Cykeltur i det grønne Skåne

Ad Humleslingan rundt om Ivösjön

Tag en cykeltur ad Humleslingan - en rute rundt om Skånes største sø - Ivösjön - med masser af seværdigheder. Her i foråret blomstrer æbletræerne i de mange fint tilplantede plantager og mon ikke det er værd at lægge vejen her omkring igen til efteråret, hvor æblernes farver forvandler landskabet og hvor det bliver muligt selv at plukke lidt.
Ved Barum går færgen over til Ivö, der ligger midt i søen. Turen tager syv minutter og sejler i princippet døgnet rundt - dvs. når der er kunder - og så er turen gratis.

Rundt på Ivö

Cykelturen hen over øen er bare så fredfyldt. Se bl.a. den gamle Ivö kirke fra 1200-tallet. Glem ikke at cykle en tur op på nordsiden af øen. Her i skyggen af de store træer på P-pladsen stiller du cyklen og begiver dig til fods op gennem løvskoven. Følg én af de små stier og kom op over løvskoven til enebær, lyng og masser af blåbærbuske. (Man burde vende tilbage til efteråret og høste lidt!) Og så står du på øens højeste punkt 133 meter over søoverfladen og kan nyde udsigten. Flere steder på vejen op er der muligheder for et hvil - alle med en fantastisk udsigt. Fortsæt eventuelt videre ad grusvejen bag P-pladsen og se kalk-bruddet på øens nordspids. Har du fiskestangen med er her også gode muligheder for at stresse af på den måde.

Bäckaskog Slot

Her på en smal tange mellem Ivösjön og Oppmannasjön ligger slottet Bâckaskog (ca. 100 km. fra Øresundsbroen) og her skal vi bo i nat. Bäckaskog Slot blev grundlagt af munke som et kloster i midten af 1200-tallet. Senere i 1584 gjorde danskerne det til en fæstning og fra 1680 blev det ændret til kongeligt slot. Nu er slottet indrettet til hotel og konferencecenter, men et stort varieret udbud af kulturelle aktiviteter fra musik til billedkunst og teater. I stueetagen findes reception, bar, restaurant m.v., men jeg er mere interesseret i hvad der findes på første sal.
Vi går op ad den store pompøse trappe og befinder os pludseligt sat århundrede tilbage. Der er en lang gang i slottets vestlige fløj, der fører gennem hele bygningen. I de enkelte værelser er her masser af flotte minder fra slottets storhedstid. Så det er et historisk knudepunkt vi er kommet til - men også naturen er mangfoldig. Du kan med udgangspunkt i slottet vandre i skovene eller fiske og/eller tage på kanoture med både fra slottet. Gå en tur gennem slottets park og nyd de store gamle træer. Eller vent til mørket har sænket sig og gå ned til den lille lund før du møder Oppmannasjöen. Her slår nattergalen endnu sin trille.

Spøgelseshistorier på Bäckaskog Slot

Nu det er nat, skal vi høre lidt mere om det spøgeri, der foregår her på slottet. Fru Lundin, iført sin lange kåbe, fører os i nattens mørke først ned i det gamle køkken under det sydlige tårn. Med os har vi tre stearinlamper - en foran, en i midten af følget og jeg går bagerst med en i hånden. I køkkenet får vi historien om hvorledes kongen ved et af sine besøg forførte en af de unge piger, der blev svanger. Ingen måtte vide noget og hun holdt det hemmeligt for alle. Dog ikke for en ung knøs som hun betroede sig til. Han elskede hende og ville hjælpe på alle måder. Så da hun fødte sit barn her i køkkenet, så de to unge forelskede ingen anden udvej end at mure barnet ind i væggen her i køkkenet. Så når du i dag hører en sagte vrælen fra et spædbarn her på slottet, så ved du hvorfor!
I mørket føres vi op ad vindeltrappen i tårnet og kommer op i stuerne og får flere historier. Underligt hvor de lyde kommer fra! Med langsomme skridt føres vi videre op øverst i tårnet. Månen kaster sit svage lys ind gennem ruderne. Værelse nummer ? skulle være særligt slemt ramt af spøgeriet.
Engang vågnede en kvinde op og så aftryk af en mand på lagnet ved siden af sig. En af mine medrejsende kvinder bor netop på dette værelse! Den næste historie.
Nej, det skal opleves, så meld dig til en rundvisning her på slottet - efter mørkets frembrud.

Hill-rolling på Vångaberget

Lidt nord for Bäckaskog Slot kommer vi til Vångaberget. Et kendt sted af slalomfolket, da det er den højeste skibakke på Hallandsåsen med 600 meter og et fald på 132 meter. Og så ligger slalombakken ellers henslængt i dvale hele sommeren. Men ikke mere! Det skete, at (endnu) en svensker fik en genial ide! Hvorfor ikke udnytte bakken, også når der ikke er sne på den? En solid vogn må da kunne køre ned ad bakken uden anden hjælp end tyngdekraften. Og projektet resulterede i den nye "dille" Hill-rolling.
Vi kan dog ikke komme uanmeldt og har derfor sat hinanden stævne her. For der skal flere folk til at hjælpe med denne særlige "sport". En til at skubbe vognen hen til liften, en til at tage imod på toppen, en til at tage tid o.s.v. Det er derfor heller ikke helt billigt, men er man nogle stykker om det, går det endda. Teambuilding, polterabned, skovtur er typiske grupper, der finder sig til rette her på bjerget.
En mand iført blå keddeldragt og styrthjelm i hver lille solide vogn. Spændt godt fast i sædet med forstærkede rammer over sig, så hvis du vælter (vistnok umuligt!) sidder du sikkert i "buret".
- T-liften trækker dig op, ved at T-et spændes ned over en lille bøjle på vognen og du frigør dig, når du når toppen ved at trække i stangen, lyder instruktionen.
Oppe venter en på at modtage dig og sikre at du kommer rigtigt af trækket og bliver skubbet på plads på bakken. Der er kun en vogn på banen ad gangen - ellers kan det hurtigt blive for farligt.

Konkurrencen

Vognen har ingen motor, men en bremse til hhv. højre og venstre side. Dem skal du bruge, når du kommer ned gennem svingene. Brems i højre side, når du svinger til højre og omvendt! Du kan stoppe ved at træde begge bremser ned samtidigt. Du får tre gennemløb. Det første lærer du vogn og terræn at kende. Så følger første tidstagning og derefter andet gennemløb på tid. Fuldstændigt som var det en slalomkonkurrence. Instruktionen er tilendebragt - og lad os så komme i gang.
Jeg bliver skubbet hen til trækket og langsomt trækkes jeg op på bjerget. Første tur går helt fint. Jeg kan både dreje til venstre og højre og bremse - og så skal jeg huske at gå venstre om røde flag og højre om de blå. Hvor meget fart kan jeg mon få på uden at skride ud eller vælte? Jeg bremser knapt så meget. Nu er der "fart" på. Jeg "flyver" over hullerne i banen og er lige ved at ramme et rør, der ligger midt i banen - eller var jeg kommet for langt ud?
Første gennemløb på tid. Jeg bliver lidt mere vovet. Bremser ikke så meget - men vil ikke miste følelsen af, at det endnu er mig, der har styr på tingene. Jeg skrider lidt ud i svingene og det er faktisk ret så sjovt. Nede på 90 sek. Ikke så ringe endda!

Kan - kan ikke

En af mine "konkurrenter" sidder fast deroppe. Har simpelthen bremset for meget og gået helt i stå på et "fladt" sted. En medhjælper kommer løbende til og får skubbet vognen i gang igen. Mere end 340 sek. - over fem minutter - og vognen er nede. Ud kryber "konkurrenten", som har fået nok! Har aldrig prøvet f.eks. slalom, og den stejle bakke kan gøre én bange, når man ikke er vant til sådanne bakker.
En anden "konkurrent" er mere modig og faktisk meget selvsikker på at vinde. - Jeg slår dig ved det sidste gennemløb. Det er der jo ingen problemer i. Først er det min tur.
Denne gang går jeg lidt tættere på flagene, da jeg suser ned ad bakken. Jeg skrider ud til siderne ved hvert sving, men vognen tér sig, som jeg forventer. Det ryster noget i hænder og arme, medens jeg drøner nedad. Næstsidste port og jeg styrer lige mod tidstagningen og er inde på 71 sek. Dagens rekord!
Nu mangler vi kun konkurrenten, der er opsat på - og overbevist om - at vinde. Men hvor bliver vognen af? Den skulle komme lige efter mig. Jeg spejder op efter den og ser, at den er kørt fast næsten helt oppe. Et par minutter efter er "konkurrenten" nede. -Jeg ramte et flag og måtte undvige. Men jeg kunne sagtens have slået dig. Jeg kan til en hver tid køre hurtigere end dig, påstår han. Ja, men det er jeg da slet ikke i tvivl om!
Om sommeren er Vångabakken i øvrigt også et yndet træningssted for mountainbikere. Her findes en meget halsbrækkende cykelløjpe - som der skal mere end artistiske evner til at gennemføre. Her er hop på flere meter og smalle skinner at balancere på. Her kommer mange danske mountainbikere for at træne og konkurrere.

Ubbalt - et anderledes sted i hyggelige omgivelser

Efter den gemytlige konkurrence kommer vi længere nordpå og befinder os lidt uden for Vittsjö. Her finder vi et andet interessant overnatningssted - som er helt anderledes end slottet.
En snedker bliver arbejdsløs i 1996 og går ledig i nogen tid. Så sendes han på omskolingskursus - men nej, det er ikke noget for ham. En ødegård fra 1800-tallet med to faldefærdige stald/lade bliver hans livsværk. Sammen med et par kammerater rives alt ubrugeligt ned, der lægges nyt tag, ny indretning, nye flisegulve i stueetagen og efter et par år åbnes et logi med Bed & Breakfast.
På første sal indrettes flere værelser. Og når man så har en kone, der på kunstnerisk vis forstår at indrette værelserne smagfuldt med tapet og stoffer i afstemte farver - så ikke to værelser er ens – fremstår Ubbalt som et særdeles tiltrækkende sted. Her er 14 værelser med mulighed for 28 overnattende gæster - og så kan man endda få fuld pension.
Også her er der muligheder for at udfolde sig i naturen, hvad enten vi cykler, ønsker at padle kano, ride eller spille golf. Faktisk støder 9. huls golfbanen på Vittsjö lige op til grunden!
Men vi er svedige og ønsker at prøve en af tidens trends - afvaskning i det velopvarmede udendørs trækar. 1.000 liter 47 grader varmt vand venter på os - men det er for varmt! Der hældes mere koldt vand i karret. Nu er det nede på 43 og de første går i. Lidt efter lidt vænner man sig til varmen og kroppen sænkes ned. Men det er varmt. Snart er alle røde i kinderne - men det får musklerne til helt at slappe af.

Kunst i Wanås

Den geologiske historie i området rækker hundrede millioner år tilbage i tiden, hvilket bl.a. mineralernes betydning for området vidner om. Her har været brudt jernmalm ved Västanå og granit i Vånga. Den specielle ler, Kaolin, har haft en helt speciel betydning for storindustrien - Iföverket (kendt fra toiletudstyr m.v.).
I trekantsområdet hvor Skåne, Småland og Blikinge mødes, findes en skat - "det sorte guld" - hvis historie kan sammenlignes med guldruschen i Klondyke. Den sorte granit har gennem næsten 100 år fascineret kunstnere og arkitekter og her i området, der også går under betegnelse "Stenriket", findes mange eksempler på brugen af "Det Sorte Guld".
Vi kommer til slottet i Warnås, der har en vidunderlig park med en åkandefyldt sø. Omkring i parken er her udstillet skulpturer af forskellige kunstnere. Ved indgangen får vi udleveret et kort over parken med angivelse af de forskellige skulpturers placering, hvem der har kreeret den, samt hvad den kaldes.
Vi går ned til søen og gennem en lille gitterport - hele tiden med udsigt til det smukke slot - med rødder tilbage til 1400-tallet.

Mange spændende kunstværker

Her på den anden side af søen fordybes jeg i nr. 37 "Sprungen ur" af Pål Svensson. "Det Sorte Guld" bryder ud af sin granitskal, der splintres i mange stykker. Er det jordens skabelse? Eller er det en nyfødt? Eller? Kun din egen fantasi sætter grænser. Mere "jordnært" er den tissende kvinde, der spejder over mod slottet, alt medens vandet løber af hende!
Nyd stilheden mellem bøgetræerne - kun afbrudt af sangdrosselens vidunderlige triller - og giv dig tid til at vandre rundt i parken.