Dalsland - et eldorado for kanopadlere

Årets Outdoor Academy of Sweden arrangeret af Scandinavian Outdoor Group

Ca. 30 forventningsfulde outdoor-entusiaster fra det meste af Europa, der alle arbejder professionelt inden for salg eller turisme, har ansøgt om at komme med på årets Outdoor Academy of Sveden (O.A.S.), der afholdes i Vestsverige. Vi mødes ved en hytte, som ligger lidt uden for landsbyen Steneby direkte til søen Iväg og som ejes af Dalslands Aktiviteter, en af de helt store arrangører af organiseret friluftsliv i Sverige. Her møder vi repræsentanter fra Scandinavian Outdoor Group ( S.O.G.) der er en sammenslutning af ledende, nordiske producenter af beklædning og udstyr til brug i friluftslivet.
Alle har vi medbragt tøj til nogle aktive dage i Dalslands smukke natur, pakket let i egen rygsæk, men bliver bedt om at stille bagagen i hytten og får i stedet udleveret en vandtæt sæk med diverse tøj, en ny rygsæk, sovepose og liggeunderlag m.v. fra udstyrsleverandørerne - udstyr som vi skal afprøve.
Ledelsen fra S.O.G. beder os finde en makker, som vi kan dele telt med, og da jeg på et tidligere O.A.S. har mødt Bob fra England, finder vi hurtigt ud af at slå os sammen. Endelig skal fire personer være fælles om at dele kogegrej og madforsyningen og her finder vi Ben og Jez - også fra England.

Forberedelsen

For nogle er det første gang, at de skal være tæt på naturen og leve i vildmarken og det er derfor nødvendigt at forklare, hvad "Allemandsretten" betyder. At vi har ret til at færdes frit i naturen - skal vise hensyn til privat ejendom - og ikke efterlade andet i naturen end vores fodaftryk. Et par tyskere spærre øjnene op, da der udleveres en lille spade og en rulle toiletpapir!
- Pak let og glem alt om barbermaskine og kosmetik. Vi kommer alle til at lugte i løbet af et par dage!, lyder det fra Sofie, mens vi prøver alt det nye tøj og udstyr. Formålet med årets O.A.S. er at teste tøj og udstyr, så man på egen krop kan mærke funktionaliteten, men akademiet giver også mulighed for at opleve lidt af alt den natur, som Dalsland og Vestsverige kan tilbyde turister.
Nu skal man hverken være udstyrssælger i en outdoorbutik, rejsearrangør eller rejsejournalist for at opleve naturen i Dalsland. Alle kan frit rejse hertil og opleve Dalsland som det eldorado det er for bl.a. kanoroere og andre naturelskere. Er man en gruppe kan både Dalslands Aktiviteter og operatøren Aktivut hjælpe med at arrangere ture i den svenske vildmark.

Første overnatning

Morgendisen hænger tungt i skoven, da vi kravler ud af vores fugtige telte denne morgen i september. Aftenen i forvejen var vi vandret langs Stenebyälven og fundet et passende sted at slå teltene op, inden vi fik lavet noget aftensmad i skæret af vores pandelygter og lejrbålets knitrende skær.
Teltdugen er tung af dug, så vi ladet teltet stå, mens vi samles for at få morgenmad og få gang i blodomløbet inden dagens kanotur. Men vi har en lang dag foran os, så vi kan ikke vente på at sol og vind skal tørre vores telte. I stedet ryster vi så meget af fugten fra teltet som muligt, inden vi pakker det sammen. Folk har været i skoven med spade og papir og snart er vi klar til at sætte kanoerne i vandet.
Her har vi almindelige aluminiumskanoer samt ALLY-foldekanoer, der består af et skelet samlet af lette rør, hvorover der er trukket en tyk membran, som er stærk nok til at modstå sammenstød med såvel sten som grene. Disse kanoer er usædvanlige lette, rummelige og stabile.
Alt, hvad der ikke må blive vådt - f.eks. sovepose og skiftetøj - er pakket i den vandtætte sæk. Resten ligger i rygsækken. Begge dele hæftes fast til kanoen, så de ikke glider fra os, hvis nu!

På Stenebyälven - med strøm og forhindringer

Ved isætningsstedet danner en nedfalden træstamme en lille naturlig havn, der gør det let at balancere fra brinken og ud i kanoen. Men vi skal snart opdage, at det ikke er den eneste træstamme i Stenebyälven. Gennem morgendisen, der fortsat ligger tungt ned over elven, kan vi forude se masser af forhindringer - træer, der ligger væltet hulter til bulter i vandet. Jeg mindes ikke at have set noget lignende på en dansk å, der normalt er ryddet for enhver forhindring! Men nu er vi i den svenske vildmark, hvor det er naturens gang, der hersker. Her har sikkert også været en bæver forbi - nogle gnavemærker på træstubbene kunne tyde på det. Den høje luftfugtighed og disen gør sceneriet denne morgen lidt spøgelsesagtigt, mens vi lydløst glider gennem vandet. Men også virkeligt smukt med bladenes gryende efterårsfarver og duggen hængene i træernes spindelvæv. Ser vi mon elgen, mens vi glider ned ad elven?
Vi skal under væltede træer og på et sted spærre en stor træstamme for vandgennemstrømningen i elven. Vi kan ikke komme over stammen uden at skulle træde ud af kanoen og balancere på kanten af stammen, med risiko for at glide i vandet. Men det går. Nu åbner elven sig og forude kan vi både se og høre en lille fos, der får vandet til at hvirvle hurtigt rundt - og op over stenene. Der kommer mere fart på kanoen og vi forsøger at styre den mellem træstammerne midt i elven. I en lidt gyngende bevægelse - næsten som ved rafting - glider vi ned over fossen og er atter i roligere vand.
Næste forhindring er en meget lavthængende bro. Vandstanden i elven er lav - og det kan vi nu være glade for, selv om det har gjort første del af turen lidt udfordrende. Vi kan lige akkurat få kanoens spidser under broen og ved at lægge os fladt ned i kanoen, kan vi komme under.
Alternativet havde været, at skulle løfte kanoen op på bredden og bære den og alt vores udstyr over på den anden side.

Usædvanligt smuk kanotur

Solen er så småt ved at tage over og få bugt med morgendisen og de første solstråler glider ned gennem trækronerne og kaster lys på kanoen foran os. Usædvanligt smukt, som vi næsten lydløst padler ned ad elven. Kun ind i mellem opfanges stemmer fra vore venner i kanoerne bag os. Skoven dæmper lyden fra omverdenen. Vandets rislen og fuglene, der giver et faresignal fra sig, mens de flakser forskræmte op, når vi passerer, er det eneste vi hører.

Et løft forbi livsfarlig fos

Inden starten på vores kanotur på Stenebyälven, havde vi fået oplyst, at vi under ingen omstændigheder måtte padle videre end til vi mødte en orienteringsskærm, idet der længere nede ad elven er en stor fos, som det er livsfarligt at passere i kano.
Vi finder også skærmen og landgangsstedet, der er markeret med et grønt skilt for "kanotleden". Kanoen trækkes på land og bagagen kommer på ryggen, da vi ingen kanohjul har med, og må så løfte kanoen et par hundrede meter forbi fossen, inden vi igen kan sætte den i vandet.

Over Laxsjön

På det sidste stykke af Stenebyälven padler vi i en bredere del af elven, hvor vandstrømmen aftager og kan forude skimte, hvorledes Laxsjön åbner sig. Efterårets gyldne farver ses i træerne omkring os og på den anden side af søen. Vejret er nu helt skiftet til strålende sol og ude på søen er her kun en let behagelig brise. Vi lægger kræfterne i og padler på tværs af søen - over mod Baldersnäs - hvor vi går i land ved Naturreservatet for at tilberede frokosten. Der kommer gang i kogegrejet og snart breder der sig en duft af mad. Vandet vi drikker - ja, det padler vi i! Vandet, både i Stenebyälven og i Laxsjön, er så rent, at det kan drikkes direkte.
Efter en god times tid, hvor der også har været tid til at "slå mave" i solen, sidder vi atter i kanoerne på vej mod Sandviken, der er dagens mål.

Orientering i skoven

Er der nogen der ikke ved, hvordan man bruger kort og kompas? Så er muligheden for at lære det nu. Dalslands Aktiviteter har lagt poster ud i terrænet og da vi har afleveret kanoerne, tager vi alt vores grej på ryggen og vandrer i små grupper ud i vildmarken for på skift at finde de udlagte poster.
Vi vandrer efter et kort i størrelsesforholdet 1:50.000 og med en ækvidistance på fem meter. Vi har naturligvis alle kort og kompas fremme - men let er det ikke, at vandre gennem uberørt urskov, gennem våde moser, over mosbegroede sten og nøgne klipper. Vi finder dog elle posterne og har nogle meget fine udsigtspunkter undervejs, hvor vi kommer mere 200 meter over havets overflade. Og så er vi heldige at finde nogle af de fineste spisesvampe - kantareller - undervejs og dem tager vi naturligvis med os.

Lejr ved Kölvattnet

Sent på eftermiddagen har vi rejst teltene på en eng lidt fra Kölvattnet og samles på en klippeafstats lige ned til søen for at tilberede vores aftensmåltid. Solen står allerede lavt og kaster dagens sidste stråler ned over det blikstille vand og den bagvedliggende skov. En fisk skaber uro i vandet, da den snapper en flue. Men ellers er vandet helt stille.
Vi får gang i bålet og i kogegrejet. Bob har været "i skoven" og har fundet endnu flere kantareller - ja, han må gå hele to gange, for at få det hele med. - Skovens guld, siger jeg.
- En himmeriges mundfuld, siger Martin, der allerede har renset svampene og er ved at stege dem i en klat smør.
- Nu er her nok til, at alle kan smage. Os der "tør" spise vilde svampe smager på herlighederne.

Tilbage til civilisationen

Det blev ikke så sent i går aftes, inden vi lå i vores lune dunsoveposer, men det er "surt" at komme ud af den her til morgen. En kold og klam morgen. Det har været frostvejr i nat, for der er is på teltdugen. Vi får lidt grød og kaffe samt nogle skiver brød med ost og der kommer atter gang i os. Vi pakker de våde telte sammen og må tørre dem på et senere tidspunkt og er snart igen på vej gennem skoven. Ufatteligt hurtigt får solen brændt skyerne væk inde i skoven og det bliver igen en meget flot dag.
Vi nærmere os civilisationen i Steneby og kommer forbi små traditionelle svenske huse, der oser af idyl, inden vi er tilbage ved Dalslands Aktiviteters hytte ved Iväg.

Ude på søen holder vandet på tågebankerne og kun meget langsomt glider de væk og åbenbarer Iväg i al sin skønhed.