstensformationerne. Fossiler kan man finde mellem stenene på strandene.

Inden vi atter var tilbage på Gotland, aflagde vi et besøg hos den store filmmager Ingmar Bergmans enkle grav ved Fårø kirke. Bergman boede her på øen - men hvor er fortsat en hemmelighed for turisterne!

Frokost ved Bungemuseet

Frilandsmuseet ved Bunge med gårde og huse fra 1600- til 1800-tallet kom vi forbi, men tiden var knap, så vi nåede kun at kigge over hegnet, mens vi spiste frokost i den tilhørende kaffestuga, hvor der var tændt op i pejsen i den gamle krostue med fine tegninger på trævæggene. Turen fortsatte ned over byen Slite med cementfabrikken og de store kalkgruber, der ligger som åbne sår i landskabet. Vi havde en færge at nå i Visby, og tilbage på det svenske fastland blev kursen sat direkte mod Kalmar.

Kalmar

Sent fremme på Kalmar Stadshotell midt på Stortorget over for den smukke domkirke blev vi indlogeret og spiste aftensmad. Nu var vi kommet til byen, der var fuld at liv, musik og unge mennesker på weekendtur. I skumringen spadserede vi hen til Kalmar Slot, nordens bedst bevarede renæssanceslot, der var flot belyst. Det var her, at Valdemar Atterdags datter Dronning Margrete I i 1397 indgik aftaler om Kalmarunionen og derved blev regent over et samlet nordisk rige bestående af Danmark, Norge, Sverige/Finland og Island.
En egentlig byvandring i denne historisk interessante by, blev der ikke tid til den følgende morgen, men før morgenmaden nåede vi at se lidt af bymuren og et par af de gamle huse i de snorlige brostensbelagte gader.
Umiddelbart efter morgenmaden kørte bussen frem til udsigtspunktet ved Kalmar Slot, inden kursen blev sat mod Blekinge og Skåne for igen at passere Øresundsbron tilbage til Danmark hen på eftermiddagen.