Vandreferie i Bøhmen - Det Tjekkiske Paradis

Bestjålet

De er dygtige og kan deres håndværk. Lommetyvene i København. Vi er på vej for at møde vores rejsefæller i Kastrup og da jeg stiger af toget, med begge hænder fulde af lette rejsetasker, bemærker jeg et let strøg af en frakke på mit ærme, men skænker det ikke en tanke i trængslen. På perronen konstaterer jeg, at min pung i min tilknappede sidelomme i vandrebuksen er forsvundet. Ærgerligt! 
Ved Terminal 2 finder jeg politiet, som er helt enestående hjælpsomme. Jeg får spærret mit VISA-kort samtidigt med, at der skrives rapport. Så tjekkes bagagen ind, da vi nu har travlt. Derefter hen til Nordea, der ikke kan hjælpe mig med kontanter. De er kun et vekslekontor, som de siger! Så til Den Danske Bank, hvor jeg får både danske kroner og den udenlandske valuta, jeg skal bruge.
Gennem security og frem til gaten nogle minutter før den åbnes. Så lyder mit navn over højttaleranlægget og jeg opfordres til at henvende mig i ankomsthallens information. Politiet har din pung, bliver det oplyst. 
I løb ud af afgangshallen og tilbage hos politiet, hvor min pung er indleveret af en rengøringsassistent, der har fundet den henkastet. Indholdet i pungen er intakt - plus et VISA-kort, der ikke er mit. Politiet sikrer, at alle mine kort - forsikringskort, kørekort, sygesikringskort, VISA-kort, pressekort etc. - er der. 
Til alt held havde jeg ingen kontanter i pungen. Dem havde jeg klogelig nok planlagt at hæve i lufthavnen eller på feriedestinationen, så lommetyven er blevet skuffet og har smidt pungen fra sig. Herefter i løb tilbage gennem security og ud til gaten, hvor jeg svedig og noget lettet, kan hilse på mine rejsevenner, der skal med på vandretur i Tjekkiet.

Hotel Harrachovka

Vi er 20 forventningsfulde vandrere, der ud på eftermiddagen er fremme i det nordlige Tjekkiet - Bøhmen - helt oppe ved grænsen til Polen, hvor det lille skisportssted Harrachov ligger på kanten af Karkonosze-bjergene - også kaldt Riesengebirge.
Harrachov, der ligger omkring 700 moh., er mest kendt for sine skiflyvningsbaner (her hopper man ikke bare, man flyver mere end 200 meter ned ad bakken!), hvor der holdes internationale konkurrencer. Terrænet har også mange langrendsløjper, ligesom her findes slalombaner. 
Vi indretter os i de rummelige hotelværelser på Hotel Harrachovka, der efter sigende er det hotel i byen, som yder den bedste service. Her findes restaurant, wellness-afdeling og svømmehal samt en stor terrasse med en rislende flod løbende lige ved siden af. Hotellet ligger i et grønt område lidt tilbagetrukket fra hovedgaden. 
Til aftensmad serveres salatbar og små forskellige anretninger, suppe samt to kødretter og fisk. Her er rigeligt med god og jævn tjekkisk kost.
Den danske rejseleder fortæller, hvorledes han har udviklet og tilrettelagt denne vandreferie, og beretter om morgendagens vandretur.

Korenov - en typisk tjekkisk landsby

Vi sover længe i dag og skal først med bus fra hotellet kl. 9, så efter morgenmadsbuffeten kører vi mod søen Sousska og sættes af på landevejen lidt før i Sous. Herfra starter vandringen i skov og over åbne landskaber, samt gennem små landsbyer, hvor vi har mulighed for at se de typiske bøhmiske bjælkehuse, som tætnes med ler og males i kontrastfyldte farver. 
I byen Horni Polubuy ser vi kirken, inden vi vandrer videre mod Korenov. Undervejs ses mange bunkere og vi prøver at kravle ned i en af dem, for at se hvor trangt soldaterne, der har siddet her, har haft det.

I landsbyen Korenov kan vi se udsigtstårnet Stepanka på toppen af bakken 958 moh., og der skal vi op. Det bliver turens første "bjergbestigning" og anstrengelserne bliver belønnet, da vi tager vindeltrappen op i det snævre tårn, der blev bygget i 1892. Fra toppen, 24 meter oppe, kan vi se ud over landskabet med bl.a. Krknosebjergene og det bølgende landskab nedenfor.
Tilbage i landsbyen finder vi en restaurant, hvor vi bestiller lidt frokost, inden vi begiver os forbi byens 8-kantede berømte kirke og gennem skoven til stationen, hvor nogle tager bussen hjem, mens andre vandrer de sidste par kilometer tilbage til Harrachov.
Dagens vandretur blev på ca. 17 km. med ca. 400 højdemeter fordelt på flere bakker.

Vandring i Cesky Raj

Bussen har i dag kørt os til P-pladsen neden for slottet Valdstejn i Cesky Raj. Herfra går det op gennem den løvfældende skov til slottet, som vi besøger. En bro med 10 barokke statuer fører over til slotsruinen, hvor en smuk, enkel kirke står dominerende midt på klippekanten. Der er adgang til slotsbygningen, hvor et par stuer viser hvorledes herskabet har levet.

Efter besøget vandrer vi videre gennem skoven til en lille lysning ved et kapel, hvor vi har dagens første hvil. Ved Hruba Skala vandrer vi over klipperne til udsigtspunktet "Drageklipperne", hvorfra vi har en fantastisk udsigt til Hruba Skala Slot, der ligger som i et eventyr på toppen af de vilde klipper. 
Bag skoven ses målet for dagens vandretur - Troskyborgen fra det 14. århundrede - der rager op som to klippetårne i det fjerne. Til den anden side ses de rå sandstensklipper skyde op mellem dybe kløfter, og nedenfor ligger det opdyrkede land. Turen fortsætter forbi Hruba Skala og et langt stykke gennem skoven mellem eroderede sandstensklipper.
Efter en frokost med de medbragte madpakker på en solbeskinnet, blomstrende mark, deler vi os, så nogle går direkte mod Troskyborgen, mens vi er en anden gruppe, som vandrer langs et moseområde og omkring søen Vezak, der er et lokalt udflugtsmål. Vi passerer små idylliske landsbyer og gør holdt i Nebakov, hvor vi får lidt at drikke.

Middelalderborgen Trosky

Efter et par timers vandring kan vi se middelalderborgen Trosky tårne sig op foran os. To tårne bygget på hvert sin klippetop med de poetiske navne Jomfruen og Bedstemor, indbyder os til at fortsætte helt til toppen, hvorfra der skulle være en helt enestående udsigt. Men vi får oplyst, at museet er lukket i dag mandag! 
I stedet får vi slukket tørsten på en nærliggende café, inden bussen atter bringer os tilbage til Harrachov.
Dagens vandretur blev på ca. 23 km. med ca. 400 højdemeter fordelt på flere bakker. 

Trosky-borgen med to klippebygninger

Højmoserne ved Jizerka

Efter ca. 20 minutters buskørsel er vi fremme ved Jizerka, hvor vi, samtidig med at en let regnbyge sætter ind, bestiger det enkeltstående bjerg Bukovec, 1.005 moh. - Bøgebjerget. 
Nedenfor ses den spredte bebyggelse, der udgør samfundet Jizerka, som ligger tæt på højmoserne.
Vi vandrer ned forbi det smukke Hotel Herrenhaus - Pansky Dum - med et træpladetag udført efter alle de håndværksmæssige traditioner. Også indvendigt er hotellet indrettet aldeles smagfuldt og må være et yndet sted at bo for vinterens langrendsløbere, der har fri adgang til masser af markerede løjper hen over højmoserne.
Mens regnskyerne forsvinder og solens varme tager over, bevæger vi os langs et lille vandløb ind i moseområdet, som præges af lave vækster. Flora og fauna er meget forskellig fra de områder, vi allerede har været i og vi ser bl.a. hejre og den lille kødædende plante soldug, som vi også kan finde på sur jord herhjemme. Et utal af småfugle kvidrer fra de lave fyrretræer i højmosen. Desværre ser vi også nogle af de skader den tidligere syreregn har medført i form af udgåede grantræer.

Sviptur ind i Polen

Efter frokost krydses Jizerka-floden, der danner grænsen til Polen og her begiver vi os langs floden og når frem til den "lille flække" Orle. Her ligger et rustikt og meget specielt vandrerhjem i et mindre, men lige så smukt eng- og moseområde sammen med få andre bygninger. Stedet har tidligere fungeret som glasværk siden 1754 og var dermed blandt de ældste glasværker i området.
Efter en tiltrængt kaffepause fortsætter turen syv km. gennem en næsten endeløs skov og tilbage over den ubevogtede grænse til Tjekkiet og videre til Harrachov togstation, der ligger ca. to km. fra centrum.

Fridag i styrtregn og strålende sol

Den danske rejseleder er kommet med mange forslag til, hvad fridagen kunne bruges til - lige fra et besøg i Prag, over en bustur, til blot at dase rundt og besøge nogle af byens museer. Men de fleste af os vælger en foreslået fælles vandretur i nærområdet, så vi spadserer hen til stoleliften, der bringer os op på bjerget Certova Hora over skiflyvningsramperne - 1.020 moh. Næppe er vi blevet hjulpet af liften og har taget de første skridt på dagens vandretur, før det buldrer i bjergene bag os. 
Inde i skoven kommer vi forbi nogle markante klippeformationer, der skyder op i landskabet og vi skal naturligvis bestige en af dem - Janova Skála. Mens vi er på toppen begynder regnen, så vi må gå forsigtigt ned ad de våde klipper.
Turen er tilrettelagt så snildt, at vi kan afkorte ruten alt efter behov og ved første afgrening drejer en mindre gruppe fra og går tilbage mod Harrachov. Lidt flere forlader gruppen ved næste afgrening, mens vi er nogle, der fortsætter ned på den anden side af Certova Hora i håbet om, at regnen ophører og vi kan få lidt udsigt. Men regnen tager derimod endnu kraftigere fat og det siler ned. Snart er vi gennemblødte og vender hjem ad den asfalterede landevej, hvor vandet fosser ned fra skråningerne og ud i floden vi følger.
Godt at vi har god plads på hotelværelserne, så alt det våde tøj kan hænges til tørre. Efter et tiltrængt bad samles vi atter og spiser fælles frokost på Café Blue - hvilket kan anbefales. Maden er god og betjeningen effektiv og venlig.

Efter regn kommer sol

Mens vi spiser, driver regnen væk og en lummer sommervarme med en ekstrem høj fugtighedsgrad erstatter formiddagens uvejr. Nu er det tid til en bytur, så vi spredes. Vi går hen til Sklárna-museet, som ligger lige bag ved det lille Saint Elisabeth kapel og som både har bryggeri, glasværk, glasmuseum samt et skimuseum. 
På bryggeriet kan vi komme i noget så excentrisk som i et øl-bad. Ja, hvorfor ikke? Det skulle være godt for skindet. Personligt foretrækker vi dog, at lade øllet pleje de indre organer!
På glasværket kan vi se en industriel produktion - dvs. nærmest på samlebånd - hvorledes de forskellige drikkeglas, kander og vaser samt lysekroner fremstilles. I glasbutikken gløder kreditkortene. Måske er det godt, at mit Visa-kort er spærret!
Lidt bag hovedgaden finder vi Wonderland med bobbane og klatrebanen Monkeyparky i skoven, hvor både børn og voksne kan få udfordringer.

Udflugt til Adrspassko Skaly

Blandt Tjekkiets berømte komponister kender vi den store symfoniker Dvorák, og Janácek med sine ofte socialrealistiske operaer "Jenufa", "Kata Kababova" m.fl. der handler om livet dengang. Men også Smetana med operaen Djævlens Mur, som leder tanken hen på det helt specielle landskab, vi skal besøge i dag. Det er dog Smetanas poetiske tonedigtning "Mit Fædreland", mest kendt for satsen "Moldau", der får mig til at tænke, mens vi kører gennem landskabet på vej mod Adrspassko Skaly.
En af de andre satser hedder "Fra Bøhmens skove og marker" og det er netop denne musik jeg har i mit indre øre, mens vi på godt to timers buskørsel passerer endeløse grønne skove afbrudt af åbne kornbølgende marker og enge og kommer gennem små og større landsbyer.
Naturligvis er det et noget "turistet" sted, vi kommer til, for hvor finder man ellers et klippemassiv på ca. 3 x 3 km. med imponerende sandstensklipper med ejendommelige former i op til 100 meters højde?

I nærkontakt med klipperne

Fra indgangen, hvor der betales entré, vandrer vi omkring en sø, som tidligere rummede en sandgrav, men hvor der nu er mulighed for at ro sig en tur i aldeles pragtfulde omgivelser. Herfra fører en markeret vandrerute ind i klippeområdet, hvor vi kommer både under og over utallige sandstensklipper. Er du ikke godt gående, kan hele turen ikke gennemføres, da der er hundredvis af trappetrin, der skal forceres - både op og ned. 
Er du for kraftig - mere end 70 cm bred. - vil du næppe kunne komme gennem den smalle afsluttende klippesprække, som ironisk nok kaldes "Musefælden" og må i givet fald gå samme vej tilbage. Undervejs gennem dette ejendommelige landskab passerer vi klippeformationer med navne som Kanden, Sukkerstangen, Orglet, Djævlebroen, Elsas tårn, De elskende o.s.v. navne der har hængt ved fra de første besøgende var på stedet.

Selv Goethe var her

Det var først i begyndelsen af det 17. århundrede, at man fik øjnene op for dette helt specielle landskab. Før den tid var det hele dækket af tæt krat og blev brugt som skjulested for de folk, der blev forfulgt eller havde behov for at gemme sig. Ejerne af området begyndte efterhånden at rydde for træer og buske, og fandt de smalle slugte og de ejendommelige klippeformationer. Snart blev det et yndet udflugtsmål, hvor bl.a. også den tyske digter Goethe fandt inspiration i 1790.
Vi passerer små og store vandfald og vandrer mellem smalle slugter under høje farvestrålende klipper. Inderst i området ligger søen, en lille smal bjergsø, hvor det er muligt at sejle en tur mellem de lodrette klippesider. Dette er imidlertid en særdeles populær aktivitet, for folk står i kø i timevis for at komme på en kort sejltur. Vi har hverken tid eller lyst til at stå i kø, så vi vandrer uden om og kan gå ned til søen for at få et glimt af de sejlende. Højt i terrænet kommer vi til "Udsigtspunktet", hvorfra vi kan se landskabet lidt fra oven.
Uden for det afspærrede område findes restauranter og kiosker, hvor vi kan købe lidt at spise og drikke, inden vi atter mødes ved bussen.

Bjergtoppen Kotel, 1.435 moh.

Med os på dagens vandreetape i Karkonosze National Park har vi en lokalguide, der siden 1991 har arbejdet som rejsebureauets mand i Tjekkiet. Han har tilrettelagt en vandretur, der fører os til områdets højeste toppe og med et smut til Sydpolen!
Igen tager vi stoleliften op til Certova Hora og vandrer over bjergryggen mod bjergtoppen Kotel. Først efter nogle kilometer gennem skoven åbner landskabet sig og i det smukke vejr har vi milevid udsigt udover det lavere liggende landskab. Da vi passerer bjerghytten Dvoracky, 1.140 moh. trækker tørsten noget i os, men den danske rejseleder trækker hårdere. "Vi skal op og ha’ den bedste udsigt fra toppen" siger han, og leder os ind på en grussti fri af skoven. Det er et langt sejt stykke med en jævn stigning, men udsigten til begge sider af bjergryggen er betagende. På toppen er det tid til at nyde de medbragte madpakker og samle kræfter til turens næste etape.

Elbens udspring

Vi bliver i højden og vandrer i det åbne landskab med meget lav fyrretræsbevoksning hen mod den polske grænse, hvor vi finder et kildevæld - Elbens udspring, 1.386 moh. Fra flere små kilder pibler vandet frem og samles i en større brønd, hvori folk kaster mønter! Herfra fortsætter vandet i en lille bæk nordover mod Tyskland, hvor floden krydser landet og løber ud i Nordsøen. En klippevæg viser våbenskjoldene fra alle de byer som floden passerer på sin vej. 

Lidt fra Elbens udspring ses en rød kommunikationsbygning på toppen af en bakke og der bagved kan vi finde "Snehullet". Det skærper naturligvis nysgerrigheden og efter ca. 30 minutters rask vandring langs de tjekkisk-polske rød-hvide grænsepæle er vi nogle stykker ude ved bygningen. Her finder vi en ca. 300 meter dyb slugt, der går lodret ned til sletterne i det sydlige Polen, som ligger under vores fødder, så langt øjet rækker. Enkelte steder i sprækkerne ligger der fortsat sne, fordi solen vanskeligt kan nå at smelte den - deraf navnet.

Tjekkisk mousserende vin - en tradition

Tilbage ved skillevejen finder vi de øvrige fra vandregruppen henslængt i græsset. Det har været slap-af-tid. Da vi alle atter er samlet "tryller" rejselederen et par flasker frem og holder en lille tale for os. Han ved, at flere af os har rejst med rejseselskabet før og at nogle har fået håndstrikkede uldvandresokker af en anden rejseleder, når man har rejst flere gange med samme rejseleder. Den tradition kan han imidlertid ikke overtage, da han ikke kan strikke! Men han vil gerne gøre det til en tradition at hilse på dem, som rejser med ham og det skåler vi på - hvilket ikke er så ringe endda!
Nu har vi da ikke lyst til at vandre mere, men vi skal jo ned fra bjerget og vandrer derfor langs grænsen og ind i Tjekkiet og ned til hytten Vosecka Bouda, som er kendt for deres is. Herfra skulle en taxa hente os, men vi må et stykke ned ad landevejen, før den samler os op og kører os de sidste otte km. tilbage til Harrachov.

Skoda-museet i Mlada Boleslav

Vi er på vej til lufthavnen lidt uden for Prag, hvorfra vi skal flyve til København. På vejen gør vi holdt i byen Mlada Boelasv og besøger Skoda-museet, som er indrettet i nogle af de gamle originale fabriksbygninger. Det var to foretagsomme herre ved navn Laurin og Klement, der grundlagde Skoda i 1895, først med produktion af cykler og fra 1899 cykler med motor. Det blev en stor salgssucces der gav mod på bilproduktion. Allerede i 1906 kører den første Skoda på gaden. Den er det første blikfang, når vi træder ind i museet. Bilen har alle de smukke detaljer med lygter, båthorn, håndbremse samt håndsving etc. Vi tror, at alle modeller, der ikke længere er i produktion, er repræsenteret på museet. Museet kan ses af alle - også selv om man ikke er tosset med biler - og er et fint initiativ som afslutning på denne uges vandreferie.