Vandretur en forårsdag på Kullen i Skåne

Vandring på klippegrund

Vi parkerer i Mölle godt 100 meter fra indkørslen til Kullabergs naturreservatet. Ved vagtstuen får vi udleveret et oversigtskort og finder den røde rutemarkering, hvor vi går vi op i fjeldet. Du kan godt køre ind i naturreservatet mod entré og her er flere parkeringspladser, hvorfra der er gode muligheder for at komme tæt på kysten. Men vi har sat en forårsdag af til at vandre ud ad sydsiden på Kullen - eller Kullaberg - og hjem ad nordsiden.
Det tidlige forår giver mulighed for at se gennem skoven, inden bladene fylder trækronerne. Fuglene er i forårshumør og fløjter højlydt omkring os. De første ca. 300-400 meter går vi parallelt med landevejen, men krydser så denne og vandrer mod Barakullen.

Mod Kullens højeste punkt

Kullen’s højeste punkt ligger 187 moh. og halvøen strækker sig i nordvestlig retning ud fra Skånes kyst. Mod syd ligger Øresund og mod nord Skälderviken og længere ude Kattegat. Kullen har ved havets påvirkninger dannet en fascinerede klippekyst med grotter, kløfter og rå klippesprækker. De vilde formationer på land fortsætter ned i havet og danner et spændende undervandsmiljø for dykkere.
På Barakullen får vi det første rigtige udsigtspunkt langs den klippefyldte kyststrækning. I det flotte vejr kan vi tydeligt se over på Sjælland. Ruten går op og ned, men er lagt lidt inde i landet, således at de dybeste slugter helt ude ved kysten undgås. Men snyd ikke dig selv ved at undlade de små afstikkere ud til kysten for at nyde udsigten.

Aktiviteter

Vandreture i den flotte natur med spændende klipper og kløfter lokker mange naturentusiaster til. Flere af grotterne er turistattraktioner og fugleinteresserede kan kigge på hav- og trækfugle.
Kullens bratte fald, specielt ud mod havet gør naturen afvekslende. Det er derfor også spændende at komme ud på skrænter og klipper - måske især for børnene. Men det er en farlig lejeplads, så hav altid børnene under opsyn. Gå aldrig tæt på kanterne og undlad at klatre på skrænterne, med mindre du er uddannet til det.
Helt nede ved havet skal du også holde afstand til klipperne, da de kan være meget glatte.   

Kullen et populært klatrested

Her på sydkysten er der allerede godt gang i aktiviteterne. De fleste er bekendte med at mange bjergklatrere dyrker deres sport her på Kullen. Mulighederne for udfordringer er bestemt til stede med mere end 600 klatreruter. Men at Kullen også er et populært dykkerområde er færre bekendt med. Ude på skrænten kan vi under os se, at aktiviteterne er i fuld gang. Bjergklatring er populært her og sker i stort omfang i sommersæsonen. Men vær forsigtig på de stejle skråninger. Hvert år er der folk som kommer til skade. De kommer for langt ud og mister fodfæstet. Også blandt bjergklatrerne sker der desværre flere uheld, fordi de ikke sikrer sig ordentligt.

Sprækkedale

Kullen er dannet ved at der er opstået to sprækker i jordskorpen på hver side, hvorved bjerggrunden her er sunket i dybet, så kun ryggen er blevet tilbage. Senere er denne bjergryg blevet gennemskåret af tværgående sprækker, der nu danner de dybe dalgange. I Danmark findes noget lignende kun på Bornholm.

Diamantgrotten

Så kommer vi til en skrænt, hvor der er bundet et reb omkring en træstamme øverst. Et par svenske gutter står og overvejer om det er turen/risikoen værd at vove sig de ca. 30 meter ned ad den stenede skrænt. Vi går forsigtigt ned, men gutterne vender om og vi ser dem ikke mere. Et solidt greb om tovet og det giver den nødvendige støtte. Ingen problemer i det. Nede møder vi et dansk par, som siger at bare de havde taget nogle bedre vandresko på. Og det forstås. Hun har sine bløde sommersko på og går forsigtigt - men vrikkende - på de sten, der ligger nede på stranden. Husk derfor gode sko (vandrestøvler eller -sko) med solid sål, når du vil på Kullen. Her er flere folk nede på stranden. Vi skal et lille stykke hen ad stranden og følger de hvide pile, der er malet på stenene.
Så åbner Diamantgrotten sig foran os. Særlig dyb er den ikke, men kan give læ for eventuel regn. Selv om brug af åben ild er forbudt i naturreservatet, har nogle alligevel ikke kunnet dy sig for at lave bål inde i grotten. Mon de har overnattet her og skulle have lidt at varme sig ved?
Hvorfor grotten har fået navnet Diamantgrotten ved jeg ikke - diamanter er her i hvert fald ikke! Men et flot farvespil i klipperne er belønningen for turen herned.

Kullens Fyr

Så går det igen opad. Efter ca. to timer kommer vi til spidsen af Kullen. Her ligger fyret næsten 89 meter over havet. Det er bygget i 1900 og har Skandinaviens stærkeste lys - men der har været fyr allerede fra 1500-tallet på dette sted. Handikappede kan også få glæde af at besøge fyret, da der er P-plads nær fyret og en god vej op til fyret og kiosken.
Fra fyret kan vi se ned til det mindre Vestre Fyr som står længere ude på klipperne. Vi følger stien ned til dette fyr - og så kan vi faktisk ikke komme videre for en bred vandfyldt kløft afskærer os for at komme helt ud på de yderste klippeskær. Men udsigten herfra er også fin.
Tæt på os har vi fuglene, der vugger på toppen af bølgerne - hvis de da ikke kommer i træk umiddelbart nær skærene.

Silvergrottan

Denne grotte minder mest af alt om en smal minegang. Her kan to personer knapt komme forbi hinanden. Silvergrottan er vel ca. 25 meter dyb - og meget mørk. Tag en lygte med hvis du vil se endevæggen inde i grotten. Her i læ bag klipperne helt nede ved vandet er det ideelle sted til at indtage frokosten. Vi fortsætter ned til P-pladsen ude ved fyret (du kan ikke køre helt op til fyret, men må gå de sidste ca. 200 meter) og her finder vi den markerede blå rute, som følger nordkysten af Kullen. Vi når dog ikke langt før endnu et skilt viser en nedgang til Visitgrotten.
Igen er her sat tovværk op langs med trappetrinene, der er lavet i klippen. Trinene er visse steder ret så store og det er ikke lige let at forcere nedgangen.

Nordenvind

Vinden fra nordvest står lige i ansigtet på os og bølgerne slås med stor kraft ind mod klipperne. Meget optimistisk viser den malede hvide pil vej mod Visitgrottan. Jeg vurderer situationen, men enhver kan se, at det er håbløst at komme forbi klipperne ud til grotten uden at blive revet i havet af de enorme bølgeslag. Visitgrottan er til en dag med lavvande og uden høje bølger!

Ad nordruten til Ona Mosse

Tilbage på ruten fortsættes gennem skoven. Her på nordsiden er vegetationen anderledes end på sydsiden. Her er mere skov og træerne er større. Selv om vi går langs golfbanen er ruten lagt lidt lavere, så vi ikke kan se den og vi har følelsen af, at vi er langt væk og helt alene. Ret så uforstyrret.
Ved Djupadal (Dybedal) støder vi på en bænk og mon ikke dette er stedet til at fortære de medbragte to bakker jordbær. Vi skal lige hen og se nedgangen til kysten ved Djupadel, men den ser noget uvejsom ud og vi holder os oppe. Her startet fuglereservatet som strækker sig et par kilometer mod øst. Ruten fortsætter langs kysten, men vi drejer fra ad gul rute ved Ona Mosse og kommer forbi Kullens næsthøjeste punkt N. Ljungås, 175 moh.
Vores rundtur er ved at være slut og vi har vi kun besøgt et par af de mange grotter som findes på Kullen. Lidt ømme i benene forlader vi naturparken - glade for turen og den træning det har været at få gået nogle højdemeter.