Toptur til Stor-Närfjället, Stöten i Dalarna

Skiene i sækken

Her er ikke megen sne, så det går ikke at stå på skiene op gennem skoven. I stedet tager vi skiene og stikker dem i hægterne på rygsækken, så vi kan have hænderne frie til skistavene, der støtter os medens vi knokler op ad en af de slalombakker, der endnu ikke er åbnet for nedkørsel. Det er faktisk et godt råd ikke at gå med langrendsskiene i hænderne. Dels er det tungt, dels øges risikoen for, at du taber én af dem og skal tilbage efter den. Nej, spænd dem fast på rygsækken - det lønner sig. Forsøg evt. at gå med skifeller/skipels. De ca. 400 højdemeter vi stiger for at komme op på fjeldet tager omkring 45 minutter - og hvor er det befriende at komme op i solen. Og i sneen - for her oppe på fjeldet er der sne nok. Men sneen er meget hård - nærmest iset. Skiftevis tø og frost har gjort bunden hård som is, så vi skal være forsigtige. Det er nu at stålkanterne på turskiene kommer til sin ret.

Trysil i det fjerne

Vi glider hen mod Granfjällsstöten, hvor de længste skitræk ender ved telemasten. Herfra har vi et fantastisk flot udsyn mod øst og kan tydeligt se Trysil-bjerget ovre i Norge - få km. væk.
Men vi skal den anden vej - ind i Transtransfjällen - mod Store-Närfjällen. Vi følger snescooter-sporet hvor det går jævnt ned ad fjeldet, indtil vi når stigningen på Västar-Granfjället. Her må vi igen have skiene på ryggen. Her er alt for glat til at vi kan "gå sildeben".

Ned mod Närfjällsstugan

På toppen kan vi igen få skiene på og finder selv et spor, hvor sneen er knapt så hård. Vi finder hurtigt ud af, at den sne der ligger på de nordvendte skråninger er langt bedre end på de sydvendte. Også i nærheden af træerne ligger driver, som er bedre at stå i. Vi glider ned til det tværgående markerede løjpespor og følger dette sydover. Her er et dejligt glid ned mod Närfjällsstugan.
Vejret er perfekt høj sol - så høj som solen nu er her tidligt på sæsonen - og ingen vind. Hytten er åben og kan frit benyttes og har nødtelefon. Men i det gode vejr bliver vi selvsagt uden for og spiser de medbragte "klemmer". Her kommer et par andre skiløbere ned fra fjeldet. De er gået op fra Tanådalen på den anden side af fjeldet. Herligt vejr ikke? Bedre fås det ikke. De var de eneste vi mødte på turen. Uforståeligt at der ikke er flere, der kommer her på højfjeldet og nyder solen og udsigten.

Til toppen af Store-Närfjället

Nu tager vi de sidste kilometre op til toppen af Store-Närfjället, 930 moh. Fjeldene her omkring - både Östre Granfjället og Store-Närfjället - er nærmest store bløde bakker. Ikke nogle spidse toppen, men bløde bakker, som enhver kan være med på at bestige. På toppen kan vi se over i Tandådalen, hvor snekanonerne pumper iskrystaller ud til glæde for slalomløberne. Her på toppen er en lille boks på et stativ. Da vi åbner den, kan vi se, at det er en fast orienteringspost med klippetang. Ja, hvorfor ikke lade orienteringsløbernes rute gå herop. Her er jo herligt.
Et stykke chokolade, en appelsin og lidt at drikke og vi skal til at vende om. Dagene er jo korte, skal vi huske på, og selv om det trækker i os for at at glide videre ud på fjeldet, skal vi nå tilbage, inden det bliver mørkt ved 16-tiden.

Ned ad fjeldet

I stedet for at benytte samme spor tilbage glider vi lidt ned på vestsiden af fjeldet. Ikke stejlt, men så tilpas at vi har glid i skiene. Men samtidigt skal vi holde os væk fra de store slugter, der falder ned mod vest, så vi er påpasselige ikke at komme for langt ned. Vi følger højdekurverne rundt og kommer over i slugten der fører op til søen øst for Västra Granfjället.
Vi går op over fjeldet og ned på den anden side, medens solen langsomt glider ned bag os.

Fremme ved liftsystemet tager vi igen skiene af - der er simpelt ikke sne nok til at stå ned ad pisten - og spadserer de ca. 2,4 km. ned ad "mormors styrtløbeløjpe".